Platons hemmelige kode knækket

En engelsk professor påstår at have knækket en hemmelig kode, som har været gemt i Platons værker i over 2000 år.


I oldtidens Grækenland var det farligt at være alt for åbenmundet med sine synspunkter. Platons lærer Sokrates og flere andre filosoffer blev forfulgt og henrettet for at sige de Athenske politikere imod. Det blev derfor almindeligt at arbejde med hemmelige koder, som kun de indviede forstod og kunne afkode.

Platon bliver derfor af mange anset som en filosof, der aldrig artikulerede en positiv filosofi. I stedet lod han blot en masse synspunkter komme tid orde. Men hvis man afkoder de skjulte budskaber, viser det sig, at Platon var pythagoræer. Han troede på at universet var determineret af matematikkens love, som for Pythagoras var det samme som musikkens love.

Matematiker og filosof fra Manchester University i England Jay Kennedy viser i en artikel i fagbladet Aperion, hvordan dialogernes 12-deling svarer præcist til den pythagoræiske 12-tone-skala, som blev brugt på deres enstrengede instrument, kaldt et ’monokord’. Pythagoras havde opdaget at noder kunne transformeres til matematiske ligninger. Node-par med et heltals-forhold til hinanden (12/2, 12/3, etc..) blev således anset som mere harmoniske og derfor mere sande og smukke end node-par uden heltals-forhold.



Hierarkiet af de pythagoræiske harmonier (2, 3, 4, 6, 8 og 9) og disharmonier (1, 5, 7, 10 og 11) fungerer derfor som værdidomme til de tilsvarende passager i Platons dialoger, som alle er opbygget via lignende matematiske strukturer (Sokrates’ Forsvarstale består f.eks. af 12 dele á 100 lijner, Symposium af 12 dele á 200 linjer, Gorgias af 12 dele á 300 linjer, Republikken af 12 dele á 1000 linjer, osv.).

De ældste papyrusruller indeholder også koder for kvint- og kvart-toner og for det gyldne snit. I de harmoniske passager læser man typisk om skønhed, om dyd, guddommelighed og kærlighed, mens man i de disharmoniske passager læser om vrede, frygt, skam og vanære.

»Det er en lang og spændende historie, men basalt set har jeg knækket koden,« siger Kennedy i en kommentar på sin hjemmeside. »Jeg har vist entydigt at bøgerne indeholder koder og symboler, og at en afkodning af dem fører til Platons skjulte filosofi.«

»Det er en sand opdagelse, ikke bare en ny fortolkning,« tilføjer Kennedy.

Opdagelsen tyder på at forskere kan spore sig ind på Platons egen filosofi ved at bruge Pythagoras’ matematiske skema. Kennedy siger at der stadig mangler meget arbejde, men han mener at han i løbet af de sidste fem år har kunnet udrage en smule af Platons positive, men farlige lære: Universet skyldes ikke Zeus, men matematikkens og videnskabens love. Og matematik og musik er det samme.

Når musikkens smukke klange bestemmes af harmonier, der har en universel matematisk struktur, må æstetik og etik, videnskab og Gud være ét, mente pythagoræerne – og dermed også Platon.

I moderne sprogbrug kalder man denne anskuelse nogle gange for ”fornuftsreligion” eller deisme, som også Voltaire og Rousseau var sympatiske overfor, og som går ud på at man ikke behøver at ty til mysticisme eller tro for at konkludere at der er en mening med livet og universet. Matematik er nok.

Det har endnu ikke været muligt at finde en dansk ekspert, som kunne kommentere påstandene, men artiklen cirkulerer for tiden bredt blandt fagfolk, og ifølge flere medier udtaler de, at Kennedys opdagelse meget vel kan vise sig at være rigtig.

0 comments:

There was an error in this gadget