Alle sprog har samme oprindelse – men ingen fælles regler

Menneskets evne til at tale stammer fra Afrika, men grammatikken er primært kulturelt bestemt.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


To yderst interessante artikler, som udkom samtidigt i fagbladene Science og Nature i forrige uge, viser, at alle menneskets sprog stammer fra det sydlige Afrika, men at der derudover ikke findes mange fællestræk i grammatikken på tværs af sprogfamilierne, sådan som de har udviklet sig i takt med, at mennesket har spredt sig ud over kontinenterne i de sidste 100-50.000 år. Det betyder, at evnen til at tale i høj grad er genetisk kodet, men at der er plads til stor fleksibilitet i selve udførelsen.

Da talte sprog ikke efterlader fysiske fossiler i jordbunden, må antropologer og lingvister prøve at finde indirekte spor, når de skal lede efter sprogets oprindelse. Den evolutionære psykolog Quentin Atkinson fra University of Auckland i New Zealand fik den gode idé at låne en erkendelse fra genetikken: Jo længere væk, vi er fra vores afrikanske oprindelse, jo mindre genetisk variation er der i vores populationer. Det kaldes ‘founder-effekten’. Kunne man forestille sig, tænkte Atkinson, at der også findes en founder-effekt inden for sproget, og en slags sproglige ‘gener’, der udviser en lignende variation som de rigtige gener?

Legetøjsmodel for Big Bang: Tiden kan kun gå fremad

Metamaterialer har vist sig at være velegnet legetøj for fysikere, der vil efterprøve de store kosmologiske spørgsmål som Big Bang, sorte huller og tidens pil. Principperne er de samme, og det er matematikken også.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Øv, tidsrejser er umulige, siger fysikeren Igor Smolyaninov fra University of Maryland i USA. Han har sammen med sin kollega Yu-Ju Hung undersøgt fordelingen af lys i et metamateriale, der kan ses som en miniaturemodel for universets oprindelse og tidens gang. Modellen viser, at tid er knyttet til entropi og termodynamik, og man kan derfor ikke bare dreje rundt for at gå tilbage i tiden og så eventuelt ende, hvor man startede.

Metamaterialer er kunstigt producerede kombinationer af materialer, der får lys til at opføre sig mærkeligt. Metamaterialers egenskaber skyldes deres unikke struktur med periodiske porer og ujævnheder, der er mindre end bølgelængden på lys. Når udefrakommende lys rammer metamaterialet, transformeres det derfor til en ny type af elektromagnetiske bølger, som man kalder ‘surface plasmon polaritons’. Disse plasmoner har en kortere bølgelængde end det indkommende lys. Hvis man er i stand til at kontrollere metamaterialets permittivitet og permeabilitet, kan det give anledning til mange besynderlige egenskaber og kontraintuitive lyseffekter, som man ikke har set før i naturen.

Materialerne har været kendt i over 10 år og har givet fysikerne en masse sjove ideer. Blandt andet har de ført til ideen om usynlighedskapper, der leder lyset uden om et objekt uden tab af energi. Men også lyd og seismisk aktivitet kan manipuleres med metamaterialer. Sidste år lykkedes det således danske forskere at udviklet metamaterialer, som kan forstærke akustisk resonans 50 gange og skabe ultralydsbilleder med ekstremt høj opløsning.

Jordens tyngdefelt opmålt med få centimeters nøjagtighed

Nye data fra satellitten GOCE stiller skarpt på små variationer i tyngdekraften og har produceret det hidtil mest præcise billede af Jordens tyngdefelt. Nu kan man gå i gang med at kalibrere globale klima- og satellitdata.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Den ser ud som en bulet kartoffel. Eller som en knoldselleri. Glat er den i hvert fald ikke. Den kaldes en geoide, og er en slags højdekort over verdenshavene, som de ville se ud, hvis der kun var tyngdekraft på Jorden og hverken kontinenter, rotation om egen akse eller vandcirkulation af nogen art.

