Dyr er bevidste – og?


Her lidt godt nyt, du kan fortælle dit kæledyr: Ikke kun mennesker har en bevidsthed - det har de fleste dyr også, deriblandt alle pattedyr, fugle og selvfølgelig også blæksprutten. Sådan siger en gruppe af hjerneforskere, psykologer og biologer i en højtidelig deklaration, der blev underskrevet under tilstedeværelse af superbevidstheden Stephen Hawking denne sommer i Cambridge, England.

Det var en lidt spøjs udmelding, som blev modtaget med forundring mange steder. Ja, selvfølgelig har dyr en bevidsthed, skrev professor Marc Bekoff fra University of Colorado i en kommentar i fagbladet Psychology Today og spurgte, hvad motivationen bag udmeldingen kunne være. Hermed et svar: En oplagt grund vil være at bruge deklarationen politisk, for eksempel i situationer, hvor man kæmper for dyrerettigheder og for bedre vilkår for dyr, der bliver brugt i videnskabelige eksperimenter. Og fred være med det: Hvis et par dyrerettighedsforkæmpere kan bruge et skriv fra 15 forskere, velsignet af Stephen Hawking (hvorfor skrev han egentlig ikke under?), så er det kun fint - selvom en slags nu om dage ikke længere gør indtryk.

Endnu mere spøjst bliver det dog, når man læser deklarationen (som kan findes på ing.dk/k#bdf6), for her bruger man netop mange dyreeksperimenter til at 'bevise', at dyrenes reaktioner på hallucinogener og på mekaniske manipulationer stort set er som hos mennesket. 'Vi erklærer følgende', står der til sidst i teksten: 'Fraværet af en neocortex (som er en del af hjernen, der kun findes hos pattedyr, red.) synes ikke at udelukke en organismes oplevelse af affektive tilstande. Konvergent evidens indikerer, at ikke-menneskelige dyr har de neuroanatomiske, neurokemiske og neurofysiologiske substrater, der er nødvendige for bevidsthedstilstande sammen med evnen til at udvise intentionel adfærd.' Oversat: Dyr kan tænke og føle, og vi forskere er enormt stolte af at kunne udtrykke det så kompliceret.

Nu skal ordet bevidsthed selvfølgelig ikke forveksles med selvbevidsthed, som er det, der sker, når man f.eks. ser sig selv i et spejl eller bliver forfulgt af en kameralinse. Selvbevidsthed er ifølge videnskabens evigt præliminære definitioner en sekundær form for bevidsthed, der kræver et vist kvantum af intelligens til at forstå, at man bliver set på og vurderet af andre bevidstheder. Det er der kun få dyr, der besidder: Chimpanser, orangutanger, gorillaer, delfiner, elefanten og husskaden siges at have en svag form for selvbevidsthed og i hvert fald det, man kalder selvgenkendelse. Sikkert har de også rigtig selvbevidsthed, men her må vi nok vente endnu et par hundrede år, før forskerkomiteer har udviklet nok selvtillid til at sige det offentligt.

En interessant observation er forskernes åbenlyse konservatisme. Man har længe vidst, at også andre fugle end husskaden er bevidste. Papegøjer kan danne abstrakte koncepter og forstå sprog. Ravne og krager kan bygge værktøj. Fisk kan føle smerte. Rotter kan udvise sorg og anger. Chimpanser kan grine og græde. Elefanter kan være ret depressive, og spørger man svinene i de danske stalde, kunne de sikkert også forestille sig et lidt bedre liv.

Hvis man skal hive noget ny viden ud af deklarationen om, at dyr har en bevidsthed, må det være, at videnskaben som institution stadig har det svært med at formulere åbenlyse sandheder, så længe de kræver et vist kvantum af subjektiv dømmekraft. Måske er det et tegn på manglende selvtillid. Eller også er det et tegn på en stadig primitiv form for bevidsthed i mennesket som sådan.

0 comments:

There was an error in this gadget