Sådan blev ursuppen til haute cuisine

Alt liv stammer fra den kosmisk-kemiske skrotbunke kaldet ursuppen. Det siger naturvidenskaben, som dog har savnet en sammenhængende forklaring på, hvordan liv kunne udvikle sig dér. Nu har biologen Stuart Kauffman og kolleger udviklet en teoretisk ramme for netop det.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk.


I begyndelsen var ursuppen, og ursuppen var på Jorden. Ja, ursuppen var Jorden - nærmere betegnet en kosmisk affaldsbunke, der under boblende spasmer blandt meteornedslag og hvæsende ildsøjler af svovl og smeltet metal langsomt trak sig sammen til en nogenlunde rund planet. Alt liv stammer fra denne ursuppe, siger naturvidenskaben. Men ingen ved hvordan.

Vi ved at de første cyanobakterier dukkede op i oceanerne efter 700 millioner år, dvs. for cirka 3,8 milliarder år siden. Men hvordan kunne noget så umådeligt kompliceret, så raffineret og veltilpasset som en bakterie opstå af sig selv? Hvordan kunne døde atomer og livløse molekyler danne et så velspundet netværk af afhængigheder, så de kan forme en enhed, som vi kalder en levende organisme?

Det er et spørgsmål af de helt store, og ingen kender svaret. Eller rettere: Måske kender vi svaret i teorien - vi har bare svært ved at lave de rigtige eksperimenter, der bekræfter teorien. Det mener i hvert fald et par sværvægtere inden for den teoretiske biologi, der med et nyt paper i Open Access-fagbladet Biology Direct har sat gang i en ny omgang spekulationer om livets oprindelse.

Autokatalytisk netværk
Den ene af forfatterne til det nye paper er den amerikanske biolog Stuart Kauffman, som i 1993 foreslog, at overgangen fra kemi til biologi må være sket via et netværk af molekyler, som indbyrdes begyndte at katalysere hinandens produktion. Hvert enkelt molekyle kunne altså dannes ved mindst én kemisk reaktion i netværket, og hver reaktion ville blive katalyseret af mindst ét andet molekyle i netværket. På et givent tidspunkt vil det samlede netværk så kunne udvise en primitiv form for metabolisme og langsomt lære at kopiere sig selv.

læs videre her

ERGO online

Online-version af ERGO

Først udgivet i 2007 på forlaget Linhardt og Ringhof, har jeg nu gjort bogen ERGO - Naturvidenskabens filosofiske historie tilgængelig på nettet så den bedre kan bruges i undervisningssammenhæng eller til bare at hyggelæse på skærmen.

Fra indholdfortegnelsen forneden kan hvert enkelt kapitel og underkapitel læses separat som pdf. Hvis du vil samle dit eget udvalg af sider fra bogen, skal du altså bare downloade de respektive kapitler.

Den rigtige, fysiske bog kan stadig købes billigt (så længe lager haves) hos forskellige boghandlere, tjek ud her - og selvfølgelig er det bedst at have bogen i hånden. Det er en indbunden udgave af meget høj kvalitet med over 200 illustrationer i farver og trykt på tykt papir. Jeg har også enkelte eksemplarer tilbage, hvis det har interesse.

For mere info om udgivelsen generelt, og om hvad anmelderne syntes om bogen, læs videre her.
____________
ERGO - Naturvidenskabens Filosofiske Historie, af Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen, 456 sider, Linhardt og Ringhof, 2007, ISBN 9788759528662.
Indhold 

      Forord  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .       9

      Indledning .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .   11

1   De første teorier om verden .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . . 17



2   Katekismus og kulturudveksling .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .   55



3   Videnskabsmandens og humanistens fødsel .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 77



4   Samfundsinstitutionen bygges op .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 125



5   Etableringen af de videnskabelige discipliner .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 173


6   Drømmen om enhed .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 225



7   I selverkendelsens lys .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 259



8   Kulturens videnskabeliggørelse .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 301



9   Det evolutionære verdenssyn .    .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .   343



10 Netværksvidenskab .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 381



Litteratur .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .   420

Indeks .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  426




Kvinder skifter oftere venner end mænd

- og konen mister sin sikre status som mandens bedste ven, når han fylder 40 år. Ny finsk-britisk forskning afslører interessante pointer om kønnenes forskellige venskabsmønstre.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk.


