Genet er dødt - transskriptionen længe leve!

Ideen om junk-dna var noget junk. Og nu viser det sig, at ideen om, at genet er arvemassens centrale ø af information, heller ikke var så god. Det og meget mere afslører megaprojektet Encode i 30 nye artikler.

Selvom kun ca. 1,5 procent af vores dna koder for proteiner, er de resterende 98,5 procent ikke bare 'junk', sådan som det har været påstået i årtier. Det resterende dna er dybt involveret i reguleringen af kroppens funktioner, bare på en mere indirekte måde.

Sådan lyder det fra et internationalt forskerhold bag megaprojektet Encode - the Encyclopedia Of DNA Elements - der i et orkestreret spektakel i sidste uge offentliggjorde over 30 artikler i mange af de store fagtidsskrifter, lige fra Nature og Science til Genome Research og Cell.


Encode har været i gang siden 2003 og kan ses som en fortsættelse af det humane genomprojekt (Hugo), der samme år under store fanfarer kunne annoncere, at det menneskelige genom består af kun ca. 23.000 gener. Mens Hugo kortlagde vores dna, har det være Encodes ikke mindre beskedne formål at kortlægge dna'ets funktioner, heriblandt at identificere alle de steder, hvor det transskriberes til RNA, identificere de tilknyttede proteiner samt tilhørende kromatinstruktur og histone-modifikationer, der udgøres af de proteiner, som dna'et pakker sig rundt om.

Resultatet må siges at være komplekst. Selvom projektets 442 forskere kun har analyseret 147 af menneskets flere tusinde celletyper, har de frembragt enorme datasæt for, hvilke dna-regioner, der transskriberes til RNA, hvilke regioner der kontrollerer hvilke cellespecifikke gener, og hvilke regioner der kan associeres med hvilke typer af proteiner. Blandt de i medierne mest omtalte resultater er netop erkendelsen af, at det ikke er 1,5 procent, men mere end 80 procent af alt menneskeligt dna, der har en 'funktionel betydning' for kroppen. Men hvad ordet 'funktionel' dækker over, skændes alverdens molekylærbiologer om i disse dage.

Måske er der flere
»Det interessante ved det oprindelige Hugo-projekt var, at det viste, at vi mennesker ikke har mange flere gener end en rundorm,« siger Torben Heick Jensen, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget