Terningen er kastet til en ny, ophedet klimadebat

Skal en klimaforsker kere sig om, hvordan folk 'opfatter' klimaforandringerne? Skal han ikke bare gøre sit arbejde og lade os andre om at opfatte? Det er et spørgsmål, der synes at dele vandene i forbindelse med klimaforskeren James Hansens nyeste artikler.


James Hansen fra Nasas Goddard Institute for Space Studies har fået gang i debatten igen. Rettidigt til nyheden om, at juli 2012 har været den varmeste måned i USA, siden man begyndte at måle på den slags, skrev han en klumme i Washington Post, fulgt op af en artikel i fagbladet PNAS med titlen 'Perceptions of Climate Change', hvori han advarede om forklejnende beskrivelser af klimaforandringerne.

Data viser, at situationen er meget værre, end vi oprindeligt troede. Ekstreme vejrfænomener som hedebølger, tørke, orkaner og oversvømmelser er blevet til dagens orden, og hvis vi ikke øger skatten på karbon, vil det bare blive værre, skriver James Hansen.

Femtusinde kommentarer er det blevet til - på klummens hjemmeside alene. Titusinder af blogindlæg og kommentarer er skrevet på andre internetsider. Ingen sætter spørgsmålstegn ved data, men kun ved 'måden', de bliver kommunikeret på.

Hansen har med andre ord fået gang i en metadebat om, hvordan man formidler videnskab. 'Alarmisme', siger den ene side. 'Ærlig snak', siger en anden. 'Akademisk diskussion', siger en tredje og tilføjer: 'Lad os i stedet diskutere løsninger!'

Men debatten er måske værd at tænke over, ikke kun fordi Hansen var en af de allerførste, der advarede om den menneskeskabte globale opvarmning, og stadig den dag i dag betragtes som en af de mest autoritative stemmer inden for klimaforskningen, men også fordi han mere end nogen anden har forsøgt at definere fronterne i kampen om agendaen.

Og som enhver politolog med kendskab til offentlige debatter og mediernes indflydelse på politiske beslutningsprocesser ved, sidder den, der sidder på agendaen, også på magten. James Hansen har gjort dette ved blandt andet under orlov at deltage i demonstrationer mod den amerikanske regerings klimapolitik, med jævnlige arrestationer til følge. Det har gjort ham til en 'aktivist', hvilket huer de færreste forskere, fordi de mener, at det kan udlægges som manglende objektivitet.

Et retorisk greb
Centralt i Hansens argumentation står et retorisk greb. 'Vores analyse viser, at det ikke længere er nok at sige, at den globale opvarmning vil øge sandsynligheden for ekstremt vejr, og gentage fejlslutningen om, at ingen individuelle vejrfænomener kan kobles direkte til klimaforandringerne. Tværtimod viser vores analyse, at der praktisk talt ikke er nogen anden forklaring på de seneste års ekstremt varme vejr end klimaforandringerne .'

Vejr og klima er med andre ord ikke to forskellige ting, og som forsker kan man sagtens sige, at det ene skyldes det andet uden at skulle helgardere sig med forbehold om sandsynligheder. Det er netop denne selvcensur i videnskaben, der de sidste mange år er blevet udnyttet af lobbyisterne for de fossile brændstoffers industri, mener James Hansen.

De fleste klimaforskere har dog haft problemer med at koble vejr og klima så direkte, som Hansen gør det. Det kan man for eksempel høre ud fra en kommentar til artiklen af seniorforsker Ole Bøssing Christensen fra DMI:

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget