»IPCC er gået styrket ud af kampen«

FN's klimapanel, IPCC, er kommet styrket ud af balladen om COP15, fejl og lækkede e-mails, mener Kirsten Halsnæs. Alt peger på, at tiden er ved at være moden til ægte politiske beslutninger.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk

»Den gode nyhed er, at USA og nogle af de lande, som tidligere ikke har stået allerforrest i ønsket om at tage klimapolitiske beslutninger, nu er kommet på banen og er begyndt at stå solidt bag IPCC,« siger klimaøkonom Kirsten Halsnæs, programleder på Risø DTU Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi og deltager i IPCC's arbejdsgruppe 3. »Det er den store sejr og den store nyhed.«

Anledningen til Kirsten Halsnæs' vurdering er to ting: en ny rapport fra en international ekspertgruppe, som har undersøgt arbejdsprocesserne i FN's klimapanel og er kommet med anbefalinger til opstramninger, samt det nyudnævnte hold af forskere, som skal skrive den næste rapport.

»Det, der er sket i løbet af året, er, at IPCC er gået styrket ud af kampen. De mange undersøgelser af panelets arbejde har alle sammen konkluderet, at det egentlig har fungeret ganske godt. O.k., de har fundet et par fejl, men læg mærke til, at de kun har været i arbejdsgruppe 2, ikke i de andre to arbejdsgrupper, som havde en meget stærkere ledelse, og som var meget mere nøjeregnende i den interne proces. Selvom man arbejder med meget mere usikre scenarier i f.eks. arbejdsgruppe 3, har man ikke fundet en eneste fejl, og det er meget imponerende.«

En enorm styrkelse
Du mener altså, at der ud af al balladen om FN's klimapanel er kommet en mere professionel organisation med større politisk opbakning?
»Ja, det gør jeg. Den nye sammensætning af panelet viser, at der er en meget stor opbakning bag hele projektet. Der er f.eks. kommet mange flere amerikanere med.«



»Tidligere var der jo lidt tvivl om, hvorvidt den amerikanske regering overhovedet var interesseret i at bakke op omkring IPCC. Der har været plenummøder, hvor man snakkede om, hvorvidt der kun skulle være blot én arbejdsgruppe, der kun beskæftigede sig med det naturvidenskabelige grundlag, og ikke de andre arbejdsgrupper, som arbejder med konsekvenserne og policy-relaterede spørgsmål. Det må derfor ses som en enorm styrkelse, at så mange amerikanere nu går ind og vil satse på den del af processen og styrke den.«

Ekspertgruppen anbefaler, at IPCC ikke skal gå hen og blive alt for politisk. Der er f.eks. meget fokus på at være kritisk over for den grå litteratur, og review-processerne skal være solide osv.
»Det er jeg meget enig i. IPCC skal ikke gå hen og blive alt for policy-orienteret. Jeg er imod dem, som altid har sagt 'jamen, de er alt for langsomme og vi skal hele tiden svare på de nyeste spørgsmål.' Hvis man kommer for tæt på policy-processen, kan man nemlig meget nemt blive presset af bestemte politiske holdninger, som forsøger at komme hurtigt ind i processen og få det svar, de gerne vil have. Man skal lade politikerne tage de politiske slagsmål, og man skal undgå at de bliver gemt ind under videnskabelige termer.«

Men det ser jo ikke ud til, at politikerne træffer nogen beslutninger alligevel? Kina og Indien holder sig tilbage, og selv i EU har man svært ved at blive enige.
»Det er jo politikernes problem. Vi må sørge for, at den videnskabelige basis er til stede, så politikerne kan gøre noget, hvis de vil. Hvis ikke der havde været en videnskabelig gennemlysning af spørgsmålet, ville der jo slet ikke være noget grundlag at træffe en beslutning på.«

Al den teoretiske viden og alle de gode hensigter ser jo ikke ud til at virke. Mange mennesker tænker, at vi som samlet verdensbefolkning ikke vil kunne vende skuden, selvom vi gerne ville.
»Det er jeg ikke enig i. Befolkningen er jo meget med. For godt et år siden så vi meningsmålinger som viste, at klimaforandringerne vurderes som den vigtigste udfordring, på højde med velfærd og så videre. Nej, problemet er, at der er mange, som ikke er interesseret i at beskytte klimaet, fordi de har en anden økonomisk interesse. Derfor er de stadig interesseret i at høre Lomborg sige det samme igen og igen.«

Det har været nævnt, at Lomborg med sin nye klimavenlige stil er en vendekåbe. Er du enig i det?
»Nej, han siger præcis det samme. Han pakker det bare ind i nye ord. Han mener, at vi skal have en skat på et meget lavt niveau, samle penge sammen i en forskningsfond, og så skal der ikke ske noget, før forskerne har udviklet vedvarende energiteknologier som ikke koster mere end de gamle. Det har jeg diskuteret med ham mange gange. Men forskning og udvikling foregår ikke ved, at du lukker forskningen ind bag lukkede døre. Teknologier skal bruges i praksis for at blive bedre, fordi de altid spiller sammen med deres omgivelser, med industrien, med forskning og innovation. Lomborgs forslag er det samme som en syltekrukke, og desuden ved vi jo godt, at verden aldrig på samme tid bliver enig om at opkræve en skat på udledningerne. Så alt i alt er det bare den gamle strategi med at sige, at man selv er bedre end de andre for at komme på finansloven og igen få penge fra Dansk Folkeparti.«

Tiden er ved at være moden
Op til topmødet sidste år var der en pludselig aggressiv eksplosion i debatten. Tror du, at det var en kamp om agendaen og et forsøg fra fossilindustrien på at påvirke beslutningsprocessen?
»Ja, det var det helt klart. De kræfter, som ikke har nogen interesse i debatten, begyndte at frygte, at der faktisk var en risiko for en aftale.«

»Jeg er dog ikke helt sikker på, om der ville være kommet en aftale alligevel, fordi lande som Kina og Indien faktisk ikke var parate. Og det virkede, som om det kom som en overraskelse for EU, at Kina og Indien ikke rigtig var med på den. Jeg tror, at den mediekampagne, der kom, har skabt mere forvirring inden for OECD-landene end i udviklingslandene.«

Hvis interessegrupper er så gode til at forvirre politikerne og befolkningen, så er vi jo lige vidt?
»Nej, man skal da ikke bare give op uden modstand. Det er jo det samme som med tobaksindustrien og andre industrier, som kæmpede imod forandringer. Tværtimod er den hårde modstand fra den del af industrien et tegn på, at tiden er ved at være moden. Hvis alle bare siger 'fint, lad os revolutionere verden og have grøn teknologi i 2050', så er det et tegn på, at vi endnu ikke mener det alvorligt, fordi så harmløst er det heller ikke.«

»Husk på, at selvom visse folk siger, at vi godt kan gå over til en grøn økonomi uden de store omkostninger, så taler de om netto-tal. Der vil altid være nogen, som får en stor økonomisk gevinst og andre, der får et stort økonomisk tab. Samlet set kan det måske godt se harmløst ud, men i virkeligheden er der kæmpestore økonomiske interesser på spil. Med andre ord er der nogle grundlæggende økonomiske grunde til, at der findes interessegrupper, som vil udsætte dette her så meget som muligt.«

0 comments:

There was an error in this gadget