Evnen til at true på afstand skabte nutidens menneske

To millioner år i selskab med en skarp genstand og evnen til at dræbe med den, var det, der skabte mennesket i sin nuværende form, mener tre adfærdsbiologer.


Vi kan sigte, vi kan kaste og vi kan ramme. Det er vores spidskompetence, og der er ingen, som kan gøre os kunsten efter. Geparden er bedst til at løbe, hajen er god til at svømme og vandrefalken er hurtigst til at flyve i styrtdyk. Men vores evne til at true og myrde på afstand er ikke bare en verdensrekord: den er selve grunden til, at hominiderne begyndte at adskille sig fra deres abelignende artsfæller og udvikle kultur og civilisationer.

Sådan lyder det nyeste bud på en forklaring af de store linjer i menneskets udvikling de sidste fem-syv millioner år, og ideen ligger egentlig tæt på at være gammel folklore: Vi kender alle til karikaturen af aben på alle fire, der langsomt begynder at gå på to ben, og mange har set indledningen til filmen Rumrejsen år 2001, hvor en abe ser lyset og bruger en kølle til at dræbe en anden abe med.

Selvom dette er stærke forsimplinger, er der noget om snakken. Det mener i hvert fald adfærdsbiologerne Paul Bingham, Samuel Bowles og Herbert Gintis, som hver for sig har forsøgt at syntetisere den eksisterende viden om hominidernes evolution til en samlet og kohærent historie. De er enige om, at pointen med armenes frigørelse ikke var at kunne vaske kartofler – det var derimod at kunne kaste med sten og slå med kølle, hvilket paradoksalt nok gjorde os til en meget mere fredelig art.

Konsekvensen af at kunne afsende projektiler i form af sten eller spyd var nemlig, at prisen for at straffe et overgreb internt i gruppen eller at modstå et angreb udefra faldt voldsomt. Det blev pludselig til en ‘billig teknologi’ at undertrykke konflikter. Hominiderne behøvede ikke længere at udvikle pansrede brystkasser eller skarpe fortænder, og mange flere kunne deltage i trusselsarbejdet uden at risikere liv og lemmer. Det gjorde gruppen mere stabil og styrkede den kooperative adfærd.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

0 comments:

There was an error in this gadget