For fem år siden fik forskere fra Finland fat i opkaldsdata fra et stort mobiltelefonselskab med over syv millioner abonnenter. Det var et scoop, der gjorde, at de kunne rekonstruere netværket af samtaler på tværs af alle sociale lag over en periode på 18 uger.

Ved at måle opkaldenes længde og hyppighed kunne de finde en hel række mønstre for, hvordan vi mennesker relaterer til hinanden. F.eks. kunne de se, at de opkald, der også går den anden vej - og i flere omgange - danner venskabsnetværk, som kvantitativt ligner dem, man kender fra en hel masse tidligere studier af menneskets sociale netværk, både online og offline.

Nu har ph.d. Vasyl Palchykov og kolleger fra Universitetet i Aalto, Finland, med hjælp fra netværksforskeren Albert-László Barabási og den britiske antropolog Robin Dunbar fra Oxford fundet en kreativ metode til at ekstrahere lidt mere interessante informationer ud af de samme data. De viser, at mennesker i høj grad prioriterer og udvælger venskaber på basis af deres alder og frugtbarhed.

Måske ikke helt overraskende skifter vores 'bedste ven' (og her er kærester og familie inkluderet) ved 17-19-årsalderen fra at være en person af samme køn til at være en person fra det andet køn. Det holder ved så længe, vi er seksuelt aktive.

Når vi bliver ældre, skifter intensiteten af relationerne fra at være kønsdiskriminerende til at være aldersdiskriminerende: Vi kommunikerer mindre med vores partner end med vores børn. Og fra cirka 60-års alderen har begge køn tendens til at kommunikere mere med kvinder end mænd - hvilket er et udslag af, at kvinder kommunikerer mere end mænd, og at kvinder i det hele taget synes at udgøre vores sociale rygrad.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk.

Forskere forudsiger 'Twitter-baskere' - ved hjælp af Twitter

Med 84 procents nøjagtighed kan forskere nu forudsige, om en artikel vil blive populær på Twitter - og de behøver ikke at have læst den først. Måske fører det til bedre artikler på nettet.

Twitter kan bruges til mangt og meget. Man kan fortælle sine followers om sit morgenhår og om de mennesker, man har mødt i går. Man kan tale om ting, man er sur over her i verden, eller linke til interessante artikler, som man lige har læst på nettet.

Man kan også bruge Twitter til mere produktive ting. Man kan forudsige, hvor meget en ny Hollywood-film vil tjene ind på basis af antallet af tweets. Man kan bruge Twitter til at organisere demonstrationer og flashmobs.

Også børsspekulanter synes at organisere deres dark pool-angreb på sydeuropæiske statsobligationer og svage banker ved hjælp af uskyldigt udseende Twitter-beskeder. Allerbedst ville det selvfølgelig være, hvis man kunne forudsige, hvordan en given nyhed vil klare sig på Twitter, inden man har publiceret den.

 Læs videre her.

Nyt fra savannen: Derfor samarbejder vi


Mennesket er en af de få arter, der samarbejder på tværs af familiebånd. Det er svært at forklare teoretisk, men en undersøgelse fra Tanzania viser, at venskaber er afgørende for, at samarbejde kan opstå i evolutionen.


Hadzaer er indbegrebet af tilbagelænet coolness. De dyrker ingen afgrøder, har ingen dyr, lever uden for lands lov og ret, bruger ingen ure, ingen kalendere, ingen penge, har ikke noget hjem eller køleskab og hænger kun ud med dem, de gider hænge ud med. En hadza er en nomade, og hans folk kaldes hadzabe - det eneste tilbageværende jæger-samler-samfund i Afrika, der siden stenalderen har levet af det, de kunne finde på den halvtørre savanne blandt baobab- og akacietræerne i det nordlige Tanzania.

For social- og adfærdsforskere er hadza en perfekt modelbefolkning til at undersøge strukturen af tidligere tiders samarbejdsformer og til at finde ud af, hvorvidt vores egen sociale adfærd og vores egne normer - for eksempel i forhold til venner, kolleger og familie - er genetisk forankret og derfor allerede var til stede mange tusinde år før landbrug, industrialisering og digitalisering tvang os til at ændre livsstil og samfundsorden.

I en ny undersøgelse offentliggjort i fagbladet Nature viser Coren L. Apicella, Frank Marlowe, James Fowler og Nicholas Christakis fra Harvard University, at hadzabe-folkets sociale bånd og dynamikken i deres samarbejde i høj grad ligner moderne varianter af samme. Ligesom os foretrækker en hadza at samarbejde med mennesker, der ligner ham eller hende selv, enten seksuelt, aldersmæssigt eller genetisk. Og på samme måde som os vælger en hadza sine venskaber blandt fremmede ud fra geografiske og sociale markører, der så godt som muligt sikrer, at begge parter kan nyde godt af forbindelsen.

Socialt samarbejde
Det teoretisk mest interessante (og nye) aspekt i undersøgelsen er dens evne til at vise, hvordan dynamikken i sociale strukturer kan bidrage til samarbejde. Dette problem har længe været - og er stadig - et af den evolutionære teoris store stridspunkter: Hvordan kan man forklare kooperation i en population af individer, der hver for sig kæmper for at overleve?

læs videre på ing.dk

Statistisk analyse leverer beviset: Putin må have snydt

Lige nu demonstrerer de i Moskvas gader med temperaturer ned til minus 30 grader. Hvorfor? Fordi de er trætte af at blive styret af en mafiosi, og fordi det evindelige fusk og bedrag afslører en magtfuldkommenheden som er til at brække sig over. Læs her, hvordan nogle østrigske forskere har afsløret den sidste omgang valgsvindel i Rusland.

http://ing.dk/artikel/126368-statistisk-analyse-leverer-beviset-putin-maa-have-snydt

__________________________________
Det er velkendt at de russiske valg er manipulerede, men nu har østrigske forskere kortlagt graden af snyd: Putins parti ville kun være kommet på cirka en tredjedel af stemmerne ved valget til dumaen sidste december. Også i Uganda er der problemer.

Selv om valgforskere ofte skændes om, hvilket valgsystem er bedst og under hvilke omstændigheder, er de som regel enige om, at demokrati er det hidtil bedste system til at repræsentere en befolkning.

Mange valgforskere sværger til det almindelige forholdstalsvalg (som man f.eks. bruger her i Danmark), andre til first-past-the-post systemet for enkeltmandskredse (f.eks. brugt i USA og England), mens vi her på Ingeniøren er meget glade for den såkaldte ‘personaliserede forholdstalsmetode’ – også kaldet alternative stemmer, som kun bruges i Australien, Malta og Irland, og som blev udviklet af den danske matematiker og politiker Carl Christopher Georg Andræ i 1855 (se artikel her).

Modsat opmærksomheden over for valgsystemer har valgforskere ikke fokuseret særlig meget på, hvilke metoder der er bedst til at afsløre snyd og manipulationer i demokratiske valg. Ofte involverer den slags analyser avanceret statistik og en dyb matematisk indsigt, som de socialvidenskabeligt uddannede valgforskere ikke altid besidder.

Læs artiklen videre med kommentarer på ing.dk.
Læs også om Walter Mebanes undersøgelser af snyd til valget i Iran her.

