Virkeligheden er ikke en perfekt terning

Der findes et fænomen inden for statistikken, som man ikke så gerne taler om: hyppigheden af sjældne udfald falder, jo flere data der haves. Det giver ingen mening, ingen forstår det, og klassiske statistiske tests kan ikke håndtere sagen.

Læs hele historien på ing.dk


Viel Geschrei und wenig Wolle sagde bonden da han klippede sin so. Sådan kan man efterhånden også beskrive den moderne forsker og hans arsenal af eksperimentelle data. Til at begynde med viser de måske opsigtsvækkende resultater og stærke korrelationer, men jo oftere man gentager eksperimentet, jo mere skrumper de store effekter til det ubetydelige.

Tænk på de storsælgende antidepressive lægemidler som Fontex og Cipramil, der virkede fint for 10 år siden. I dag er deres beviselige effekt skrumpet til en tredjedel eller mindre. Tænk på smitsomheden af svineinfluenzaen aH1N1, der faldt, jo større epidemien blev. Tænk på kold fusion. Tænk på antallet af fatale trafikuheld per capita, som aftager med antallet af bilister. Tænk på forretningsverdenen, hvor man længe har vidst, at profitten har tendens til at falde med kapitalvolumenet, uden at man egentlig ved hvorfor.

Hvad er det der sker? Der synes at eksistere en henfaldstid for sjældne fænomener som om det var radioaktivt materiale. Sunde dobbeltblinde eksperimenter med signifikante resultater kan ofte ikke gentages. Protokollerne er i orden, data korrekt indsamlede, fejlkilder de samme – men alligevel er udfaldene dårligere end før. De signifikante data forsvinder som dug fra solen. Utallige forskere har oplevet, hvordan deres eksperimenter simpelthen mister deres reproducerbarhed, og hvis der er noget, som per definition er uvidenskabeligt, er det ikke-reproducerbare data.

Erik Verlinde,det store brag og en ny forklaring på universet

De mest fundamentale naturlove er ikke Newtons eller Einsteins love. Det er termodynamikkens love om energibevarelse og entropi. Alt andet opstår herfra. Påstår i hvert fald den teoretiske fysiker Erik Verlinde.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Den hollandske fysiker og strengteoretiker Erik Verlinde fra universitetet i Amsterdam gjorde indtryk, da han for et lille år siden offentliggjorde en idé, der forsøger at tænke tyngdekraft, partikler og rummet som noget, der opstår helt af sig selv. Ifølge ham er disse fænomener ikke fundamentale ting, men makroskopiske effekter af en underliggende struktur, der er ude af termodynamisk ligevægt.

Siden Verlinde offentliggjorde sine tanker i et paper på arXiv.org i januar 2010, er interessen kun steget blandt kolleger. Nogle har forsøgt at tænke videre på hans ideer, andre er kritiske. De fleste har været forbeholdent positive og venter på hans næste skridt, forhåbentlig i form af et mere grundigt paper inden jul. Verlinde er nemlig ingen hr. Hvemsomhelst. Han har ydet vigtige bidrag til feltteorierne og er kendt som en stærk strengteoretiker.

Hvis hans idé viser sig at have kød på, vil vi stå over for et paradigmeskift. Universet vil ikke længere blive forstået som en halvtom rumtidsbeholder af partikler og kræfter, men som en amorf svamp, der forsøger at genfinde sin ligevægt.

Man vil kunne forklare, hvad den mørke energi og det mørke stof er for størrelser og erkende, at entropiens lov er grunden til, at naturens store og små kræfter virker, som de gør.

»Mit udgangspunkt er, at fysikkens love, som vi nu bruger til at beskrive naturen, faktisk er udledt fra noget andet,« siger Verlinde i et interview med Ingeniøren:

Bedre demokrati? Lad vælgerne stemme på flere kandidater

Hvorfor er et gammelt dansk forslag om at give vælgere mulighed for at vælge flere kandidater i en prioriteret rækkefølge ikke mere populært? En række valgforskere siger, at metoden er at foretrække.

Læs hele teksten med kommentarer på ing.dk


Kulturminister Per Stig Møllers forslag om at genindføre noget, der ligner Landstinget, har fået gang i en mindre demokratidebat i Danmark. I de fleste medier, hvor forslaget har været præsenteret, diskuterer læserne ivrigt i de tilstødende spalter, og deres forslag spænder lige fra genindførelse af monarkiet til direkte demokrati pr. elektronisk afstemning.

Grunden til at Per Stig Møller foreslår et tokammersystem er, at han mener at vi er havnet i et ‘stemningsdemokrati’, og at hysteriske medier har tendens til at skabe ‘tilfældige stemningsbølger på en given valgdag’. Et landsting med valg to år efter folketingsvalg, ville kunne afbøde usagligheden og føre til mere stabil og gennemtænkt lovgivning, mener han.

Af angst for at stå uden for denne spændende diskussion vil dette supersaglige medie gerne bidrage til debatten og kigge på, om man kan skabe et bedre og mere fornuftigt demokrati på andre måder – dvs. ikke nødvendigvis ved at lave et tokammersystem, der effektivt blot kaster grus i maskineriet og forsinker lovgivningsprocessen, men ved at ændre den måde, stemmerne bliver afgivet og mandaterne fordelte på.

Carl Christopher Georg Andræ 
Sig pænt goddag til den danske matematiker og politiker Carl Christopher Georg Andræ. I 1855 opfandt han den såkaldte ‘personaliserede forholdstalsmetode’, også kaldet ‘alternative stemmer’ (Alternative Votes, AV, i litteraturen), som går ud på, at man som vælger kan stemme på flere kandidater i en prioriteret rækkefølge. Man sætter et et-tal foran sin første prioritet, et to-tal foran sin anden prioritet og så videre, dog højst så mange, som skal vælges i kredsen, men gerne blandet fra flere lister.

»Personligt er det en af mine favoritmetoder,« siger professor Peter Kurrild-Klitgaard fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

There was an error in this gadget