Gældskrisen skyldes markedets usynlige horder

Ny matematisk analyse viser, at det ikke er markedets usynlige hånd, men de usynlige horder af panikslagne investorer, der sætter dagsordenen for europæisk finanspolitik.


Økonomer skal lære at adskille panik og penge:
»Panik og fundamental økonomisk analyse kræver to vidt forskellige matematiske tilgange, og hvis man blander dem sammen, risikerer man at lave hovsaløsninger, som gør tingene værre,« siger fysiker og kompleksitetsforsker Yaneer Bar-Yam i et interview med Ingeniøren i forbindelse med publikationen af et nyt paper, der kaster lys over gældskrisen i Grækenland og i resten af Europa:

»Den nuværende adfærd på obligationsmarkedet i Europa skyldes ikke fundamentale faktorer. Den skyldes primært panik og flokmentalitet, og det har fået politikerne til at overreagere« siger Yaneer Bar-Yam. Han er leder af New England Complex Systems Institute i Cambridge, Massachusetts, USA, og har i de seneste par år gjort sig bemærket med en række analyser af den globale økonomi, der udvider økonomernes matematiske værktøjskasse, nemlig ved at bruge ikke-lineær dynamik, bifurkationsteori og den statistiske fysiks teorier for faseovergange.

Læs også: Forskere omskriver finanskrisens årsag med matematisk model

Sammen med postdoc Marco Lagi har Bar-Yam nu udviklet en model, som på basis af empiriske data kan kvantificere risikoen for, at en stat går bankerot. Det er noget helt nyt og ganske bemærkelsesværdigt. Ved at sammenligne statsobligationers renteniveau med økonomiske indikatorer og derved finde ud af, hvor stor en rolle de mange usædvanlige rente udsving - det man kalder markedets 'volatilitet' - spiller for denne risiko, kan han vise, at Grækenland sammen med Portugal ville være kommet først i rækken af statsbankerotter til marts næste år - hvis altså politikerne ikke havde interveneret i mellemtiden.

Læs også: Forskere dokumenterer: Stadigt højere fødevarepriser årsag til social uro

Dernæst ville det have været Irlands tur i april 2014, Spanien i maj 2014 og Italien i juli 2016. Årsagen til, at man kan regne sig frem til disse datoer, er, at markedet ubevidst, men konsistent sætter renterne på statsobligationer efter forholdet mellem landenes ØMU-gæld og bruttonationalprodukt.

»Vi viser, at de årlige rentesatser for tiårige statsobligationer følger en veldefineret bane, som kan bruges til at kende forskel på ligevægts- og ikke-ligevægtsdynamik,« siger Bar-Yam.

Læs også: Forskere: Adskilte sektorer er vejen ud af finanskrisen

»Vi kan bruge det til at projicere tidspunktet for en statsbankerot. Vi viser for eksempel, at nedskrivningen af den græske gæld skete et år før, Grækenland med sikkerhed ville være gået i betalingsstandsning. Det antyder, at politikerne reagerede på et konkret problem, men også overreagerede som resultat af panik på markedet. Generelt er det vigtigt at lære at adskille markedsintern panik fra markedseksterne økonomiske forhold, som måtte vise vanskeligheder.«

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget