Ny metode vil ændre pattedyrenes stamtræ

Nye genetiske studier har sat spørgsmålstegn ved vores evolutionære stamtræ. Små mikroRNA'er har vist sig at være unikke for organismers form og udvikling, og de fortæller en helt ny historie om pattedyrs slægtskab.


Palæobiologien er i oprør. En ny og øjensynligt revolutionerende metode til at relatere fossiler til hinanden har i løbet af de seneste fem år gentegnet store dele af det evolutionære stamtræ.

Nu er turen kommet til pattedyrene, heriblandt mennesket, og så er det jo alvor. Analyserne viser blandt andet, at mennesker er afstamningsmæssigt tættere på elefanter end på køer, og at mus og rotter er meget ældre end hidtil antaget.

Årsagen til balladen er nogle små og ganske korte gen-stumper kaldet mikroRNA (eller miRNA). De siges at være bedre til at bestemme forskelle på slægtskabsforhold mellem arterne end de normale fylogenetiske metoder. Metoden er kontroversiel, for det betyder, at de traditionelle modeller til at strukturere de genetiske og morfologiske data fører til misvisende eller forkerte rekonstruktioner.

»Jeg har kigget på tusinder af mikroRNA'er og kan ikke finde et eneste eksempel, som ville støtte op om det traditionelle træ,« sagde Kevin Peterson til fagbladet Nature denne sommer.

Han er ophavsmanden til ideen om at bruge miRNA til at analysere de evolutionære slægtskaber, efter at miRNA blev opdaget i 1993 og bekræftet med nye fund i år 2000. Siden har man fundet cirka 5.000 miRNA'er, hvoraf de 778 er opstået med dyrenes udvikling i løbet af de seneste 600 millioner år.

»MikroRNA'erne er fuldstændigt entydige, men de giver et komplet anderledes stamtræ end det, som alle forventer,« siger Peterson.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget