Klimaforskernes formand: »Hold afstand til medierne«

Formanden for FN's klimapanel, Rajendra K. Pachauri, råder verdens førende klimaforskere til at holde sig væk fra medierne. »Dumt«, siger danske klimaforskere.

Læs hele artiklen på ing.dk


I et brev dateret den 5. juli 2010 skriver IPCC´s formand Rajendra K. Pachauri, at han råder sine forskere til at ’holde afstand til medierne’. Det er sket samtidigt med offentliggørelsen af to undersøgelsesrapporter, som konkluderer, at FN’s Klimapanel, bortset fra et par dumme fejl, har styr på videnskaben, men ikke på sin måde at kommunikere med medierne på.

Brevet blev sendt til de 831 forskere, som er udvalgt til at deltage i udarbejdelsen af den næste IPCC-rapport, der skal udkomme i 2014. I de første par afsnit af brevet lykønsker Pachauri brevmodtageren med at være blevet udvalgt til at deltage i det vigtige arbejde, men i tredje afsnit står der så:

»Jeg vil også gerne understrege, at forøget medieinteresse i IPCC's arbejde sandsynligvis betyder, at du får spørgsmål om dit arbejde og om IPCC. Mit oprigtige råd vil derfor være, at du holder afstand til medierne, og bliver der stillet spørgsmål til den arbejdsgruppe, som du er med i, så henvis venligst til formændene for arbejdsgruppen, og henvis spørgsmål vedrørende IPCC til IPCC's sekretariat.«

Pachauris formulering har vakt stor harme og undren blandt forskerne, fordi den opfordrer til en ’bunker-mentalitet’ i direkte modstrid med, hvad der er brug for.


Dansk klimaforsker: Stor fodfejl fra formand
Som en naturlig konsekvens af IPCC-formandens henstilling, har Ingeniøren taget henvendelse til de fem danske klimaforskere, som har modtaget brevet, og spurgt, hvad de synes om det.

»I en tid hvor der har været så meget mistænkeliggørelse og medie-virak om tilsyneladende hemmelighedskræmmeri i IPCC og IPCC-forfattere, er det en fodfejl af de helt store at Pachauri skriver som han gør,« siger Jens Hesselbjerg fra DMI.

»Det brev kommer jo netop ud til de medier, som han på sin kantede facon forsøger at skærme os fra. Det gør bare vores arbejde endnu sværere, for hvad er det nu vi skal gemme væk fra pressen, må den interesserede journalist naturligt spørge sig selv. Hvis der er nogen, som har brug for medietræning er det da vist den ærede formand selv.«

»Han er en klumpe-dumpe«
Efter at være blevet spurgt om at uddybe sit ordvalg skriver Pachauri til New York Times-bloggen dot earth, at brevet ikke var tænkt som en mundkurv til forskerne, men som en opfordring til ikke at faldbyde sin egen mening om, hvad der kommer til at stå i arbejdsgruppens rapporter, eller hvad IPCC har af planer.

”I sådanne sager [skal forskerne, red] rette direkte henvendelse til de rette myndigheder, sådan som jeg har anvist,” skriver han.

Men det er ikke, hvad der står i brevet, siger professor Edward Carr fra University of South Carolina, som modtog brevet og kritiserede det på sin blog.

”Hvis dette var hans bekymring, kunne han jo bare have sagt ’tal ikke på IPCC’s vegne’ – hvilket er en standard formaning, som alle forskere kender til,” skriver Edward Carr.

Også Jens Hesselbjerg reagerede først ved at slå brevet hen og tænke, at det har man hørt så tit, og det skal den ærede formand i øvrigt ikke bestemme.

»Han er en klumpe-dumpe, tænke jeg, og valgte at opfatte formuleringen som en generel opfordring til at agere med sund fornuft,« siger Jens Hesselbjerg.

»Men det jeg blev endnu mere bekymret over var, at der til slut står ’velkommen til IPCC familien’. Det er en eklatant brøler, for det er netop ikke et spørgsmål om os mod dem. Det er sikkert venligt ment, men det er ikke heldigt,« siger Hesselbjerg. Sagen er, at hvis man taler om en ’IPCC-familie’ så kunne det forstås som et krav om ensretning og loyalitet over for den ærede formand.

Misforståelse og kulturforskelle
Ifølge John Porter fra KU Life, som også har modtaget brevet, kan formuleringen om en familie dog også forstås som et venligt tilbud om at støtte op om den enkelte.

»Jeg tror snarere at det er et tilbud om at hjælpe,« siger han.

»Måske skyldes det også bare en kulturforskel, men mit råd til formanden er, at den slags udtalelser først burde vendes med de øjne, som skal læse den slags. Så vil man kunne undgå en masse misforståelser,« siger Hesselbjerg.

Dansk nobelprismodtager: Vi bestemmer selv, hvad vi vil sige
Simon Bolwig fra Risø DTU er nyudnævnt i IPCC sammenhæng, og mener, at han skal gøre sig lidt flere erfaringer inden han kan sige noget fornuftigt om klimapanelets mediestrategi.

Kirsten Halsnæs fra Risø DTU siger, at formandens udtalelser må stå for hans egen regning, og at man ikke skal tage den slags alt for alvorlig.

»Formandens udtalelser afspejler naturligvis, hvordan det ser ud fra hans stol, når man udtaler sig på organisationens vegne, men hver enkelt forfatter kan jo som professionel udtale sig på baggrund af sin egen specifikke ekspertise, og det er jo også den, som er baggrunden for det frivillige arbejde, som vi udfører som led i IPCC. Det er der ikke noget odiøst i, tværtimod – det er godt med åbenhed i faglige processer.« siger hun.

John Porter er enig i at det er vigtigt at stræbe efter en bedre dialog med medierne og at arbejde for en større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

»Vi har aldrig haft et problem med at snakke med journalister, og åbenhed er del af vores normale arbejdskultur,« siger Porter.

»Det kunne også være at en større åbenhed faktisk kan bidrage til at lave et bedre produkt, hvilket så også giver en større opbakning i befolkningen. Men vigtigst af alt er det at anerkende, at de rapporter der er blevet lavet af FN’s klimapanel er af rigtig høj kvalitet, og at de få fejl, der er blevet fundet, slet ikke burde kunne overskygge deres generelle konklusioner.«

0 comments:

There was an error in this gadget