Turingstrukturers matematiske skønhed

Vekselvirkning mellem ikke-lineære kemiske processer og diffusion forklarer, hvordan mønstre opstår i blomster- og dyreverdenen.


Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Blandt Alan Turings mange banebrydende ideer er hans teori om biologisk mønsterdannelse den mest citerede i forskningslitteraturen, men den mindst kendte i offentligheden.

Det er en smule overraskende, fordi spontan mønsterdannelse har været en af de helt store knaster for evolutionsteoriens udbredelse blandt skeptiske vitalister, som igennem det meste af kulturhistorien har argumenteret for, at naturlige mekaniske processer aldrig af sig selv ville kunne udvikle så komplicerede ting som levende organismer.

Faktisk var dette synspunkt den gamle kirkefader Thomas Aquinas' hovedargument for, at Gud må eksistere: Naturens komplekse orden kan ikke forklares ud fra tilfældet alene, og derfor må der være nogen, som har designet universet med et formål in mente.

Alan Turing sagde selv, at han ligesom Charles Darwin ønskede at overvinde Aquinas' designargument, og ser man tilbage på historien, står Turings morfogenetiske teori fra 1952 ikke bare tilbage som den første reelle mekaniske forklaring på, hvordan mønstre kan selvorganiseres ud fra fysisk-kemiske processer, men også som det første 'computereksperiment', som dermed indvarslede overgangen fra den gamle analytiske matematik til de moderne computerbaserede modelsimuleringer.

Læs videre på ing.dk



0 comments:

There was an error in this gadget