Slik til gamle racister

Jeg har en ven, som er begyndt at sige racistiske ting, så nu gider jeg ikke at se ham mere. Jeg har et familiemedlem, som på sine gamle dage siger forfærdelige ting om bøsser og andre medmennesker, og jeg har en kollega, som laver sexistiske jokes, når han er fuld. Vi kender det alle sammen: en snigende tendens (hos andre – ikke hos os selv, selvfølgelig) til at sige fordomsfulde ting, når vi er trætte, forvirrede, fulde eller bare ved at blive lidt gamle.

Årsagen er enkel: vi mangler glukose i hjernen. Hjerneforskere har sammen med psykologer fundet ud af, at fordomme opstår typisk hos folk, hvis hjerne ikke kører på alle cylindre. Sukker er den primære energikilde for højere ordens tankeprocesser som selvkontrol og multivariable beslutningsprocesser. Når sukkeret mangler, eller har svært ved at blive mobiliseret effektivt i kroppen (f.eks. når insulinniveauet er lavt, eller alkoholprocenten høj), reduceres evnen til selvkontrol, og folk begynder at sige ting på baggrund af intuitive, heuristisk baserede tankemønstre, i stedet for at tænke sig om.

Problemet gør sig især gældende hos gamle og tanketrætte mennesker, men Matthew Gailliot og Roy Baumeister fra Florida State University har vist, at også 20-årige studerende ligger under for effekten.

Ratingsystemet Elo er sat skak – men endnu ikke mat

Her en nyhed til nørder: Ratingsystemet Elo, der måler skakspilleres styrke, kan sagtens gøres bedre, viser en onlinekonkurrence. En dansk studerende ligger i Top 10 med en model, som han også bruger til at måle europæiske fodboldholds styrke med.


Statistikere og matematikere fra hele verden er i gang med igen at redde verden: de udfordrer ratingsystemet Elo, som til daglig bruges til at vurdere bl.a. skakspilleres styrke med.

På hjemmesiden kaggle.com konkurrerer de om, hvor godt deres hjemmelavede algoritmer klarer sig i forhold til etablerede modeller og til hinanden.

Ud af de lige nu 195 bidrag ligger det officielle Elo-system på en 86. plads, mens en dansk datalogistuderende fra SDU, Rasmus Ulvund Svendsen, ligger på en imponerende 7. plads med sin model, som egentlig var udviklet til amerikansk fodbold.

»Jeg bruger noget fra en fyr kaldet Hal Stern, som kiggede på amerikansk fodbold,« siger Rasmus Ulvund Svendsen.

»Han fandt ud af, at hvis man gav alle holdene en rating, så vil forskellen på deres rating være et godt estimat for resultatet, når to hold spiller mod hinanden. I fodbold er det målforskellen, og i skak er det et point for en gevinst, et halv point for en uafgjort og nul point for tab,« fortæller Ulvund Svendsen.

Forskere vil kortlægge menneskets hjerneforbindelser

Et konsortium af forskere på tværs af kloden har fået bevilget millioner af dollars til at kortlægge det komplette kredsløb af neuroner i menneskets hjerne.


Det fleste har hørt om det humane genomprojekt, der i år 2000 offentliggjorde det første kort over menneskets samlede genetiske kode på tre milliarder basepar. Nu, ti år efter denne bedrift, har hjerneforskere fra 33 institutioner i USA, England, Tyskland og Italien fået 30 millioner dollars fra det amerikanske National Institutes of Health (NIH) og givet hinanden håndslag på at gå efter en mindst lige så stor milepæl: i løbet af fem år at kortlægge det samlede netværk af neuroner i menneskets hjerne. Det, de kalder det humane ’connectome’.

Der venter en gigantisk opgave. Et menneskeligt ’connectome’ indeholder cirka 100 milliarder neuroner. Hver enkel af neuronerne har i gennemsnit 7.000 synaptiske forbindelser til andre neuroner, og i alt regner man med, at der findes 100-500 billioner (10^12) synapser i en voksen menneskehjerne. Antallet af mulige forbindelser er altså svimlende.

Man ved ikke, hvad disse forbindelser i alt repræsenterer. Måske er vores hukommelse lagret som konkrete forbindelser eller som aktivitetsmønstre i netværket. Forskerhold fra Washington University i Minnesota vil scanne 600 tvillingepar og deres børn fra 300 familier. Hovedvægten vil i starten blive lagt på at undersøge cerebral cortex, hvor de fleste komplekse hjernefunktioner foregår.

