Bakteriespisende virus kan lære os nyt trick mod infektioner

Visse viras evne til at bryde igennem bakteriers cellevægge har ført til opdagelsen af en kur mod miltbrand. Og til nyt håb i kampen mod multiresistens.


Overforbrug af antibiotika, utilstrækkelig hygiejne og manglende interesse fra medicinalindustrien er tre væsentlige grunde til, at hospitaler kæmper med stadigt flere multiresistente bakterier.

Læger og mikrobiologer er derfor på udkig efter alternativer til de snart virkningsløse antibiotika, og i den forbindelse er en gammel teknik, der udnytter såkaldte bakteriofager til at bekæmpe infektioner, nu blevet taget ned fra hylden og støvet grundigt af.

En bakteriofag er et virus og evolutionært set det eneste, bakterier har respekt for. Det ligner en blanding af en bordlampe og en edderkop. Med edderkoppedelen sætter det sig fast på bestemte receptorer på overfladen af en bakterie, hvorefter det skyder en syl igennem cellevæggen og tømmer sit DNA eller RNA ind i bakterien. Efter få minutter begynder bakterien at oversætte virussets RNA til proteiner, som hurtigt overtager maskineriet. Millioner af nye bakteriofager produceres, og når der ikke er plads til flere i cellen, har de et problem: Hvordan kommer de ud?


Her bliver det interessant for medicinalforskningen. Ligesom det er tilfældet med penicillin-præparaterne, bruger bakteriofager nogle enzymer kaldet lysiner, som kan åbne for bakteriernes cellevægge via en proces, man kalder lysis. Når bakteriofagen frigiver sit lysin, sætter det sig på en receptor i bakterien, som lukker cellevæggen op, så cellen ødelægges og de nye bakteriofager frigives.

Den receptor, som bakteriofagen her udnytter, er under normale forhold livsvigtig for bakterien, og gennem mere end syv års analyser af processen i miltbrandbakterien har professor Vincent A. Fischetti sammen med kolleger fra Rockefeller University i New York nu udviklet et stof, der kan forhindre bakterier i at danne denne receptor – hvilket altså vil slå bakterien ihjel. Og hvad vigtigere er: Når bakterier aldrig har udviklet resistens mod bakteriofagernes angrebsform, er der stor sandsynlighed for, at de heller ikke vil udvikle det mod medicin, der benytter sig af samme angrebsvej.

Forskerne kalder deres stof epimerox, og forsøg har vist, at stoffet forhindrer en dødelig miltbrandinfektion, i hvert fald blandt mus. Endnu mere betydningsfuldt viser det sig, at epimerox også virker mod andre bakterier, inklusive de multiresistente stafylokokker. Dermed kan opdagelsen af epimerox meget vel gå hen at blive en milepæl i vores evne til at kontrollere bakterieinfektioner.

læs resten af teksten med kommentarer på ing.dk

There was an error in this gadget