Om sokkedukker og trolde

Vi paranoide har længe vidst, at der findes mange interessegrupper, som bruger falske identiteter på nettet for at crashe debatter i sociale medier og give indtryk af en falsk konsensus. Nu er det blevet afsløret, at også stater bruger den slags manipulationer. Eller i hvert fald USA. Ifølge en artikel i The Guardian (ing.dk/k#8w3r) og en anden på rawstory.com (ing.dk/k#8w3s) ønsker USA’s militær at udvikle software til at lave ti falske online-personer pr. operatør.

Ifølge jobopslaget (som faktisk kom online, se pdf på ing.dk/k#8w3t) skal de falske identiteter hver udstyres med en troværdig historik, baggrundsoplysninger og separate VPN-servere, og så bruges til at infiltrere sociale medier som blogs og chatrooms i arabiske lande, hvor potentielle terrorister og antiamerikanske holdninger trives. Dér skal de så udgive sig for at være seriøse debattører, udgrænse uønskede synspunkter, modvirke anti-amerikanske udtalelser og i øvrigt indsamle oplysninger.

USA’s central command (Centcom) har udliciteret opgaven til firmaet Ntrepid, hvis grundlægger Lance Cottrell er kendt for at have grundlagt firmaet Anonymizer Inc. og køre bloggen theprivacyblog.com. Det er altså en på overfladen sober virksomhed, som bliver sat til at designe noget, der kan give minder om arkitektens kontrolrum i filmen The Matrix. Opslaget siger, at Ntrepid skal begynde med at skabe 500 falske identiteter (som nok ikke vil blive kaldt ’Agent Smith’ alle sammen). Ifølge amerikansk lov må man ikke gøre den slags på amerikanske hjemmesider. Gerne andre steder. Men helt ærligt: hvordan adskiller det sig moralsk fra kinesisk censur eller russiske hackerangreb?

Falske identiteter kaldes i internetsprog også for ’sockpuppets’ – altså sokkedukker – ligesom dem bugtalere bruger til at optræde med. På Wikipedia er der utallige af dem. De adskiller sig fra rene pseudonymer ved at påstå at være uafhængige af dukkemesteren og repræsentere et selvstændigt synspunkt. Det kan være svært at kende forskel på en sokkedukke og en rigtig person, og mange web-debattører tager da også ofte fejl og tror, at de bliver snydt af en falsk identitet, selvom den er god nok. Det kaldes så for en ’strawman sockpuppet’. En tredje interessant teknik kaldes astroturfing. Den går ud på bruge sockpuppets til at skabe en illusion af en græsrodsbevægelse, som man så bruger til at gennemføre politiske kampagner med. Man kender det f.eks. fra ’National Smokers Alliance’, grundlagt af Phillip Morris, som kæmpede mod rygeforbud.

Også ingeniørens hjemmeside ing.dk er udsat for sockpuppets og astroturfing. Atomkraftlobbyen har længe haft et fast greb om debatten på ing.dk, men med Fukushima-værkets nedsmeltning i Japan er dens aktiviteter nedsmeltet til (midlertidig) tavshed. Anti-klimalobbyen var meget aktiv sidste år, og især op til COP15 i 2009. Den er også forsvundet på det seneste, nok mest fordi den har vundet kampen (midlertidigt), og gjort Ingeniørens journalister utrolig trætte af at skrive om klimaforandringerne. På ing.dk findes dog især de såkaldte ’shills’ og ’trolls’: Shills er den slags mennesker, som bare har en interesse i at understøtte andre menneskers eller organisationers synspunkter, uden at indrømme det. Trolls, eller trolde på dansk, er de der dybt irriterende provokatører, som med frækt og fornærmende sprogbrug agiterer mod hvad som helst, bare det skaber ballade. Vi paranoide må bare se på og rapportere om begivenhederne – og lukke for debatten.

0 comments:

There was an error in this gadget