Hanny og den mystiske Voorwerp

En ung biologilærers opdagelse af en "grøn frø" i rummet har vist, at borgerforskning har potentialet til at hjælpe forskere med at analysere data og opdage nyt, viser en ny konference på området. Og så kan det også bruges til at øge naturvidenskabens anseelse i offentligheden.

Læs hele artiklen på ing.dk

Den første konference om ’borgerforskning’ sluttede i London denne weekend. Formålet var at samle forskere og amatører fra mange lande for at diskutere, hvordan man kan få helt almindelige borgere til at deltage i den videnskabelige proces på forskellige niveauer, og ved hjælp af de ny digitale teknologier få dem til at bidrage produktivt.

Det har vist sig i løbet af årene, at der kan være mange gode grunde til at inkludere amatører og almindeligt interesserede mennesker i løsningen af svære videnskabelige problemer. De har i flere tilfælde løst opgaver hurtigere end hvad supercomputere har været i stand til, opdaget ukendte fænomener, og løst svære opgaver for forskere såvel som virksomheder.

Blandt de indbudte til konferencen London Citizen cyberscience var således også den hollandske biologilærer Hanny van Arkel, som i 2007 opdagede et nyt objekt i rummet da hun deltog i Galaxy Zoo projektet. Mens hun klassificerede galakser på nettet så hun en mærkelig grøn klat ved siden af en spiralgalakse. ”Den lignede en dansende grøn frø,” siger hun, ”og så spurgte jeg bare forskerne om, hvad det var.”

Hanny’s Voorwerp, som objektet er blevet døbt, har vist sig at være en helt ny og hidtil ukendt type af objekt, som forskerne stadig diskuterer hvad er. Hele tre videnskabelige artikler er det blevet til, og hun er medforfatter i dem alle. Den nyeste forklaring går ud på, at objektet er en kæmpe gassky som opvarmes af stærk stråling fra et sort hul i centrum af nabogalaksen.

Hanny van Arkels opdagelse har inspireret mange mennesker til selv at deltage i det stigende antal forskningsprojekter, som videnskabsmænd tilbyder over nettet. Programmet foldit@home har siden 2001 haft deltagelse af helt almindelige mennesker, som aktivt har hjulpet forskerne med at finde de mest optimale 3D-strukturer af proteiner. BOINC-interfacet fra Berkeley Universitet i USA er vært for de meste kendte projekter som for eksempel seti@home, climateprediction.net, einstein@home, rosetta@home og LHC@home.

Disse projekter er primært kendetegnet ved at bruge CPU’erne på hundredetusinder af PC'er, som står latente rundt omkring i virksomheder og hjemme hos private. Lige nu er BOINC oppe på tre petaflops på ca. 500.000 computere verden over, svarende til en regnekraft cirka 2-3 gange hurtigere end de største supercomputere.

Men det er ikke kun den frivillige donation af regnetid, der er målet. Flere og flere forskningsprojekter forsøger at høste de kreative og kognitive evner hos de frivillige. Hanny van Arkens opdagelse via projektet Zooniverse er blot et af flere eksempler, som blev nævnt til konferencen. Det analytiske arbejde er ofte svært at programmere sig fra – f.eks. billedgenkendelse og andre NP-hårde problemer – og her kan de frivillige bruges med fordel.

Det er ikke kun forskere, som har fordel af samarbejdet. Også pædagoger og lærer vil kunne inddrage den slags projekter i deres undervisning. Mange mennesker er vilde med at lære naturvidenskab, og der er intet som er mere motiverende end at kunne hjælpe til med at løse ægte problemer, sådan som de viser sig ude i det virkelige liv. Som Hanny van Arkel siger: ”Jeg opdagede jo bare noget ved et tilfælde, men selvom du ikke gør det, så er det sjovt at være en del af ægte videnskabeligt forskningsarbejde uden at man selv behøver at være forsker. Og for mig er det rart at kunne fortælle folk om muligheden.”

Historien om Hannys mystiske voorwerp er denne weekend udkommet som en comic, og den fortæller historien rimelig korrekt - sådan som det faktisk skete i virkeligheden.

0 comments:

There was an error in this gadget