At tæmme sig selv

Når noget er blevet tamt, er det, fordi det er blevet underlagt menneskets kontrol, udvalgt til at have egenskaber, som passer til vores ønsker og behov. Men noget tyder på, at visse arter også kan tæmme sig selv, og at vi mennesker er én af disse - med store konsekvenser for vores fremtidige udseende og adfærd.

I en interessant ny artikel i fagbladet Animal Behaviour har antropologen Brian Hare fra Duke University sammen med Victoria Wobber og Richard Wrangham fra Harvard sammenlignet chimpanser med bonobo-aber. På trods af deres nære genetiske slægtskab (99,6 procent ens), har de meget forskellige adfærdsmønstre. Mens chimpanserne ofte er aggressive og i krig med hinanden, kysser og krammer bonoboer hele tiden, uagtet køn eller rang. Hare og kolleger mener, at årsagen til bonoboers sympatiske 'medabelighed' er et resultat af 'selvdomesticering': Den naturlige udvælgelse har langsomt selekteret aggressiviteten bort, lidt ligesom vi mennesker har gjort det med hunde, heste og alle mulige andre dyr. Årsagen til bonoboernes lavere aggressivitet er uklar, men den menes at være blevet hjulpet på vej af dannelsen af Congo-floden for 1,5-2 millioner år siden. Den adskilte aberne i to grupper, og gjorde sydsiden (bonoboerne) mindre afhængig af konkurrencen om mad.


Læs videre med kommentarer på ing.dk


Sammenligner man bonoboer med andre domesticerede dyr, viser der sig flere fællestræk, siger Hare. Et smallere kranium, mindre tænder og hår, en legende adfærd og en generel tendens til at bibeholde juvenile træk langt ud i voksenlivet - noget man også kalder 'neoteni' eller 'paedomorphosis'. Idet tæmning hovedsageligt handler om at fravælge aggressiviteten, men alligevel medfører så mange kropslige og adfærdsmæssige forandringer, må aggressivitet være koblet til en hel gruppe af genetiske kendetegn, siger forskerne. Det er også overraskende, hvor nemt det er at fremme tamme varianter af en art. Da den russiske genetiker Dmitri Beljajev ynglede på vilde sølvræve i 1950, havde han kun brug for cirka 20 generationer for at få domesticerede rævehvalpe, der havde mistet stort set al deres aggressivitet.


Brian Hares artikel er blevet modtaget positivt, men enkelte evolutionsbiologer og psykologer, heriblandt etologen Franz de Waal, mener dog, at der er brug for flere eksempler end bonoboen, inden man kan sige, at selvdomesticering er en reel evolutionær kraft og ikke bare et 'freak of nature'. Men måske skulle Franz se sig selv i et spejl: Vi mennesker er det bedste eksempel på en juvenil variant af vores forfædre: Vi har mindre hår, parallelt stående tommelfingre og storetæer, lille kæbe, er mere legende, undersøgende, og så videre. I en særdeles velresearchet og rost bog, 'The Better Angels of Our Nature', viser den evolutionære psykolog Steven Pinker desuden, at menneskets voldelighed er faldet, både i det lange historiske perspektiv og på kort sigt (på trods af to verdenskrige i løbet af de sidste 100 år).


Konklusionen er oplagt. Vi er ligesom bonoboen i fuld gang med at domesticere os selv. Vi sætter en civilisatorisk og dermed evolutionær præmie på mindre aggressivitet, fordi vi bruger vores højt specialiserede hjerner til at støtte hinanden i stedet for at konkurrere om føde og andre ressourcer. Der er selvfølgelig lejlighedsvise sammenbrud i den fortælling, og der er naturkatastrofer og mange kortvarige konflikter. Men de er midlertidige. I det store billede er vi i gang med en lang og lalleglad march mod sødladenhed og barnagtig latter, hvor vi iført joggingtøj som voksne teenagere med små kæber og store skaldede kranier løser konflikter ved at kysse og kramme hinanden.
There was an error in this gadget