Rumtidsfinanser


Tid er penge. Og det er afstande også, da rum og tid som bekendt er relative. For at spare seks millisekunder (ms) spenderer banker i New York og London 300 millioner dollars på et 6.021 km langt fiberkabel under Atlanten. Børserne i Singapore og Tokyo kunne for nylig fejre åbningen af et 430 millioner dollars dyrt og 7.800 km langt kabel, der sparer dem for 3 ms. Og nu er man gået i gang med et trans-arktisk kabel under Nordvestpassagen (pris 1,5 milliarder dollars), der vil mindske latenstiden mellem Europa og Asien med 60 millisekunder. Prisen for alt dette er selvfølgelig peanuts i forhold til bankernes gevinster. Disse er hemmelige, men uafhængige kilder estimerer en profit på 7-25 milliarder dollars om året.

Hvad der for et menneske er et blink med øjet, er for en handelscomputer uger og år. På et enkelt sekund kan en højfrekvensalgoritme lave millioner af handler. Den kan scanne nyheder, læse din blog, opdage nye trends og ændre sin strategi i løbet af millisekunder. Algoerne, som de hedder, er i et konstant kapløb, da konkurrerende algoer tættere på informationskilden har en rumtidsfordel. I USA er denne konkurrenceforvridende effekt bragt ned til et minimum. Det tager 3,93 ms for sollyset at rejse fra Chicago til New York. I dag tager det 5-6 ms at sende data på den rejse med fiberoptiske kabler. De smarteste nye mikrobølgenetværk vil komme ned på 4,03 ms, altså kun 0,1 ms fra den teoretiske grænse.

Selvfølgelig er dette ikke godt nok. Bankerne forsøger derfor at forudsige markedsbevægelserne, og ofte synes det vitterligt, som om algoerne er hurtigere end lyset. Finansmarkeder er dog ikke nemme at forudsige. Prisen på en Apple-aktie kan måske forudses et par mikrosekunder frem i tiden, men heller ikke mere. Til sammenligning kan vejret beregnes nogenlunde præcist en uge frem, og planeternes bane om Solen kan beregnes op til 100 millioner år frem i tiden. Det er unfair.

Rumtidsfinansforskningen er således meget interesseret i, hvad Einstein skrev om muligheder for tidsforlængelse. De, der ved noget om sagen, siger, at højere ordens relativistiske effekter snart vil påvirke GPS-systemets evne til at definere og bibeholde en tilpas nøjagtig globalt synkroniseret tid til at koordinere handler med. De foreslår derfor mere eksotiske løsninger, som f.eks. neutrinoer, WIMP’s eller tyngdebølger, som kan sende finansdata direkte igennem Jorden. Det burde øge profitten en lille smule.

Jeg har dog en bedre idé: Vi kunne genoplive de gamle space shuttles og sende alle storbanker og hedge-fonde i kredsløb om Jorden. Hvis de f.eks. bevæger sig med plausible 7,727 meter pr. sekund, vil de efter et år have sparet 11 sekunder i forhold til urene nede på Jorden. For hver milliard dollars, de har lånt os til en rente på 10 pct., vil de modtage 4 cents ekstra – alene fordi de er i kredsløb!

Det lyder måske ikke af så meget, men det er jo bare et spørgsmål om at investere i rumrejser. Finanseksperten Espen Gaarder Haug har regnet på det. I en rumstation, der bevæger sig tæt på lysets hastighed, vil alting gå meget langsommere end på Jorden. De mange bankfolk og hedge-fond-managere, der er taget med for at score de årlige bonusser lidt oftere, vil tale meget langsomt og ligefrem begynde at virke menneskelige.

Hvis de virkelig vil score kassen, kan de gå i kredsløb om et sort hul med en masse på 10 gange Solens. Her, i Schwarzschild-afstand til intetheden, vil de have et årligt afkast på deres udlån på 10.000 pct. Desværre svarer ét år hos dem til 50 år os hos, og man ved jo aldrig, hvad inflationen har spist, når de kommer tilbage.

0 comments:

There was an error in this gadget