Verden er din – og den er firkantet

Computerspillet ‘Minecraft’ har taget spilverdenen med storm på trods af simpel grafik, ingen faste roller og ingen, der skal skydes.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


En morgen vågner du og står midt i et landskab af kæmpestore pixels. Solen rejser sig firkantet i øst, og du finder ud af, at også græsset, sandet, træerne, fårene og resten af verden består af kvadratiske blokke, der kan hugges op, bearbejdes og placeres et nyt sted.

Med din firkantede pixelhånd skraber du lidt i en træstamme, og efter få sekunder har du noget træ, som du kan lave om til planker og pinde. Det er vigtigt, for nu kan du bygge dig en træøkse og en skovl og begynde at hakke i sten. Inden længe får du lyst til at bygge dig et hus af brosten, for når natten falder på, kommer monstre, ‘creepers’ og edderkopper, der har en utrolig stor trang til at spise dig.

Men så længe du ikke har vinduer i dit hus, er der mørkt, og du skal derfor finde noget kul i en mine for at lave fakler, som kan holde huset lyst og monstrene borte.

‘Minecraft’ er et fænomen inden for spilverdenen. Spillet er stadig ikke færdigudviklet, men har i en beta-version allerede solgt over tre millioner kopier. Det er aldrig sket før. Spillet er lavet af svenskeren Markus ‘Notch’ Persson. Han ville egentlig blot lave sig et lille sandkassespil, efter han stoppede som spiludvikler på king.com. Men efter at have frigivet en alfa-version af ‘Minecraft’ på nettet, begyndte tingene at rulle. Folk begyndte at foreslå forbedringer, lave alternative varianter af spillet og lægge film af deres spiloplevelser ud på Youtube. Spillet blev mere og mere populært, og i løbet af halvandet år havde Persson tjent flere hundrede millioner med et reklamebudget på nul.

Stadigt højere fødevarepriser årsag til social uro

Den væsentligste årsag til social uro rundt omkring i verden de seneste år har ikke været politiske modsætninger, men stigende fødevarepriser, siger forskere.

Klik på billedet for at se en større version.


Læs også artiklen med kommentarer på ing.dk

I de engelsktalende lande har man et ordsprog, der siger, at enhver civilisation aldrig er mere end tre solide måltider fra en revolution. En forskningsartikel, offentliggjort på arxiv.org, viser, at dette er mere end bare en tilfældig talemåde. Ved at kigge på data fra FN’s fødevareorganisation FOA kunne Marco Lagi, Karla Z. Bertrand og Yaneer Bar-Yam fra New England Complex Systems Institute i Cambridge, USA, tegne en simpel graf over udviklingen i fødevarepriser. Derefter indtegnede de på samme graf tidspunkterne for rapporterede folkelige oprør.

Grafen viser, at der eksisterer en stærk korrelation mellem fødevarepriser og antallet af opstande. Alene i 2008 var der mere end 60 optøjer i 30 forskellige lande, hvoraf der i ti af dem var adskillige dødsfald. Optøjerne i Nordafrika og Mellemøsten faldt som regel sammen med periodisk stærkt stigende fødevarepriser, og efter at priserne faldt i en kort periode, steg de igen i slutningen af 2010, hvilket førte til nye optøjer i f.eks. Mauretanien og Uganda samt til det, der under ét kaldes det arabiske forår.

Resultatet er måske ikke vildt overraskende, fordi man jo kan sige sig selv, at folk har brug for mad på bordet, og hvis et land ikke er i stand til at sørge for rimelige rammer for dette, vil der blive ballade.

Men forskernes analyse indeholder også et par mere subtile budskaber. De viser for eksempel, at der er en generel trend mod højere fødevarepriser, især på grund af dereguleringen af fødevaremarkedet og brugen af biobrændsel, og at det i sig selv vil føre til udbredte opstande i meget nær fremtid.

Undersøgelsen viser også, at selvom opstande kan skyldes mange ting, såsom etniske stridigheder og dårlige regeringer, er de høje fødevarepriser som regel den dråbe, der får bægeret til at flyde over. Med andre ord er det ikke nødvendigvis et forældet politisk system eller andre ideologiske forklaringsmodeller, der bringer forår til arabiske lande og får alverdens diktatorer til at frygte for deres fremtid. Det er den manglende evne til at betale for aftensmaden.

»Der er mange faktorer, som kan bidrage til uro,« siger professor Bar-Yam i et interview til ABC Science. »Men vi kan også se, at disse faktorer kan bestå i mange år, uden at der sker nogen former for protester eller revolutioner. Når fødevarepriserne så pludselig kommer op over et bestemt niveau, falder den sociale orden fuldstændig fra hinanden.«

Grønspættebog om vidensamfundet

I ny velskrevet bog forklarer to danske akademikere uden surhed, hvordan du kan navigere i den digitale tidsalder og transformere al den øredøvende information til brugbar viden.


