Milliarder af blå planeter

For 50 år siden begyndte den amerikanske astronom Frank Drake at lede efter aliens i rummet ved at lytte til radiosignaler. Det skal selvfølgelig fejres, og helst med lige så langt ude ideer som dem, Drake inspirerede utallige astronomer og science fiction-fans med. Et af dem har ing.dk allerede skrevet om. Det er projektet ’Dorothy’, som en gruppe astronomer startede i sidste uge, og som går ud på at lytte til radio- og laser-signaler fra Tau Ceti og Epsilon Eridani.

Her en anden idé: For to måneder siden udgav Samuel Arbesman fra Harvard og astronom Gregory Laughlin fra Santa Cruz en artikel, som beregnede sandsynligheden for, hvornår vi finder den første Jord-lignende planet. Den hastighed, hvormed astronomer finder stadig mindre planeter (vi er nu tæt ved 500), kan nemlig bruges til at ekstrapolere fremad i tiden, indtil vi når den dag, hvor vi vil have fundet en planet uden for vores solsystem, der er lige så stor som vores og i en tilpas afstand fra Solen til at kunne have flydende vand på overfladen.

Arbesman og Laughlin regnede og regnede, og de kom frem til, at medianen ligger i begyndelsen af maj 2011. Det vil sige, at vi med stor sikkerhed vil finde en beboelig planet om kun seks måneder. Det er da en nyhed, før det er blevet en nyhed! Faktisk troede astronomer, at de allerede fandt sådan en planet i september, kaldet Gliese 581g, 20 lysår borte og placeret i stjernetegnet Vægten. Men andre astronomer har ikke kunnet bekræfte fundet, så derfor kan vi ikke være sikre. Til februar har Nasa dog annonceret, at de vil frigive data fra deres Kepler-mission, og på det tidspunkt vil vi helt sikkert vide mere.

Spørgsmålet er, hvordan vi med vores stadigt bedre teknologier kan udvide vores horisont og dermed også kan udvide vores chance for at finde intelligent liv langt væk fra solsystemet. Frank Drake udviklede en berømt ligning i 1961, som skulle beregne antallet af observerbare, avancerede civilisationer i Mælkevejen. Den siger, at N=R*fp*ne*fl*fi*fc*L, og han kom frem til at N var cirka ti planeter, og at vi derfor bare skulle komme i gang med at rulle ørerne ud og sende budskaber af sted.

Fint nok. Spørgsmålet er, om Arbesmans og Laughlins ekstrapolationer kan bruges. Drakes ligning gætter sig til antallet af planeter med liv som vores, og ikke til sandsynligheden for, at vi finder dem. Alligevel vil vores evne til at finde beboelige planeter påvirke Drake-ligningen ved at give bedre estimater af parametrene. Det vil f.eks. gøre tallene for ‘fp’ (antal af stjerner med planeter) og ‘ne’ (antal af beboelige planeter i disse) mere præcise, og gøre tallene for ‘fc’ og ‘L’ større (avancerede civilisationers levetid), idet disse jo ikke nødvendigvis behøver at have opdaget radiobølger, for at vi kan opdage dem.

Man kunne f.eks. spørge, hvornår vi vil kende alle beboelige planeter i Mælkevejen, forudsat at vores teknologi udvikler sig i samme hast som hidtil? Det kunne forstås som en salgs Moores lov for beboelige exoplaneter. Når kosmologer så en dag har etableret, at der faktisk findes milliarder af beboelige planeter i vores galakse, så vil vi måske også kunne udvikle en god exobiologisk konstant, som angiver andelen af liv pr. beboelig planet, samt en planetarisk konstant, som angiver andelen af beboelige planeter pr. stjerne som funktion af vores evne til at observere dem.

Prøv at tænke over tallet: milliarder af blå planeter! Så mangler vi bare at opfinde ormehullet og et passende intergalaktisk charterfly.

0 comments:

There was an error in this gadget