Jeg chatter, derfor tænker jeg

Et jubilæumsessay til ære for Alan Turing og hans 60 år gamle forsøg på at vise, at maskiner en skønne dag vil kunne tænke ligesom os.



For præcis 60 år siden udgav matematikeren og computerpioneren Alan Turing en artikel i fagbladet Mind med titlen ‘Computing Machinery and Intelligence’. Heri åbnede han diskussionen om kunstig intelligens med spørgsmålet om maskiner kan tænke. Intelligent og praktisk som Turing var, forklarede han, at man i stedet for at fortabe sig i uklare definitioner af tænkning som sådan bare burde bruge en praktisk test, der ser på, hvad en computer kan kommunikere, og om resultatet kan adskilles fra, hvad et tænkende individ kunne finde på at sige.

Turing opfandt til det formål en simpel leg, som han kaldte imitationslegen, og som siden er blevet kendt under navnet Turingtesten. Den går ud på at en dommer udspørger en testperson (computere og mennesker) via et elektronisk apparat og et tastatur, således at dommeren ikke har andre informationer end deres skriftlige svar på en skærm – det, vi i dag kunne kalde en chat-udveksling. Hvis dommeren accepterer udvekslingen som ligeværdig, passerer testpersonen som et menneske. Hvis ikke, må det være en maskine.

Loebnerprisen
Turing mente selv i et radiointerview, at det ville vare mindst 100 år, før en maskine kunne klare testen og få en dommer til at tro, at den er et menneske. Nu er der gået 60 år, og de bedste programmer, ofte kaldt chatterbots, er end ikke i nærheden af at kunne bestå. Turing undlod med vilje at lade andre faktorer som udseende eller stemmeføring forstyrre bedømmelsen, men selv med et tekstinterface er det en simpel sag at afsløre de kunstige intelligenser.



 Cleverbot (Rollo Carpenter) 
Dette interview med Cleverbot (http://cleverbot.com/) blev lavet af Ingeniøren 1. oktober 2010. Til forskel fra Eliza og A.L.I.C.E. kan Cleverbot lære af sine ‘samtalepartnere’ og udvikle nye svar ud fra en kontekstualiseret database, der rummer over 20 millioner online samtaler. 

Ingeniøren: Hi.
Cleverbot: Hello.
Ingeniøren: I am writing an article about the Turing test.
Cleverbot: What’s that?
Ingeniøren: About trying to find out what thinking is. Can machines think?
Cleverbot: I see.
Ingeniøren: But can you also think?
Cleverbot: No, only Aladin.
Ingeniøren: Aladin can think?
Cleverbot: No, robots can’t think. The term is used in context to when a computer analyzes the situation and chooses the option that it mathematically calculates will result in the best possible outcome.
Ingeniøren: That doesn’t seem too much different from how humans work. So are you suggesting that humans are robots?
Cleverbot: Do you expect better from the internet?
Ingeniøren: You might trick me and in fact be a human.
Cleverbot: But you just stated that I wasn’t.
Ingeniøren: Do you use a Bayesian framework?
Cleverbot: Does that mean you are a computer? Answer it.
Ingeniøren: I asked about how you are calculating the answers.
Cleverbot: Do machines dream electric sheep?


Studerende satser på guld for syntetisk E. coli, der flygter fra blåt lys

Studerende fra Syddansk Universitet er i gang med at udvikle en fototaktisk bakterie, der omdanner lys til mekanisk arbejde.

Læse hele artiklen med kommentarer på ing.dk


Et hold bioingeniørstuderende fra Syddansk Universitet er ved at være klar til den årlige iGEM-konkurrence, som skal afholdes ved MIT i Cambridge, USA, 5.-8. november. De har lavet en kunstig E. coli bakterie med en fotosensor, som gør, at bakterien bevæger sig væk, når man retter blåt lys mod den.

Der er stadig et par ting, der mangler, fortæller instruktør Mike Barnkob, men han er sikker på, at de har et godt projekt:

»E. coli-bakterier har nogle flagellaer, som de kan baske med. Vi fandt ud af, at man kan styre dem ved at kombinere med gener fra andre bakterier og så lyse på dem. Blåt lys får dem til at dreje om, og hvis det er mørkt i en anden retning, bevæger de sig derhen.«

Lige nu har holdet fra Syddansk fået det første bevis for, at systemet virker, og de er nu i gang med yderligere karakterisering for at se, hvilke typer lys, det reagerer på, og hvor hurtigt de kan få bakterien til at bevæge sig.
There was an error in this gadget