Fransk regering åbner forskningscenter for neuropolitik

Som den første i verden har den franske regering etableret et forskningsprogram i neuropolitik under statens Center for Strategisk Analyse, hvor man ved hjælp af neurovidenskab, psykologi og adfærdsforskning vil vejlede politikere og offentlige myndigheder i, hvordan man påvirker folks beslutninger og dermed får dem til at træffe bedre valg for sig selv (og måske også for samfundet).

I de sidste hundrede år har forskere samlet megen viden om, hvordan folk og grupper af folk kan adfærdpåvirkes ved hjælp af meget simple psykologiske mekanismer. Det er derfor på tide at bruge denne viden mere konstruktivt i samfundet, i stedet for at overlade den til propaganda- og reklameindustrien alene. Sådan synes grundlægger og direktør for programmet for 'Neuroscience and Public Policy', Olivier Oullier, i hvert fald at mene.



Han er professor i hjerneforskning ved Laboratoriet for Kognitiv Psykologi i Marseille, og har igennem de sidste ti år forsket i, hvorfor mennesker ikke er så rationelle, som de går og tror, og hvordan de gang på gang tager beslutninger, som dybest set er dårlige for dem selv. Især beslutninger omkring mad og forbrug er problematiske. Således har hjerneforsker Brian Knutson fra Stanford University i USA vist, at man i en kontrolleret situation kan forudsige, om en person vil købe et produkt eller ej, og i en ny artikel i Journal of Neuroscience har John-Dylan Haynes Bernstein Center for Computational Neuroscience i Berlin beskrevet hvordan hjernescanninger afgøre, hvilken købsbeslutning man vil foretage sig på et senere tidspunkt.

Ifølge Oullier skyldes det at de forskellige dele af hjernen kommunikerer med hinanden, og i scanningerne kan man kan se, hvordan de mere fornuftsbetonede områder konstant debatterer med de mere emotionelle områder. Denne sammenblanding mellem de forskellige instanser i hjernen fjerner den gamle dikotomi mellem det rationelle og det irrationelle. Vi indeholder en spektrum af drifter, ønsker, domme og beslutninger, der konstant debatterer i vores hovede, og kommer derfor frem til forskellige resultater på forskellige tidspunkter. Ifølge hjerneforskerne er dette virvar dog meget kontekstbetinget. Og hvis man ved, hvilken kontekst, der er nødvendig for at fremelske et bestemt udfald, bliver det yderst interessant for alle, som ønsker at få os til at gøre ting som vi ellers ikke ville have gjort.

Samfundsdesign
På et samfundsmæssigt plan kan denne effekt have endnu større betydning. I bøger, som f.eks. ”Nugde” af Richard Thaler and Cass Sunstein eller Erwann Michel-Kerjan og Paul Slovics "The Irrational Economist" er det tydeligt beskrevet, hvordan forkert designede samfund kan have store menneskelige og økonomiske konsekvenser (se også http://ing.dk/artikel/89434-her-er-de-smaa-tricks-til-at-bryde-vanedyrets-magt ). Bl.a. har ny forskning vist, at man ofte kommer længere ved at vejlede folk og designe forudsætninger til at træffe fornuftige valg, end ved at skræmme eller forbyde.

Når den danske regering f.eks. har besluttet at bruge chokerende billeder og tekst på cigaretpakker, har de brugt ideen om at man husker skræmmebilleder bedre. Men det er slet ikke sikkert at det virker i det lange løb. Et amerikansk studie har vist, at det kan være meget mere hensigtsmæssigt at appellere til hukommelsen med velformulerede forklaringer end med chok-terapi, der primært blot øger korttidsopmærksomheden.

I Canada forsøgte man på baggrund af hjerneforskningsresultater at variere budskabets udtryk med mange forskellige billeder og tekster, fordi det viste sig, at mennesker meget hurtigt udvikler kognitive forsvarsmekanismer (”det rammer ikke mig”) mod et uønsket budskab, især når det kommer fra billeder, f.eks . af rygerlunger eller trafikuheld.

Men selv den bedst designede oplysningskampagne duer ikke hele tiden. Det kan man f.eks. se på antallet af læger der ryger. De burde vide bedre, men statistikken viser, at de ikke handler bedre end resten af befolkningen. Oplysning alene duer ikke, og det er derfor hensigten med det ny program i Frankrig at informere beslutningstagere om, hvordan man kan udvikle en valg-arkitektur, der tilskynde os til at tage de rigtige valg med små tricks, der tager højde for vores mangelfulde biologi og fornuft.

Desuden har reklameindustriens investeringer i neuromarketing i løbet af de sidste mange år skabt en stor ubalance i retning af maksimering af salg af produkter snarere end livsglæde i samfundet. Det har ifølge Oullier bl.a. fedmeepidemi og shopaholics til følge. Oullier tror selvfølgelig ikke på at hans nye center på nogen måde vil kunne konkurrere med den private sektor, og han ser det derfor som desto vigtigere at oplyse om, hvordan mekanismerne fungerer, for på den måde at give civilsamfundet i alle dets afkroge flere værktøjer at kæmpe med.

0 comments:

There was an error in this gadget