Læs artiklen med kommentarer på ing.dk

Vi er alle sammen blevet utrolig meget rigere. Internettet har givet os adgang til uendeligheder af information, som vi kan bruge, som vi lyster. Desværre indeholder dette informationsparadis en slange, og det er denne slange, bogen ’Oplysningens blinde vinkler’ forsøger at advare os om.

Problemet er egentlig ikke nyt. Vi har alle hørt om ‘hr. Jørgensen’, der pludselig blev stenrig, da han vandt millioner i lotto, og som følge deraf blev mindre og mindre lykkelig, indtil han gik bankerot og begik selvmord. Vi er alle i fare for at blive til små hr. Jørgensen’er i informationstidsalderen, siger forfatterne, fordi informationsrigdommen ligesom penge formår at blænde for vores evne til at tage de rigtige valg for os selv og hinanden.

Men hvad er det så, vores ’nye venner’ på informationsmotorvejen typisk ønsker at få os til at tro? Ja, ifølge Pelle Guldborg Hansen, som er postdoc i menneskelig adfærd ogsociale normer på SDU, og Vincent Hendricks, som er professor i logik ved KU – og kendt fra Meta Science-klummen i denne avis – er der primært fire manipulationsværktøjer, som kan få os ned med nakken, hvis vi ikke passer på.

Cern vil have dig til at finde Higgs

Forskere på LHC har åbnet døren for, at alle med en computer kan deltage i at finde den bedste beskrivelse af naturen. Måske vil en tilfældig fru Jørgensen en skønne dag stå som medopdager af Higgs-bosonen.

Læs artiklen med kommentarer på ing.dk


I en ny version af det populære LHC@home projekt, hvor frivillige stiller deres personlige computere til rådighed for Cern-forskere, vil man nu kunne simulere højenergi-kollisioner af protoner fra Cerns Large Hadron Collider (LHC).

Du og jeg vil dermed aktivt kunne hjælpe forskerne med at lede efter nye fundamentale partikler som f.eks. Higgs-bosonen – hvis den altså findes.

»Det nye projekt har lige nu arbejdstitlen Test4Theory og vil give almindelige borgere mulighed for at køre simulationer af, hvad der foregår i partikelacceleratoren på Cern. Resultaterne vil blive sendt til en central database, der bruges som fælles ressource af både de eksperimentelle og teoretiske fysikere, der arbejder på LHC,« siger en af hovedforskerne bag projektet, den danske teoretiske fysiker Peter Skands, til Ingeniøren.

Konkret går projektet ud på at gøre simuleringer af, hvordan protonkollisioner i LHC danner nye fundamentale partikler, tilgængelige på nettet, så folk kan hjælpe med at finjustere modellernes parametre. Det kan være med til at forklare, hvordan alt stof i vores verden hænger sammen på mindste skala, i den såkaldte 'standardmodel' af universet, som fysikerne har udviklet.

Simuleringerne af de mange mulige parameterkonfigurationer af standardmodellen vil generere titusinder af plots, som forskerne så vil bruge til at sammenligne med hinanden og med data fra partikelacceleratoren.

»Det er meget vigtigt arbejde. Vi prøver at få folk til at hjælpe os med at finde den bedste beskrivelse af naturen,« siger Skands.

En unaturlig god bog om unaturlige mennesker

En af de bedste formidlere af ny forskning har skrevet en kultur- og idéhistorie om vores ubehag ved at lave mennesker – altså på den unaturlige, kunstige måde.


Blot et enkelt år efter at Philip Ball udgav sin bog ’The Music Instinct’, er der kommet en ny bog af den engelske journalist og forfatter, der i mange år har udmærket sig ved at kunne kombinere formidlingen af den nyeste naturvidenskab (i blandt andet fagbladet Nature) med en pragmatisk og midtsøgende humanisme. Philip Ball er ikke fundamentalist, og det er efterhånden en sjældenhed at finde videnskabsskribenter, som ikke blot mestrer ny naturvidenskabelig viden, men også sætter den i en bredere kulturel og filosofisk ramme.

Hans nyeste bog undersøger de mange historier, fortællinger og videnskabelige forsøg med at lave kunstige personer – altså ’unaturlige’ skabninger, der igennem idéhistorien har antaget mytologiske former som enten græske Prometheus og Daedalus, den middelalderlige homunculus, den jødiske Golem, Frankensteins monster eller de totalitære rugekasser i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’.

Ball viser, at fornemmelsen af væmmelse og uhygge ved at skabe ’unaturlige’ mennesker faktisk er et nyt fænomen. Først efter Darwin blev ‘spontan kreation’ uden æg eller sæd anset som umulig. Før oplysningstiden var det alment accepteret, at man kunne skabe liv ud af ikke-liv, f.eks. ved at lade en kompost stå, eller at bruge kadaveret af en okse til at kreere bier. Det eneste tvivlsspørgsmål man havde, var, hvorvidt det kunstigt skabte liv var af lige så høj kvalitet som det naturligt skabte.
There was an error in this gadget