Et hjernedump

Hjerneforskere er ikke kun i fuld gang med at afkode vores visuelle system (se artikel til venstre) og genskabe de billeder, vi ser for vores indre øje. De er så sandelig også i stand til at få en tekstudskrift af vores tanker. En gruppe forskere fra Princeton University i USA har vist, at det er muligt at generere en tekst (eller snarere en tekst-sky af ord), der med høj sandsynlighed afspejler det sproglige indhold i en mental proces. Når en forsøgsperson derfor læser om og tænker over abstrakte kategorier som f.eks. arkitektur, dyr eller mad, kan forskerne genskabe den indre perception i hjernen i form af konkrete billeder og ord af gulerødder, huse, heste og lignende. Eksperimentet antyder, at man måske snart vil kunne lave et apparat, der bogstaveligt talt kan udskrive et hjernedump af mine tanker.




Forsøget, der er blevet publiceret i fagbladet Frontiers in Human Neuroscience, minder meget om Berkeley-forskernes computermodel til afkodning af hjerneaktiviteten, hvor forsøgspersoner først får en masse træningsdata i form af Hollywood-film, mens de ligger i en fMRI-scanner, som så bruges til at opbygge et ‘bibliotek’ af korrelationer mellem aktive voxels (funktionelle 3D-områder i hjernen) og diverse karakteristika i film, f.eks. blå kanter, runder former, etc. Efter forarbejdet var det muligt at klippe en kollage af 18 millioner sekunder af Youtubeklip sammen til et gennemsnit, der passer bedst til hjerneaktiviteten hos forsøgspersonen. Det betød, at forskerne kunne rekonstruere – og dermed ’se’ – hvad en person i en scanner tilfældigvis lå og kiggede på, bare ved at se på hjerneaktiviteten.

I Princeton-forskernes forsøg indeholder biblioteket også ord og højereordens semantiske koncepter i form af tekststumper. Teknikken er stadig yderst primitiv og giver indtil videre kun et praj om, hvilken emneklasse en person tænker på. F.eks. har tanker om ‘øjne’ og ‘fødder’ nogenlunde den samme neuronale aktivitet som tanker om andre kropsdele. I princippet vil teknologien dog gøre det muligt en gang i fremtiden at aflæse og tyde en hvilken som helst hjerneaktivitet. Indtil videre håber forskerne dog på, at de kan lære lidt mere om den neuronale basis for sprogforståelsen og om koblingen mellem lingvistiske processer og de mere komplekse (måske sprogløse?) tanker i menneskehjernen.

Et uafklaret teoretisk spørgsmål inden for sprog- og kognitionsforskningen er nemlig spørgsmålet om, hvorvidt vi kun tænker med ord, eller om vi også tænker uden for sproget. Dvs. om tanker er en funktion af sproget, eller om sproget er uafhængigt af tankerne (slå op: whorfianisme og Sapir-Whorf-hypotesen). Hvis det første er tilfældet, vil mennesker, der f.eks. ikke har nogen grammatisk datidsform i deres sprog, ikke kunne forstå emner som historie eller tidens gang. Hvis det andet er tilfældet, har vi en masse tanker, som vi aldrig – eller kun tilnærmelsesvist – er i stand til at formulere sprogligt. Sandsynligvis er mulighed nummer to mere rigtig, men det udelukker ikke, at der kunne eksistere en svag form for whorfianisme i den forstand, at sproget til en vis grad begrænser vores tanker og forestillingsevne.

Men hvordan ville et hjernedump se ud, sådan helt konkret, hvis man brugte et tankelæserapparat baseret på Princeton-forskernes teknik? Lad mig tage det på ... ja, sådan! Ja, det ville sikkert være vanvittig sexet, for så balder man ikke bruge fingre til sex som input, du ved, men direkte bryster til lir og sex. Jeg øl og fodbold stopper her og går på bar. Hej og hor så længe.

0 comments:

There was an error in this gadget