Økonomernes tro på det uendelige antal parallelle liv

Vi er vant til at tænke i paralleluniverser, når vi regner på sandsynligheder for at vinde og tabe. Men vi lever kun i ét univers, hvor tiden er irreversibel. Det ændrer fundamentalt på de faktiske udfald af vores økonomiske væddemål.


Forestil dig et spil med en terning, hvor du får dit indskud ti gange tilbage, hvis du slår en sekser, men taber dit indskud, hvis du ikke gør det.

Spillet er en rigtig dårlig forretning for kasinoet, fordi en spiller i gennemsnit vil slå en sekser hver sjette gang, hvilket betyder, at kasinoet i gennemsnit vil udbetale ti indskud for hver seks indskud, der kommer ind. Men spørgsmålet er: Er spillet en god forretning for spilleren selv?

Ja, det kommer an på, hvor meget der spilles om. Hvis du har penge nok og vælger at sætte 100 kroner på højkant hver gang, kan du godt gå hen og blive rig. Men hvis du vælger at satse hele din formue på én gang, kan du risikere at tabe det hele, og ikke have flere penge at spille med.

Denne simple observation har stort set alle mennesker gjort sig, men ikke desto mindre indgår den ikke i moderne investeringsstrategi og heller ikke i de sidste 50 års økonomisk teori. Det siger den teoretiske fysiker Ole Peters fra Imperial College London. Han har i løbet af de seneste to år skrevet flere opsigtsvækkende artikler om emnet.

Problemet viser sig at være forskellen mellem to forskellige typer af gennemsnit: et ensemblegennemsnit, der forestiller sig et stort antal paralleluniverser med samme spiller, hvorefter udfaldene lægges sammen og divideres med antallet af paralleluniverser samt, på den anden side, et tidsgennemsnit, der beregner udfaldsraten og konsekvenserne for din pengepung for hver enkelt investering over tid. Hvis de to typer af gennemsnit giver samme resultat, kaldes systemet 'ergodisk', men det viser sig, at det sjældent er tilfældet i virkeligheden.

'Jeg er i stadigt højere grad overbevist om, at Ole Peters har identificeret kernen i et helt essentielt problem inden for den moderne økonomi,' skriver fysikeren Mark Buchanan på sin blog. Han mener, at finanssektorens beregninger af et forventet afkast og risikovurderinger via et ensemblegennemsnit i mange tilfælde er en uhensigtsmæssig måde at træffe beslutninger på i den virkelige verden.

Også Ole Peters mener, at det er grunden til mange af de problemer, vi har med finanskrisen i dag: Investeringsråd, risikovurderinger, aktiemarkedet og gearing af finansielle instrumenter er ofte baseret på ensemblegennemsnit, og det har potentielt farlige konsekvenser.

Læs hele artiklen med kommentarer og regneeksempler på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget