Menneskets fordel: Vi står på skuldrene af giganter

Her er min nyeste artikel i Ingeniøren, hvor jeg kigger på nye forsøg, der viser hvorfor menneskers sociale liv er så forskelligt fra abers. Sandheden er nemlig at aber ikke aber efter. Mennesker aber efter, og det er vores meget pro-sociale og 'kumulative' kultur, der gør os unikke i evolutionshistorien. 


Desværre må jeg ikke lægge hele artiklen på sitet her, og viser derfor kun de første par afsnit. Men nederst linker jeg til hele artiklen på ing.dk.
____________________

Chimpanser kan ligesom os lære af hinanden, men deres viden bliver ikke akkumuleret med tiden. Det er denne lille forskel, der gør os mennesker til noget helt specielt, viser det sig.

Problemet var ikke, at Prometheus stjal ilden fra Zeus. Problemet var, at Prometheus gav sin viden videre til hele menneskeheden, som beholdt den. Menneskets guddommelige aspirationer er ifølge mytologien altså ikke grundet i et kækt tyveri af en teknologi, men i en kollektiv evne til hurtigt at sprede en nyhed, så den aldrig vil blive glemt igen. Ingen andre arter her på Jorden kan samle viden og bygge videre på den, sådan som mennesker kan. Chimpanser skal genopfinde den dybe tallerken hele tiden. Det behøver vi ikke. Og det har gjort os i stand til at mestre naturens udfordringer, opbygge rige kunstneriske traditioner og kolonisere hele kloden på ingen tid. Det kaldes kultur, og den er helt unik.

Men hvor kommer denne evne til at have en kultur fra? Hvad bygger den på i et evolutionært perspektiv, og hvorfor er der ingen andre arter, der har gjort os kunsten efter? Svarene fra biologer og kognitionsforskere har indtil videre været forbavsende ufuldstændige i betragtning af, at 'social læring' er noget, mange arter mestrer. Fugle lærer at forsvare deres rede, fisk lærer at migrere, og mange pattedyr oplærer deres unger i at finde føde. Men ingen af arterne, andre end Homo sapiens, har udvist en læringsadfærd, hvor de løbende kan øge sværhedsgraden på baggrund af tidligere lærte tricks.

I faglitteraturen er man begyndt at kalde denne evne for 'kumulativ kultur' - altså at kunne akkumulere omfattende mængder af viden og have en historisk tradition for at udvikle håndværk og teknologier i en iterativ proces - ikke blot i løbet af et enkelt livsforløb, men over generationer, indtil det bliver til en slags 'kultur'.

Det er ikke en evne, der er lige til højrebenet, viser det sig, og det har hidtil været ukendt, hvilke kognitive og sociale processer, der ligger til grund for den.

Det har Lewis Dean fra University of St Andrews i Skotland og kolleger nu lavet om på. De har lavet et eksperiment, hvor de lod menneskebørn, chimpanser og kapucineraber lege med en opgavekasse, der stillede stadigt større krav til deres kognitive og/eller sociale evner. Kassen indeholdt tre typer af belønninger, som man kunne få fat i, hvis man klarede opgaver af stigende sværhedsgrad (se grafik): På det første niveau behøver man blot at skubbe en af to låger til siden, hvorefter der viser sig et stykke af en gulerod i et lille rør. Guleroden anses af alle tre arter som en fin, omend ikke særlig stor belønning.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget