Homo open source sapiens

Det var en overraskelse, da det humane genomprojekt viste, at mennesker kun har 25.000 gener. Nu er der kommet en ny overraskelse. Denne gang fra det europæiske MetaHIT-projekt, som både DTU og Syddansk Universitet deltager i. Her har man undersøgt menneskers tarmflora, og det viser sig, at den indeholder flere end 3,3 millioner bakteriegener. Det er 150 gange så mange, som menneskegener. Ergo: 99,3 procent af generne i vores kroppe er ukendt kode, der bor i vores mave, på huden, i mund og næse og sikkert også alle mulige andre steder.

En del biologer er nu begyndt at tale om, at menneskekroppen egentlig ikke er en organisme. Det er en 'superorganisme' bestående af tusinder af specialiserede arter - lidt ligesom et koralrev eller internettet. De kommunikerer i et netværk af signalstoffer, forsvarer helhedens helbred, hjælper med at fordøje maden og forbrænde energi. Vi er sikkert også vært for en endnu større hær af neutrale blaffere, symbionter og snyltere, der bare hygger sig på rejsen. Men kun et fåtal af dem er sygdomsfremkaldende.

Her har vi, med Søren Brunaks ord, stof til eftertanke. Den første eftertanke er, at vi er meget afhængige af bakterierne. Mikroberne udfører biokemiske opgaver, som vi ikke selv kan udføre. De udvider vores genetiske potentiale, og hvis vi ville flytte til en fjern planet, måtte vi sikkert tage halvdelen af biosfæren med for at kunne overleve. Det viser sig også, at bakterierne er yderst specialiserede. Hvert menneske har sin egen sammensætning af dem. Mange af kroppens helbreds- og sygdomstilstande kan således ses som rekombinerede blandingsforhold af bestemte bakteriekulturer. Vi er et amalgam af mikrobe- og menneskeceller. Og hver krop er sin egen evolutionære niche.

Tænker man lidt videre over det, er den anden og mere fundamentale eftertanke, at arter egentlig ikke er arter, men open source projekter. Se blot på evolutionshistoriens mange eksempler på, hvordan autonome bakterier er blevet integreret i større organismers kredsløb, efter at de viste sig at være nyttige og stabile. Tænk på cellernes mitochondrier, der oprindeligt var mikrober, men nu fungerer som oxidationskraftværk i alle celler med kerne. Tænk på chloroplast, som oprindelig var en blågrøn alge, men nu er planternes primære værktøj til at omdanne CO2og vand til ilt og sukker ved hjælp af sollys.

Et af de mest kendte manifester for open source-bevægelsen er Eric Raymonds 'The Cathedral and the Bazaar' fra 1997. Han lovpriste den åbne basar, fordi flere øjne er bedre til at finde fejl og lave forbedringer end den ene katedralarkitekt, der har udtænkt det hele. Evolutionen har uden tvivl brugt samme princip. Hver bakterie bidrager til det fælles projekt, ikke fordi den er en idealist, men fordi lortet skal virke. Jo mere udbredt en ny teknik er, jo hurtigere bliver den bedre. Gode bakterier ved, hvad de skal programmere - de bedste ved, hvad de skal genbruge.

Den nye syntetiske biotek-bevægelse, beskrevet i artiklen til venstre, har lært lektien. Den vil, må man håbe, tage magten fra biotekindustriens store Microsoft’er og gøre hvert enkelt biolab til en uafhængig open source-developer. Den vil dele koder, debugge, beta-teste og lytte til kunderne. Et perfekt design opnås ikke, når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at fjerne. Og hvordan de enkelte moduler i sidste ende kombineres til større enheder, kan vi kun gisne om. Naturens bakterier har f.eks. fundet på at lave eukaryotiske celler, flercellede organismer og så bizare ting som højereordens pattedyr. Godt at der ikke var nogen, som tog patent.

0 comments:

There was an error in this gadget