Kan uvidenhed fremme demokratiet?

En informeret offentlighed er afgørende for et velfungerende demokrati, siges det. Men nu mener en gruppe forskere, at også ignorance har sin plads: Uvidenhed er det, der sikrer flertallet mod, at ekstreme synspunkter overtager styringen.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Som det er tilfældet med så mange af menneskets aktiviteter, kan dets handlinger bedst beskrives videnskabeligt ved hjælp af meget simple mekanismer, der ikke har noget at gøre med den frie vilje, klogskab eller andre højt besungne dyder. Psykologer har længe vist os, at ubevidste drifter er afgørende for individets valg og fravalg, og adfærdsbiologer har vist os, at vores interesser stort set kun styres af, hvad andre synes er interessant. Det er derfor næppe opsigtsvækkende at høre en gruppe fysikere sige, at også tv-seeres politiske valg bedst beskrives ved en flok kvæg, ved en fiskestime eller ved en fugleflok. Deres meninger bevæges som funktion af to kendetegn: efterabning og en smule støj.

Mere interessant er det, at forskerne nu også udfordrer en gængs antagelse om demokratiets funktion, nærmere betegnet antagelsen om, at flertallet er modtageligt over for manipulationer, og at demokratiet derfor har brug for velinformerede borgere for at kunne virke ordentligt. Det omvendte er tilfældet, siger Iain Couzin fra Princeton University og hans kolleger i deres artikel i fagbladet Science den 15. december: Et vitalt element i den demokratiske beslutningsproces er, at der kun er få, der ved, hvad der tales om.

Ja, det er rigtigt, og man behøver heller ikke at forstå det, for at det virker. Godt nok har forskerne kun undersøgt små fisk af arten Notemigonus crysoleucas (også kaldet den gyldne shiner), men forskellen er måske kun en teknikalitet. Ligesom stemmekvæget i et moderne demokrati er fisk med lav interesse i et specifikt udfald afgørende for, at hele fiskestimen kan opnå en flertalskonsensus om at svømme i samme retning. Dermed udgør de en vigtig modvægt mod magtfulde minoriteter, der ellers ville dominere hele populationen.

Fisk med holdninger
Den gyldne shiner har en forkærlighed for farven gul. Den signalerer mad, og når fiskene ser noget gult i vandet, har de derfor tendens til at svømme i den retning. Ikke altid, men ofte. Forskerne konditionerede derfor først en gruppe af gyldne shinere til altid at finde mad i retning af noget blåt i stedet, indtil fiskene havde lært, at den blå farve var god til at blive mæt af. Derefter konditionerede de en anden gruppe af fisk til altid at finde mad i det gule hjørne. Det understøttede deres naturlige drifter og gjorde dem mere målrettede end den blå gruppe. På den måde fik forskerne skabt tre grupper af fisk med forskellige grader af ‘holdninger’: Den første gruppe var overbevist om, at den blå farve var lig med mad, den anden gruppe var stensikker på, at den gule farve var lig med mad, og den sidste, naturlige og ‘ikke-konditionerede’ gruppe havde ikke nogen voldsom overbevisning om noget som helst, andet end at den gule farve nok var mere tillokkende.

læs mere her...

2 comments:

There was an error in this gadget