Angreb på det sidste monopol: vores penge

Jeg er begyndt at interessere mig for økonomi, og har i løbet af de sidste par år forsøgt at forstå forskellige aspekter af den, især fra et adfærdsbiologisk og antropologisk perspektiv. Der er selvsagt mange ting, som jeg stadig skal lære, for eksempel hvordan makroøkonomien fungerer nu om dage og hvad penge egentlig er for en størrelse. I denne her artikel til Ingeniøren har jeg sat mig ned og forsøgt at få et overblik over, hvorfor penge er (stort set) monopoliseret af stater, og hvilke alternativer der er forsøgt. I lyset af den digitale revolution er det nemlig slet ikke givet, at de eksisterende monopoler kan bestå, men det kan også være at de tvært imod bliver udbygget. I artiklen kigger jeg på alternative valutaer, deres fordele og ulemper. 

Da min arbejdsplads har copyrights til artiklen, kan jeg kun vise de første par afsnit her, men nederst er der et link til hele teksten med kommentarer fra læserne på ing.dk.
____________________________


Et anderledes syn på fremtiden og et generelt ubehag ved at være i lommen på bankerne har fået lokalsamfund og sociale grupper på nettet til at opfinde nye former for penge. Men vil stater nogensinde opgive deres monopol på dem?

»Penge er en alt for alvorlig sag til at blive overladt til centralbankchefer,« sagde økonomen Milton Friedman engang i en diskussion om, hvem der burde have magten over vores penge.

Alligevel er to af verdens mest magtfulde mænd i dag chefen for Federal Reserve Bank, Ben Bernanke, og præsidenten for den europæiske centralbank, Mario Draghi. De er begge kommet under stærkt pres, efter at de som svar på finanskrisen har foræret billioner af friskpressede euro og dollars til ødsle regeringer og dårlige banker, og dermed skabt en uoverskuelig gældsbyrde for vores børn og børnebørn.

Bankcheferne hævder, at alle de printede penge ikke vil påvirke den reale økonomi, fordi pengene kun går til at dække bankernes tabte væddemål, og at de i øvrigt er blevet ‘steriliserede’, et begreb som ingen rigtig ved, hvad betyder.

Men ligesom det er tilfældet med fugt og støv, har penge en tendens til at trænge igennem selv de mindste revner. Stigende oliepriser og stigende fødevarepriser ser nu ud til at være dagens orden, og mange mennesker på gaden frygter, at den accelererende devaluering af deres valuta vil føre til ‘stagflation’ og depression, altså til både høje importpriser og høj arbejdsløshed – eller måske værre endnu: til en gentagelse af Weimarrepublikkens hyperinflationære vanvid.

Uagtet om den nuværende makroøkonomiske politik er galimatias eller god latin, har forskellige mennesker rundt omkring i verden få en idé: Hvis centralbanker kan kreere penge ud af den blå luft, så kan vi også, siger de. Så hvorfor ikke opfinde en ny valuta som backup, hvis nu det hele falder fra hinanden snart?

2.500 pengesystemer i verden
Antallet af alternative valutaer har været i enorm vækst i løbet af de seneste ti år. Ifølge én database findes der nu over 2.500 valutasystemer verden over, og hvis man medregner virtuelle betalingsformer på nettet og diverse lokale byttehandelssystemer, er tallet meget højere. Mange af dem er baseret på et point- eller voucher-system, nogle er direkte ombyttelige med den nationale valuta (som f.eks. Christianias ‘løn’), andre er baseret på arbejdstimer (f.eks. ‘Ithaca Hours’), og igen andre, som for eksempel bitcoin, har en fri prissættelse på internetbørser og bruges som digitale kontanter til gebyrfrit at købe varer og tjenesteydelser over hele kloden (se en beskrivelse af bitcoins på ing.dk/k#aqhg.)

Det primære formål med alternative valutaer har været at styrke de lokale økonomiers modstandskraft og gøre dem selvforsynende med købekraft og produktion. Med udgangspunkt i kommunalt baserede initiativer og sociale bevægelser har innovationerne ofte et islæt af modkultur og grøn tankegang. For eksempel har over 400 lokalsamfund i England, Irland, Canada, USA, Italien og Chile i løbet af de sidste fem år erklæret sig som såkaldte ‘Transition Towns’ for at promovere en mere bæredygtig udvikling i lyset af energikrise, klimaforandringer og stigende arbejdsløshed. Ofte bruger de lokale valutaer til at drive udviklingen fremad.

Læs videre her.

0 comments:

There was an error in this gadget