Forskere: Adskilte sektorer er vejen ud af finanskrisen

En netværksanalyse af finanskrisen viser, at bankerne i løbet af få år skabte en voldsom sammensmeltning af de vigtigste økonomiske sektorer. Det førte til et ustabilt netværk, hvor en enkelt krise kunne resultere i et globalt sammenbrud.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

At bankerne er de store syndere i den aktuelle finanskrise er ikke noget nyt. Heller ikke at det primært var politikernes fortsatte deregulering af finansmarkederne, der tillod, at bankerne kunne gøre, som de gjorde. Når hver enkelt bank kunne drive forretning med alt fra atomkraft i Alaska over derivater i Danmark til zink i Zimbabwe, var det ikke svært at se, at en krise ét sted nemt kunne føre til en kaskade af kriser andre steder.

I en artikel, som blev lagt på arXiv.org den 16. november, kunne Yaneer Bar-Yam og kolleger fra New England Complex Systems Institute i Cambridge, Massachusetts, USA, med fornyet klarhed vise, hvor stor en betydning det har for økonomiens stabilitet, om de finansielle markeder er koblede med hinanden via de samme finansinstitutter eller om man har separate finansenheder for hver enkel sektor.

Forskerne behøvede kun at kortlægge dynamikken i netværket af de 500 virksomheder med den største aktievolumen på den amerikanske børs og forbinde den med olieprisen, obligationsprisen og renten.

Resultatet var meget tydeligt, som det fremgår af grafikken. Graferne viser koblingen mellem virksomheder i fem centrale økonomiske sektorer: teknologi, olie, andre grundmaterialer, banker koblet til boligmarkedet og andre finanser.



Som man kan se, var de fem sektorer stadig relativt godt separerede fra hinanden i 2003, men i løbet af blot fem år skete der en voldsom sammenkobling – med finanssektoren i midten. De enkelte punkter i grafen repræsenterer virksomheder, og linjerne mellem virksomhederne angiver den højeste 6,25 procent af virksomhedskorrelationer i det daglige afkast på børsen. Det er for eksempel tydeligt at se, hvordan boligmarkedet (mørkegrønne prikker) i løbet af få år blev koblet sammen med resten af den finansielle sektor, mens teknologisektoren delvist blev mere frakoblet resten af markedet.

Forskerne viser blandt andet, at fusionen mellem boligmarkedet og de andre finansmarkeder faldt tidsmæssigt sammen med både søgefrekvensen af ordene ‘housing bubble’ på Google og med vendepunktet i husprisudviklingen.

Signifikant stigning
Det er klart at afhængighederne mellem virksomheder er mange og komplicerede. Der er konkurrence om kapital og arbejdskraft, vekslende udbud og efterspørgsel mellem virksomheder med samme råmateriale- eller produkttype, ændringer i lovgivninger og lånebetingelser, krig og fred, klima- og andre miljøændringer, geografiske forhold og så videre. Ikke desto mindre viser graferne en signifikant stigning i antallet af links både internt inden for de enkelte sektorer som imellem dem.

Som løsning på problemet foreslår forskerne at de enkelte økonomiske sektorer igen separeres. Det kunne f.eks. ske ved at de finansielle institutioner ikke længere kan låne på kryds og tværs af dem. Hvis en enkelt økonomisk sektor begynder at vise svaghedstegn vil den så ikke længere hive alle de andre sektorer med, men kun de banker, der er fast knyttet til den svage sektor. Denne opdeling vil mindske risikoen på markedet og sikre, at fremtidige økonomiske bobler holder sig inden for deres egne domæner.

Faktisk var ideen med at adskille komponenterne i den finansielle sektor en hjørnesten i forsøgene på at stabilisere det amerikanske marked efter det store økonomiske sammenbrud i 1929. Den såkaldte Glass-Steagall Act fra 1933 separerede investeringsbanker fra almindelige banker og forsikringsselskaber, med det formål at forebygge, at store udsving i én del af økonomien ville påvirke en anden.

Loven begrænsede både almindelige bankers mulighed for at investere i bestemte ting, og samtidig begrænsede den investeringsbanker i at spekulere for indlåneres opsparing. Den var voldsomt upopulær i banksektoren, og i løbet af 1980’erne og 1990’erne blev den angrebet politisk af finansmænd verden over med den begrundelse at almindelige banker burde have lige så frie rammer som investeringsbankerne.

Lobbyarbejdet gav endelig pote i 1999, hvor Glass-Steagall reglerne blev erstattet af den såkaldte Gramm-Leach-Bliley Act, som blev foreslået af tre republikanere og underskrevet af Bill Clinton. Pludselig kunne almindelige banker igen slå sig sammen med forsikringsselskaber, investeringsbanker og alle mulige andre institutioner som handler med værdipapirer, og desuden spekulere i obskurt højrisiko-produkter på finansmarkederne som f.eks. Collaterized Debt Obligations, Mortgage Backed Securities og Structures Investment Vehicles.

Naturens netværk er opdelt
Kendetegnende for alle komplekse netværk i naturen er, at de er stærkt modulariserede, dvs. opdelte i undergrupper. Det gælder for hjernen, for kroppens celler, for fødekæder, for økosystemer, for trafiksystemer, for immunsystemet, for software design, handelssystemer, osv. Og det er med god grund. Opdelingen forebygger systemiske sammenbrud og sikrer, at helheden ikke går fløjten når en enkel komponent går i stykker.

Bar-Yam og kolleger indrømmer, at en opdeling af de finansielle institutioner vil have omkostninger, og at en grundig cost-benefit-analyse udestår. Det er dog mere end usikkert om deres forslag bliver en del af den af Barack Obama underskrevne Dodd-Frank Act fra juli i år, som skal reformere Wall Street, men som endnu ikke er færdigudviklet i detaljer.

Heller ikke EU’s direktivforslag til ‘krisehåndtering af den finansielle sektor’, indeholder noget om at begrænse bankernes frihed henover de økonomiske sektorer.

Det indeholder forslag om at banker skal aflevere et ‘livstestamente’ om hvor stabile de er, om beføjelser til at udskifte ledelsen, og om at der skal laves nationale fonde til sikring af eventuelle afviklinger af nødlidende banker (altså med udsigt til flere bankpakker). Ud fra et netværksperspektiv, hvor risikoen for en global katastrofe er tæt knyttet til graden af koblingen mellem de enkelte sektorer, er dette næppe nok.

0 comments:

There was an error in this gadget