Ansigtet er en åben bog om evolutionen

Det er ikke tilfældigt, når primater har mange farver og mange hår i ansigtet. Hver eneste lille forskel har en dybere mening - og når der ikke er nogen forskel, har det også en årsag.


Syd- og mellemamerikanske aber har utvivlsomt de mest bizarre farver og ansigtsudtryk af alle levende primater, og biologer har længe undret sig over, hvorfor det mon er sådan. Hvordan kan det for eksempel være, at den hvidpandede edderkopabe (Ateles belzebuth) fra det nordøstlige Amazonas har så mange farver og en blanding af pels og bar hud i ansigtet, mens den dæmonisk udseende røde uakari (Cacajao calvus), som lever langs floderne i det vestlige Brasiliens regnskove, har et meget bart og ensfarvet ansigt?

Ifølge et paper, som er udkommet i fagtidskriftet Proceedings of the Royal Society B, skyldes den store variation i de syd- og mellemamerikanske abers, de såkaldte vestabers, ansigter ikke kun deres mange forskellige miljøer og fødekilder, men i høj grad også deres forskelligartede sociale omgangs- og kommunikationsformer. Om de lever i store flokke, har et finmasket hierarki eller har ganske få interaktioner med hinanden, så står det skrevet i ansigtet på dem.


Læs mere på ing.dk.



0 comments:

There was an error in this gadget