Hvor lang er din næse?

Husker du pejlevognen? Vi hoppede på den og troede, at den kunne afsløre sortseere. Det kunne den – bare ikke ved at pejle dem. Pejlevognens antenne og ‘Sorte Sara’ kunne måske godt måle et par bortkomne katodestråler fra billedrøret, men fra gadeplan var den slags umuligt at spore. Pejlevognen virkede kun, fordi den var en veliscenesat skræmmekampagne med Licens-Lars, taxa-reklamer og masser af blålys ud af stuerne (som licensopkræverne kunne se). Lang næse til os alle.

Mange andre såkaldte sporingsteknikker mod snyd og bedrag er netop det, de forsøger at forhindre: snyd og bedrag. De virker, fordi vi tror, de virker, og fordi vi har tendens til at se bort fra de mange falsk positive resultater. Det gælder for løgnedetektoren. Det gælder for sporhunde, og det gælder for sikkerhedstjek i lufthavnene.

Tag løgnedetektoren først. Den måler respiration, puls og hudens galvaniske respons, fordi visse vise mænd antager, at man sveder eller ånder mere, når man lyver. Nu om dage forsøger man sig også med MR-scannere, der måler blodgennemstrømning i hjernen. Men problemet forbliver det samme: Apparaterne er nemme at snyde (tag en dyb indånding inden du svarer, bevæg din lilletå eller bid dig på tungen), og det eneste myndighederne får ud af støjen, er et utal af falsk positive svar. En undersøgelse i fagbladet Nature viste allerede i 1984, hvor vilkårligt apparatet er. 14 uafhængige eksperter fik lov til at undersøge 207 udskrifter fra løgnedetektorer. I gennemsnit dømte eksperterne 43 procent af de uskyldige som løgnere. Til gengæld gik hele 36 procent af de skyldige fri. Det svarer til en succesrate på ca. 80. Lad os derfor antage, at der findes 5 procent spioner i en stor virksomhed. Så vil man ud af en gruppe på 5.000 mennesker fange 200 spioner, men også 950 uskyldige. Med andre ord: Hele proceduren er videnskabeligt set det rene Pinocchio. Det ville være lige så retfærdigt at måle længden på folks næser.

Hvad med sporhundes næser? I et nyt paper af Lisa Lit og kolleger fra UC Davis i tidsskriftet Animal Cognition blev 18 sporhunde og deres trænere sat til at opspore mistænkelige kasser, pølser og en gang imellem ingenting. Eksperimenterne viste, at hundene var gode til at finde pølser. De var også gode til at finde kasserne, hvis træneren så, hvor de var. Bedst var hundene, når trænerne troede, at der var noget mistænkeligt i en synlig kasse, selvom det var pølser, der var i den. Alt i alt viste eksperimentet, at trænerens antagelser havde en større indflydelse på, hvad der blev fundet, end hvad hundene faktisk kunne lugte sig til. Så hvis du smugler, skal du huske jakkesæt, deo og de dyre sko.

Lufthavne er selvfølgelig det største teater af dem alle. De nye millimeterbølgescannere – også kaldt pornoscannere – producerer billeder, hvor man kan se så meget, at engelske ministre nu bliver anklaget for brud på børnepornoloven. Med en stykpris på 800.000 kroner er de dog ikke bedre til at spore narko eller sprængstoffer end andre maskiner. Det har længe været kendt, at hvis der er noget, sikkerhedstjek i lufthavne kan, er det at skabe en falsk bevidsthed om, at de virker. De appellerer til vores ønske om, at der findes mekaniske løsninger på alt, og de gør hele oplevelsen mere videnskabelig-agtig.

Det måske mest sigende citat om den slags kontrolmaskiner kommer fra USA’s mest langnæsede præsident nogensinde: ‘I don’t know anything about lie detectors other than they scare the hell out of people’, sagde Nixon. Kun en løgner kan sige sandheden så klart, uden at ville det.

0 comments:

There was an error in this gadget