Stenaldermennesket gik over klippen efter sten


Stenalderens mennesker var ekstremt mobile og bevægede sig over kæmpestore områder. Det viser nye målinger af håndkilesten og knogler.


Vi ved ikke meget om stenaldermennesker, ud over at de gik i pels og var dygtige flinthuggere. Men to artikler i fagbladet Journal of Human Evolution viser nu, at de også må have løbet eller gået enormt store afstande.

Et af beviserne kommer fra skinne- og lårbensknogler. Man har fundet ud af, at styrken og stivheden i skinnebenet og lårbenstrekanten giver et godt billede af, hvor meget en person må havde løbet eller gået i sin livstid.

Antropologerne Colin Shaw og Jay Stock fra University of Cambridge i England sammenlignede derfor et dusin 120.000-36.000 år gamle neandertaler- og anatomisk moderne Homo sapiens-knogler fra forskellige præhistoriske sites i Afrika og Den Arabiske Halvø med knogler fra henholdsvis nyere jæger-samler- samfund i det sydlige Afrika og med benknogler fra moderne elite-cross-country-løbere.

Det viser sig, at mennesker fra stenalderen (som groft regnet startede for 2-3 millioner år siden og sluttede for cirka 5.000 år siden) havde langt mere robuste ben end både eliteløbere og det mobile savannefolk, der for kun to tusinde år siden fouragerede i Afrika på jagtmarker på størrelse med Sjælland. Eliteløbere kommer faktisk sidst i rækken af benarbejdende mennesker, selvom de typisk løber mellem 130 og 160 kilometer om ugen. Det peger på, at hominiderne i den palæolitiske stenalder må have været på farten konstant (og man skal lige huske på, at de hverken havde opfundet hjul eller gjorde brug af trækdyr).

Læs resten af artiklen med kommentarer på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget