Legologik


Universet er opbygget af atomer, og atomer kommer i mange varianter, og man kan se dem i det periodiske system. Også elektroniske strømkredse, Lego-klodser, proteiner, celler, sproget, myretuer og andre komplekse systemer er bygget op af enkelte elementer, og elementerne kommer altid i forskellige udformninger.

Det viser sig, at jo større netværket er, desto flere typer af enkeltelementer kommer der til. Arbejdsdelingen vokser med andre ord, men jo større netværket bliver, des mindre vokser arbejdsdelingen. Det giver god mening. Store dyr bruger mindre energi pr. celle end små dyr, og store byer har brug for færre tankstationer pr. indbygger end små byer. Størrelse tillader en effektivisering, fordi man ikke har brug for lige så mange nye typer af komponenter for hver gang man fordobler antallet. Ligesom det er tilfældet med Lego-klodser, kan man ofte bygge nye funktioner ud fra brugte elementer.

Men bag denne universelle regel gemmer der sig interessante forskelle: Multicellulære organismer som f.eks. vores kroppe har rekorden i rekombinationer. Organismers kropsceller har enormt store frihedsgrader i deres arrangementer (dvs. funktionelle enheder), og for at sætte tal på, kan man regne sig frem til, at den kombinatoriske frihedsgrad er cirka 17. For neuroner og det menneskelige sprog er kombinationsgraden på cirka 5. Myretuer ligger omkring de 8, mens menneskeskabte netværk som stammesamfund, universiteter og virksomheder er nede på cirka to. Legoklodser ligger på en overraskende sidsteplads med 1,4.

læs artiklen med kommentarer på ing.dk


For at forstå tallene og rangfølgen bedre, så lad os kigge på sproget. Det består af ord (elementer), der bruges til at udtrykke ting (sætninger). Kigger man på det engelske sprog igennem de sidste 800 år, viser der sig en eksponentiel stigning i antallet af udtryk (sætninger), talt eller skrevet i ord, hvis antal også stiger eksponentielt, men mere langsomt. Forholdet mellem de to eksponentialfunktioner angiver graden af kombinatorisk effektivitet (antal af ord pr. sætning), og den er cirka lig med 5. Den opmærksomme læser vil vide, at en typisk sætning består af 10-30 ord, ikke 5, men mange af ordene udfylder grammatiske funktioner (præpositioner, konjunktioner, pronomener, numeralier, artikler, osv.), ikke indholdselementer (navne, ting, steder, egenskaber, handlinger, osv.). De funktionelle ord er kun en slags lim mellem indholdsordene, og deres antal vokser ikke med tiden. Indholdsordene derimod er i konstant udvikling, og en sætning har i gennemsnit ikke flere end cirka 5 af dem, muligvis fordi vores hjerne ikke kan håndtere flere ad gangen.


Samlet set viser analysen, at biologiske systemer opbygger deres funktioner ud fra mange elementer af samme type. Menneskeskabte systemer bruger omvendt flere element-typer. Dårligst af alle er dog Lego. Moderne Legoklodser skuffer i alle henseender. Når størrelsen og kompleksiteten af et sæt fordobles, øges antallet af nye klods-typer med næsten det dobbelte. Lego har ellers haft ry for at være indbegrebet af kombinatorisk uendelighed, hvilket menes at understøtte børns kreativitet og indlæring. Men nej, siden Lego besluttede at udvide deres geniale grundsystem med populære sæt som Harry Potter, Technic, Duplo, Friends osv., er de stoppet med at optimere produktet til fordel for at optimere forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Jeg ved ikke helt, hvad man kan slutte ud fra det. At naturen ikke fungerer lige som kapitalismen? At menneskehånd aldrig vil kunne lave rigtig seje komplekse systemer, sådan som naturen kan?

0 comments:

There was an error in this gadget