Turingstrukturers matematiske skønhed

Vekselvirkning mellem ikke-lineære kemiske processer og diffusion forklarer, hvordan mønstre opstår i blomster- og dyreverdenen.


Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Blandt Alan Turings mange banebrydende ideer er hans teori om biologisk mønsterdannelse den mest citerede i forskningslitteraturen, men den mindst kendte i offentligheden.

Det er en smule overraskende, fordi spontan mønsterdannelse har været en af de helt store knaster for evolutionsteoriens udbredelse blandt skeptiske vitalister, som igennem det meste af kulturhistorien har argumenteret for, at naturlige mekaniske processer aldrig af sig selv ville kunne udvikle så komplicerede ting som levende organismer.

Faktisk var dette synspunkt den gamle kirkefader Thomas Aquinas' hovedargument for, at Gud må eksistere: Naturens komplekse orden kan ikke forklares ud fra tilfældet alene, og derfor må der være nogen, som har designet universet med et formål in mente.

Alan Turing sagde selv, at han ligesom Charles Darwin ønskede at overvinde Aquinas' designargument, og ser man tilbage på historien, står Turings morfogenetiske teori fra 1952 ikke bare tilbage som den første reelle mekaniske forklaring på, hvordan mønstre kan selvorganiseres ud fra fysisk-kemiske processer, men også som det første 'computereksperiment', som dermed indvarslede overgangen fra den gamle analytiske matematik til de moderne computerbaserede modelsimuleringer.

Læs videre på ing.dk



Turing forvandlede computeren fra menneske til maskine

Turingmaskinen var en opskrift på den moderne computer - og samtidig rejste den spørgsmål om grænserne for formel tænkning.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

Den engelske matematiker Alan Turing, der i morgen ville være fyldt 100 år, udviklede i 1936 det teoretiske grundlag for den moderne computer.

I Alan Turings samtid blev ordet 'computer' stadig forstået som værende et menneske, der arbejdede med at beregne. Det var derfor en meget kontroversiel idé at betragte mentale processer som noget, der kunne splittes op i simple mekanisérbare operationer.

En såkaldt Turingmaskine er en abstrakt repræsentation af en regnemaskine. Selvom Turing ikke rent fysisk byggede den første 'moderne' computer, kan man med god ret sige, at Alan Turing på et teoretisk plan opfandt den første generelle og programmerbare digitale computer.

Den består af et læse- og skrivehoved, som kan aflæse tal på en tynd og meget, meget lang papirstrimmel, der kan skubbes frem og tilbage. Strimlen er inddelt i felter, hvorpå der står enten 0 eller 1.


læs videre på ing.dk

There was an error in this gadget