Hvordan opfattes tid uden hukommelse?

Læs artiklen med kommentarer på ing.dk

Al fornemmelse af tid har udgangspunkt i nuet. Nuet er den besnærende fornemmelse af at være nærværende i en verden, lige nu og her, i et kort øjeblik. Og når øjeblikket er gået, kommer det igen. Vores bevidsthed er tændt på ny for at sanse det umiddelbare.

Hvad der ligger efter nuet, altså i fremtiden, kan vi kun drømme om. Og hvad der ligger forud, altså i fortiden, kan vi huske eller glemme. Der findes mange typer af hukommelse, men når det gælder forarbejdning af ny information, skelner forskerne så vidt jeg ved normalt mellem tre former:

1) sansehukommelsen, som varer måske 200-800 ms, og som registrerer, kombinerer og forarbejder ny information.

2) korttidshukommelsen, som giver mulighed for at huske 4-5 ting i op til et minut, og som typisk er baseret på akustiske markører.

3) langtidshukommelsen, som kræver faste synaptiske forbindelser, og som er baseret på semantiske markører. Langtidshukommelsen opdeles nogle gange igen i episodisk hukommelse (autobiografisk viden og semantisk kunnen) og procedurehukommelse (tillærte evner).

Hvis man er et af de ulykkelige mennesker, som har mistet evnen til at huske noget som helst, er man tabt i tiden. Men der er et enkelt lyspunkt: Man genfødes i hvert enkelt øjeblik.

BBC lavede for nogle år siden en fascinerende dokumentarfilm, The Mind, hvor de fortæller om musikeren og dirigenten Clive Wearing (se http://www.youtube.com/watch?v=OmkiMlvLKto), der som følge af en virusinfektion i en alder af 47 år begynder at udvikle anterograd amnesi - en lidelse, som gør, at man ikke længere kan danne nye minder. For Clive bliver nutiden altomfattende, og alt hvad han oplever, glemmer han straks igen. Enhver situation opfattes som var det den første gang, og han ved heller ikke, hvem han selv er.

Som 'begrundelse' for sin manglende hukommelse angiver Wearing hver gang, at han lige er kommet ud af en lang koma. »Jeg har aldrig set nogen som helst. Aldrig hørt et ord før nu. Jeg drømmer aldrig. Dag og nat det samme - tomt - lige som døden. Hjernen har overhovedet ikke været aktiv,« siger Wearing, og gentager det igen efter et par minutter.

Hvis man kigger på hans dagbogsnotater, kan man se, at han ikke kan acceptere, at han er syg og har været ved bevidsthed længe. Han konkluderer derimod, at det tidligere skrevne blev skrevet i en bevidstløs tilstand. Enhver modsigelse bliver besvaret med vrede, fordi Wearing jo med rette siger, at han ikke er dum, og bedst ved selv, hvad han gør og føler. Her et uddrag fra Wearings dagbog:

8:31 AM: Now I am really, completely awake.

9:06 AM: Now I am perfectly, overwhelmingly awake.

9:34 AM: Now I am superlatively, actually awake.

Det mest rørende ved Wearing er hans kærlighed til sin kone. Hver gang hun har været borte i blot et kort stykke tid, og så kommer tilbage til huset, bliver han utrolig glad. Det er som om det er første gang efter lang, lang tid, han ser hende. Han kysser og krammer hende, og siger, at han lige er vågnet.

Igennem årene har Wearing dog været i stand til at lære visse procedurale minder ved at gentage dem mange gange.

0 comments:

There was an error in this gadget