Kvinder skifter oftere venner end mænd

- og konen mister sin sikre status som mandens bedste ven, når han fylder 40 år. Ny finsk-britisk forskning afslører interessante pointer om kønnenes forskellige venskabsmønstre.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk.


For fem år siden fik forskere fra Finland fat i opkaldsdata fra et stort mobiltelefonselskab med over syv millioner abonnenter. Det var et scoop, der gjorde, at de kunne rekonstruere netværket af samtaler på tværs af alle sociale lag over en periode på 18 uger.

Ved at måle opkaldenes længde og hyppighed kunne de finde en hel række mønstre for, hvordan vi mennesker relaterer til hinanden. F.eks. kunne de se, at de opkald, der også går den anden vej - og i flere omgange - danner venskabsnetværk, som kvantitativt ligner dem, man kender fra en hel masse tidligere studier af menneskets sociale netværk, både online og offline.

Nu har ph.d. Vasyl Palchykov og kolleger fra Universitetet i Aalto, Finland, med hjælp fra netværksforskeren Albert-László Barabási og den britiske antropolog Robin Dunbar fra Oxford fundet en kreativ metode til at ekstrahere lidt mere interessante informationer ud af de samme data. De viser, at mennesker i høj grad prioriterer og udvælger venskaber på basis af deres alder og frugtbarhed.

Måske ikke helt overraskende skifter vores 'bedste ven' (og her er kærester og familie inkluderet) ved 17-19-årsalderen fra at være en person af samme køn til at være en person fra det andet køn. Det holder ved så længe, vi er seksuelt aktive.

Når vi bliver ældre, skifter intensiteten af relationerne fra at være kønsdiskriminerende til at være aldersdiskriminerende: Vi kommunikerer mindre med vores partner end med vores børn. Og fra cirka 60-års alderen har begge køn tendens til at kommunikere mere med kvinder end mænd - hvilket er et udslag af, at kvinder kommunikerer mere end mænd, og at kvinder i det hele taget synes at udgøre vores sociale rygrad.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk.

0 comments:

There was an error in this gadget