Shit will happen


Det var en lærerig ironi, at videnskaben om ikke-ligevægt, kaos og komplekse systemer for alvor tog fart samtidig med, at idéhistorikeren Francis Fukuyama skrev bogen ’Historiens afslutning og det sidste menneske’, hvori han påstod, at verdens nationer efter Murens fald ville udvikle sig til deres logiske og stabile endepunkt – det liberale demokrati – og at vores civilisation langsomt ville gå en mere stille fase i møde. Hvad Fukuyama opfattede som et henfald til en stabil ligevægtstilstand var i virkeligheden en dynamisk opbygning hen imod en kritisk tilstand, der ligesom laviner, masseuddøen, børskrak og jordskælv vil indhente os og ændre alt, hvad vi troede var stabilt, fordi sådan er naturen bare.

En af de vigtigste lektioner fra det år, der nu er gået, må være netop dette: At kompleksiteten i vores civilisation for alvor er blevet sat på dagsordenen. Ifølge Philip Ball, som skriver for fagbladet Nature, er vi tæt på en række mætnings- og bifurkationspunkter, økonomisk, klimatisk, politisk og socialt, og vi må forvente kritiske sammenbrud på flere niveauer. Vi begyndte at se det med de såkaldte ’Twitter-revolutioner’ i Tunesien og Egypten, hvor urolighederne og demonstrationerne hurtigt spredte sig ved hjælp af de sociale medier. Om det var en gadesælger i Tunis eller en afhopper i Kairo, der startede det, er i princippet underordnet. Det var de systemiske forudsætninger såsom en større adgang til information, stigende fødevarepriser, finansiel deregulering (se ing.dk/k#ab4s), politisk dødvande og en mere effektiv spredning af nye ideer, der gav dråben sin berømte evne til at få bægeret til at flyde over.

Selvorganiseret kritikalitet – SOC – kaldte fysikeren Per Bak det. SOC-systemer ligger langt væk fra en fysisk ligevægt ved at være i konstant friktion med omgivelserne, indtil de opbygger en kritisk tilstand, hvorefter skalainvariante sammenbrud opstår på komplet uforudsigelige måder. Life SOC’s until shit happens er den nye filosofi, og det er en helt anden indsigt end den klassiske tro på civilisationernes gradvise fremskridt. ‘Den vestlige model for økonomisk liberalisme, demokrati og sekularisme, som mange antog som uundgåelig, kan miste sin glans’, skrev USA’s National Intelligence Council i et notat efter finanskrisen i 2008, og efter at man nu har indført demokratiske undtagelsestilstande i Grækenland og Italien og til stadighed læser om, hvordan den statsregulerede aggressive kapitalisme i Kina klarer sig fint, er mange begyndt at tvivle på de evigtgyldige vestlige værdier (se også ing.dk/k#ab4u).

læs videre her...

Også klimaet er et komplekst system, der lige nu perturberes i retning af højere temperaturer og ukendte konsekvenser. Vi ved ikke præcist, hvilke bifurkationer og pludselige sammenbrud der er i vente, ej heller hvor. Vi ved kun, at de vil komme. Sandsynligvis er klimaet mere robust end vores sociale og økonomiske væv, fordi Jordens økosystem trods alt har været igennem mange lignende omvæltninger tidligere, men til gengæld er troposfæren vores eneste bolig, og hvis den pludselig beslutter sig for at skifte fase, bare en lille smule, er vi for alvor i knibe.


‘Komplekse systemer kan ikke styres som en bus’, siger Dirk Helbig fra det teknologiske institut ETH i Zürich. Han har skrevet en bog om, hvordan komplekse systemer kan administreres. Ikke top-down, hvor man forsøger at pålægge systemet en bestemt struktur, men bottom-up, ved hjælp af vejledende regler, der giver komponenterne tid til at udvikle deres egen stabile konfiguration. I stedet for at planlægge fremtiden må vi fokusere på robusthed, et fleksibelt design og en større afkobling mellem subsystemerne, således at de kan modstå mange typer af chok og undgår kaskader af sammenbrud. Klassiske ingeniøropgaver med andre ord.

0 comments:

There was an error in this gadget