Forskere fra det europæiske rumagentur ESA, og deriblandt fra DTU Space, har efter sidste års problemer med satellitten GOCE (Gravity Field and Steady-State Ocean Circulation Explorer) nu fået samlet over 70 millioner observationer og produceret en model af Jordens tyngdefelt med hidtil uset præcision. Geoidens opløsning er nede på 1-2 centimeter pr. 100 kilometer. De blå områder repræsenterer et lavt tyngdefelt og de gule et højt tyngdefelt. Figuren er en stor overdrivelse af de reelle forskelle, der i virkeligheden ikke er mere end +/- 100 meter, men den giver alligevel et godt billede af de irregulære massefordelinger i Jordens indre og af, hvordan vandcirkulationen foregår i verdenshavene.

Om sokkedukker og trolde

Vi paranoide har længe vidst, at der findes mange interessegrupper, som bruger falske identiteter på nettet for at crashe debatter i sociale medier og give indtryk af en falsk konsensus. Nu er det blevet afsløret, at også stater bruger den slags manipulationer. Eller i hvert fald USA. Ifølge en artikel i The Guardian (ing.dk/k#8w3r) og en anden på rawstory.com (ing.dk/k#8w3s) ønsker USA’s militær at udvikle software til at lave ti falske online-personer pr. operatør.

Ifølge jobopslaget (som faktisk kom online, se pdf på ing.dk/k#8w3t) skal de falske identiteter hver udstyres med en troværdig historik, baggrundsoplysninger og separate VPN-servere, og så bruges til at infiltrere sociale medier som blogs og chatrooms i arabiske lande, hvor potentielle terrorister og antiamerikanske holdninger trives. Dér skal de så udgive sig for at være seriøse debattører, udgrænse uønskede synspunkter, modvirke anti-amerikanske udtalelser og i øvrigt indsamle oplysninger.

USA’s central command (Centcom) har udliciteret opgaven til firmaet Ntrepid, hvis grundlægger Lance Cottrell er kendt for at have grundlagt firmaet Anonymizer Inc. og køre bloggen theprivacyblog.com. Det er altså en på overfladen sober virksomhed, som bliver sat til at designe noget, der kan give minder om arkitektens kontrolrum i filmen The Matrix. Opslaget siger, at Ntrepid skal begynde med at skabe 500 falske identiteter (som nok ikke vil blive kaldt ’Agent Smith’ alle sammen). Ifølge amerikansk lov må man ikke gøre den slags på amerikanske hjemmesider. Gerne andre steder. Men helt ærligt: hvordan adskiller det sig moralsk fra kinesisk censur eller russiske hackerangreb?

Falske identiteter kaldes i internetsprog også for ’sockpuppets’ – altså sokkedukker – ligesom dem bugtalere bruger til at optræde med. På Wikipedia er der utallige af dem. De adskiller sig fra rene pseudonymer ved at påstå at være uafhængige af dukkemesteren og repræsentere et selvstændigt synspunkt. Det kan være svært at kende forskel på en sokkedukke og en rigtig person, og mange web-debattører tager da også ofte fejl og tror, at de bliver snydt af en falsk identitet, selvom den er god nok. Det kaldes så for en ’strawman sockpuppet’. En tredje interessant teknik kaldes astroturfing. Den går ud på bruge sockpuppets til at skabe en illusion af en græsrodsbevægelse, som man så bruger til at gennemføre politiske kampagner med. Man kender det f.eks. fra ’National Smokers Alliance’, grundlagt af Phillip Morris, som kæmpede mod rygeforbud.

Også ingeniørens hjemmeside ing.dk er udsat for sockpuppets og astroturfing. Atomkraftlobbyen har længe haft et fast greb om debatten på ing.dk, men med Fukushima-værkets nedsmeltning i Japan er dens aktiviteter nedsmeltet til (midlertidig) tavshed. Anti-klimalobbyen var meget aktiv sidste år, og især op til COP15 i 2009. Den er også forsvundet på det seneste, nok mest fordi den har vundet kampen (midlertidigt), og gjort Ingeniørens journalister utrolig trætte af at skrive om klimaforandringerne. På ing.dk findes dog især de såkaldte ’shills’ og ’trolls’: Shills er den slags mennesker, som bare har en interesse i at understøtte andre menneskers eller organisationers synspunkter, uden at indrømme det. Trolls, eller trolde på dansk, er de der dybt irriterende provokatører, som med frækt og fornærmende sprogbrug agiterer mod hvad som helst, bare det skaber ballade. Vi paranoide må bare se på og rapportere om begivenhederne – og lukke for debatten.
There was an error in this gadget