Tanker om droner


Krigens historie er en historie om at dræbe på stadigt større afstande. Det er svært at dræbe et andet menneske med de bare næver. Det svarer igen eller beder om nåde. Bedre går det med en kølle. Så får man ikke blod på tøjet. Undtagen hvis det sprøjter. Langbuen var et stort fremskridt. Man skulle blot ramme plet og behøvede ikke at se fjenden i øjnene.

Pistolen var en sand revolution. Bang, du er død, og blodet sivede langsomt ud bagfra. Fejt, men fantastisk! Der var dog stadig problemer ved fronten. Soldater havde samvittighedskvaler ved at dræbe hinanden og fortsatte med at kvie sig. Generalernes vigtigste opgave var blevet pædagogisk: at dehumanisere fjenden i soldaternes øjne. De var ikke mennesker, sagde de. Det var undermennesker, barbarer, frøædere, japsere, krauts, svin, rotter, insekter og kræftsvulster. Eichmann kaldte jøderne for 'gods'.

Distancen til fjenden voksede, både fysisk og psykologisk. Og det er jo også et beskidt arbejde. Kanoner var gode. I tanks kunne man desværre stadig være uheldig at høre knoglerne blive knust under bælternes kværnen, og senere ødelagde de irriterende kameralinser også illusionen om brand- og napalmbombernes totaludslettende kvaliteter fra luften. Atombomben har længe været en reel mulighed. Et tryk på en knap, og puf! Måske var tanken om hårtab og misfostre alligevel for tæt på til at være rar.

Men nu er der håb forude, kære læser. Nu kan drømmen om den totalt rene krig endelig realiseres. Vi får hverken beskidte hænder eller dårlig samvittighed. Vi taler selvfølgelig om droner. Dronefly! De er de perfekte lejesoldater, uden soldater! De er Stasiagenter på vinger. De har licens til at dræbe. De kan fjernstyres og præcisionsbombe et hvilket som helst 'mål' - for husk på: Den soldat, som har styrepinden i hånden, ser kun fjenden som et abstrakt 'mål', ligegyldigt om der er tale om en civilist eller en 'illegal kombattant'.

Den danske 'terrorekspert' Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier siger, at droner gør os alle mere sikre. CIA synes selv, at droner er vildt humane. Efter endt mission kører soldaten blot hjem fra sin førerbunker og kysser sin kone. I en artikel i The Guardian udtalte professor Bradley Strawser, at brugen af droner faktisk er en moralsk pligt: »Der er kun fordele. Ingen ulemper. Både etisk og normativt er der meget at hente,« siger han. Men o.k., det viste sig så, at han bliver betalt af USA's flåde for at sige den slags. Obamas 'kill list' siges at have likvideret cirka 2.000 mennesker med droner. Af insidere kaldes operationen også 'The Program' og den gik i gang sådan cirka samtidig med, at Obama fik Nobels fredspris.

Teknik kan være fortryllende. Så fortryllende, at man helt glemmer at se den fra ofrets side. Fra ofrets perspektiv er droner ikke humane. De er det fejeste våben, der findes. Droner råber ikke 'hænderne op, eller jeg skyder'. De skyder bare, og der er ingen chance for at overgive sig, som det ellers skal være muligt ifølge Genevekonventionens protokol I. Droner forvandler krig til high-tech likvideringer, til sanitære nedslagtninger, uden advarsel, uden mandat, uden skam. Droner er ikke moralske. De er et dehumaniserende computerspil af den mest perfidt-fortryllende slags, og der findes sikkert ikke den far, som ikke ville ønske at hævne sin søns død, hvis den fandt sted på den måde.

Men droner er kommet for at blive. De er den logiske konsekvens af, at drab skal ske på stadigt større afstande. Vi står i en ny æra af våbenkapløbet. En æra, der vil føre til asymmetriske krige, som er billige, uendelige, og hvor man aldrig ved, hvem der egentlig er i krig med hvem. I øvrigt vil Odense Lufthavn gerne være testcenter for Boeings droner. Så har de hele Danmarks befolkning at øve sig på.

0 comments:

There was an error in this gadget