Højfrekvente algoritmer forvandler børser til casinoer

Børshandel er i stigende omfang overtaget af computere med udspekulerede algoritmer, som betyder, at aktier skifter hænder efter mikrosekunders ejerskab. Det har gjort aktiehandel til en farlig leg med risiko for et globalt crash.


Det er som taget ud af en scene fra en Terminator-film: En ny og kompliceret computeralgoritme bliver taget i brug, og straks går den amok på sin skaber (se Skynet gå amok her). 

I sidste uge skete det igen. En nyinstalleret algoritme – ‘high-frequency trading’ (HFT) – købte og solgte onsdag morgen millioner af tilfældige aktier i 148 selskaber på New York Stock Exchange. I løbet af en halv time havde algoritmens ejer, Knight Capital Group, tabt 440 millioner dollars og er nu konkurstruet.

Noget lignende skete den 6. maj 2010, da et flash crash sænkede værdien af Dow Jones Industrial Average med ni procent i løbet af få minutter, og i en kort periode gjorde enkelte aktier næsten værdiløse. Faktisk sker der små flash crashes hver dag, siger en gruppe forskere fra University of Florida, der har undersøgt sagen.

Spørgsmålet er derfor ikke, om disse algoritmer en dag vil forårsage et ragnarok på det globaliserede marked, men hvornår.

De fleste mennesker tror stadig, at handel på en børs er en sober affære: Køber og sælger har den samme nødvendige information om hinanden, de bliver enige om en pris, og udfører handlen med et simpelt klik med en mus. 

Desværre er dette et glansbillede af virkeligheden. Ligesom den nye robot, der altid vinder i ‘sten saks, papir’ (se den her) kan de højfrekvente algoritmer nemlig forudse kundens intentioner og handle derefter. 

Algoerne (som de kaldes) ved, hvilke ordrer der sidder i køen, og fordi de kan udføre tusinder af handler i sekundet, kan de i smug opkøbe eller sælge en aktie forud for kunden, hvorved prisen ændres i sidste øjeblik. Forskellen skummes af andre, mens gebyrerne opsamles af børsen. 

Fænomenet hedder ‘front running’ og betyder, at bankerne, der egentlig burde handle i kundernes interesse, i virkeligheden spekulerer mod kundernes positioner. Det er i princippet ulovligt, men stort set umuligt at dæmme op for.

En væsentlig grund til udviklingen er, at de store børser i løbet af de sidste fem til ti år selv er gået på børsen, og dermed gået fra et mandat om at skaffe kapital og sikre orden og gennemsigtighed på markedet, til et mandat om at skabe værdi for aktionærerne. 

Da børsernes primære indtægtskilder er data og handelsgebyrer, er flere kunder og flere ordrer ensbetydende med flere penge. I gamle dage ejede man en aktie i gennem lang tid, inden man solgte den igen. I dag har højfrekvenshandlen gjort, at den gennemsnitlige tid en aktie ejes ifølge The Wall Street Journal er nede på 22 sekunder.

Ifølge børsmæglerforeningens formand Steen Blaafalk fra Danske Bank foretages mere end 45 procent af alle aktiehandler i Danmark i dag af algo- og højfrekvent trading. I USA er tallet ifølge finanshuset Morgan Stanley allerede oppe på 84 procent. 

Officielt er den drivende kraft bag udbredelsen af højfrekvenshandlen, at algoerne udnytter små prisforskelle på samme aktie, alt efter hvilken markedsplads de bliver handlet på. Det forbedrer prisdannelsesprocessen og øger likviditeten. Derfor, siger bankerne, er det i de frie markedskræfters hellige navn afgørende med gigantiske computerparker tæt ved handelspladserne og metertykke fiberkabler over Atlanten og nu også igennem Arktis. Alt sammen for at spare afgørende mikrosekunder mellem London og Tokyo.

Tricktyverier
I virkeligheden er der dog langt mere skumle ting på spil. 

Læs resten af artiklen på Ingeniørens hjemmeside her.

0 comments:

There was an error in this gadget