Efterretningstjeneste vil opbygge metafordatabase

Efterretningstjenester fokuserer i stadig højere grad på propaganda og ‘strategisk kommunikation’ – senest med ønsket om at skabe en database af metaforer.

Læse hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Et forskningsprogram under den amerikanske efterretningstjeneste kaldet IARPA (The Intelligence Advanced Research Projects Activity) har planer om at opbygge et depot af metaforer. Ja, det læste du helt rigtigt: af metaforer – altså de sproglige billeder og samstillinger af objekter, som vi bruger til at forstå verden ud fra.

IARPA har publiceret et åbent udbud på deres offentlige hjemmeside om at automatisere identifikationen af konceptuelle metaforer på fire sprog: engelsk, spansk, russisk og farsi for at karakterisere de kulturelle forskelle, der måtte være ‘af interesse for spionage’.

Hvorfor er det interessant? Jo, for det første fordi nogle af de mest udspekulerede videnskabelige hjerner i verden har fået øjnene op for, at en god metafor kan være stærkere end den stærkeste hær, og at man ikke kan overlade denne ressource til en tilfældig præsident, der måtte have ordet i sin magt eller ej.

For det andet peger programmet på en stigende tendens blandt efterretningstjenester til at fokusere på propaganda og det, der kaldes for ‘strategisk kommunikation’, eftersom slagmarken mere og mere er flyttet til de økonomiske markeder og medierne.

En væsentlig årsag til at det amerikanske efterretningsvæsen nu vil kaste store summer efter metafor-forskning er sandsynligvis en tre måneder gammel artikel i Open Access-tidsskriftet PloS One, hvor psykologerne Paul Thibodeau og Lera Boroditsky fra Stanford Universitet har vist, hvordan og hvor meget metaforer påvirker folks tanker og handlinger i forhold til emnet kriminalitet.

Ingeniøren skrev om undersøgelsen (ing.dk/k#94t8) for knap tre måneder siden, og den viste, at effekten af at plante en velvalgt metafor i begyndelsen af en videnskabeligt udseende tekst (f.eks. ‘kriminalitet er et bæst’ eller ‘kriminalitet er en virus’, efterfulgt af tal og fakta) er utrolig stor, og desuden foregår ubevidst.



Den slags manipulationer kan have store konsekvenser. I 1980’erne erklærede Ronald Reagan f.eks. ‘krig mod narko’. I dag er der over 11 millioner fængslinger årligt i USA, og landet har den højeste forvaringsrate i verden. Selv om USA kun udgør fem procent af klodens samlede befolkning, huser landet 25 procent af alle verdens fængslede. Og det ser ud til, at hele vanviddet i det amerikanske retssystem skyldes en enkelt dårligt valgt metafor.

Magasinerne Wired og IEEE Spectrum har (for sjov) kaldt IARPA for amerikanernes version af James Bonds Q-branch – altså det forskningslaboratorium i James Bond-filmene, der bygger alle de langt ude våben som flyvende biler og Rolex-ure udstyret med dynamit, scanner og laserpistol.

Det ser dog ud til, at IARPA mere ønsker at udfylde rollen som Charles Xavier fra X-Men: de er interesserede i subtile manipulationsteknologier som overbevisningspolarisering og strategisk kommunikation. IARPA’s mission er ifølge hjemmesiden at ‘investere i højrisiko/høj succes forskningsprogrammer, der har potentiale til at give vores nation en overvældende efterretningsfordel i forhold til vores fremtidige modstandere’.

Sprogforståelse er også et varmt emne hos storesøster-organisationen Darpa (Defense Advanced Research Projects Agency), der sidste år holdt en workshop kaldt STORyNET (‘Stories, Neuroscience and Experimental Technologies: Analysis and Decomposition of Narratives in Security Contexts’) om, hvordan historier og fortællinger påvirker menneskelig adfærd. Det vides ikke, om det danske nationale efterretningscenter NEC eller politiets efterretningstjeneste PET har lignende projekter i støbeskeen, men man kan nok regne med, at USA er længst fremme på området.

Formålet med IARPA’s metaforprogram er sandsynligvis at kortlægge relevante metaforer i de fire sprog for at se, hvilke generelle affekter og tankemønstre, de genererer. Et koncept som ‘kamp’ eller ‘rejse’ eller ‘modstand’ kan have forskellige konnotationer i forskellige sammenhænge, og derfor er det nødvendigt i første omgang at lave en database over deres brug.

Senere er det så meningen at forskerne skal kunne hjælpe til med at svare på spørgsmål som ‘Hvad kan der ske i relationen mellem Jordan og Iran i forhold til palæstinenserspørgsmålet?’ ved at bruge deres database som et prognostisk værktøj i forhold til den aktuelle af brug af metaforer. Hvis Reagans metafor om ’krig mod narko’ i løbet af kun 20 år kan ændre så meget på det amerikanske retssamfund, hvorfor skulle man så ikke kunne nyttiggøre den slags effekter i andre lande?

Lingvister og forskere i kunstig intelligens har selvfølgelig i lang tid forsøgt at kortlægge brugen af metaforer, men de viser sig at være utrolig svære at kvantificere. Steen Nepper Larsen fra Gnosis-centret ved DPU på Aarhus Universitet siger, at det kan risikere at blive en omgang overfladisk sludder, der slet ikke fanger kompleksiteten i den konkrete brug af sproget:

»Spørgsmålet er, om der ikke er meget mere end bare metaforer på spil, når man vil opildne en befolkning ved hjælp af ord,« siger Nepper Larsen.

»Der findes jo også fjendebillede- og syndebukskonstruktioner, der er direkte opfordringer til handling, der findes historiske referencer, og der er imitationer og ostensive elementer i sproget. En automatiseret computer kan slet ikke fange alt dette, selv hvis programmøren har været særdeles snedig. Og desuden er outputtet aldrig bedre, end hvad mennesker er i stand til at tolke ud fra det.«

»Det er også meget sandsynligt, at det genererede datasæt af metaforer fuldstændigt har misset pointen, fordi der var en kode eller en reference, som programmøren ikke kendte til. For eksempel konstruerede serberne en form for ‘hatespeech’ mod kroater og de muslimske bosniere ved at referere til historiske fortællinger, slag, solsortesletter, sange og så videre. Alt det skal være til stede i analyseapparatet for at kunne give mening,« forklarer Steen Nepper Larsen, men indrømmer at det jo var, hvad inkvisitionen kunne gøre i den kristne tradition:

»Man forsøgte at genkende italesættelsen af djævlen i alle forklædninger. Inkvisitionen slog ned på alle afvigende fortolkninger. Det kan være, at man vil have det igen,« siger han.

0 comments:

There was an error in this gadget