Sådan blev ursuppen til haute cuisine

Alt liv stammer fra den kosmisk-kemiske skrotbunke kaldet ursuppen. Det siger naturvidenskaben, som dog har savnet en sammenhængende forklaring på, hvordan liv kunne udvikle sig dér. Nu har biologen Stuart Kauffman og kolleger udviklet en teoretisk ramme for netop det.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk.


I begyndelsen var ursuppen, og ursuppen var på Jorden. Ja, ursuppen var Jorden - nærmere betegnet en kosmisk affaldsbunke, der under boblende spasmer blandt meteornedslag og hvæsende ildsøjler af svovl og smeltet metal langsomt trak sig sammen til en nogenlunde rund planet. Alt liv stammer fra denne ursuppe, siger naturvidenskaben. Men ingen ved hvordan.

Vi ved at de første cyanobakterier dukkede op i oceanerne efter 700 millioner år, dvs. for cirka 3,8 milliarder år siden. Men hvordan kunne noget så umådeligt kompliceret, så raffineret og veltilpasset som en bakterie opstå af sig selv? Hvordan kunne døde atomer og livløse molekyler danne et så velspundet netværk af afhængigheder, så de kan forme en enhed, som vi kalder en levende organisme?

Det er et spørgsmål af de helt store, og ingen kender svaret. Eller rettere: Måske kender vi svaret i teorien - vi har bare svært ved at lave de rigtige eksperimenter, der bekræfter teorien. Det mener i hvert fald et par sværvægtere inden for den teoretiske biologi, der med et nyt paper i Open Access-fagbladet Biology Direct har sat gang i en ny omgang spekulationer om livets oprindelse.

Autokatalytisk netværk
Den ene af forfatterne til det nye paper er den amerikanske biolog Stuart Kauffman, som i 1993 foreslog, at overgangen fra kemi til biologi må være sket via et netværk af molekyler, som indbyrdes begyndte at katalysere hinandens produktion. Hvert enkelt molekyle kunne altså dannes ved mindst én kemisk reaktion i netværket, og hver reaktion ville blive katalyseret af mindst ét andet molekyle i netværket. På et givent tidspunkt vil det samlede netværk så kunne udvise en primitiv form for metabolisme og langsomt lære at kopiere sig selv.

læs videre her

0 comments:

There was an error in this gadget