Er termodynamik vejen til rimelige cheflønninger?

Findes der ideale gager ligesom der findes ideale gasser? En kemiker foreslår at bruge termodynamik og informationsteori i beregningen af cheflønninger.

Læs hele artiklen som pdf

Den nyliberale kapitalisme er blandt andet kendetegnet ved enorme forskelle i indkomst. Forholdet mellem en gennemsnitsløn i en amerikansk virksomhed og direktørens gage inklusive bonus og optioner var i 1970'ernes USA ca. 1:32. I dag er det 1:344. I Europa ligger forholdet i omegnen af 1:30, mens det i Japan ligger på 1:12.

Mange synes, at det er uretfærdigt, især efter finanskrisen, og for at tage luften ud af de gyldne faldskærme, der kom med bankpakkerne, har Obama da også sat en øvre grænse for, hvad en CEO må tjene, når firmaet modtager statslig hjælp.

Nu foreslår en kemiingeniør fra Purdue universitetet i Indiana at bruge begrebet om maksimum entropi fra den statistiske mekanik til at fordele en virksomheds lønninger på den mest retfærdige måde. Ifølge sin metode mener professor Venkat Venkatasubramanian at kunne beregne den ideelle løn for en CEO til at ligge på mellem otte og 16 gange mindstelønnen i firmaet, alt efter virksomhedens størrelse.

»Som vi alle ved, er fairness et fundamentalt økonomisk princip for et frit og effektivt marked,« siger Venkatasubramanian i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen i fagbladet Entropy.

»Fairness er så afgørende, at vi har installeret alskens regulative mekanismer for at undgå monopoler, hemmelige aftaler og insiderhandler. Det er derfor åbenlyst fornuftigt, ja, beroligende, at finde ud af, at maksimeringen af fairness, og dermed maksimeringen af entropi, er betingelsen for at opnå økonomisk ligevægt.«

Passer fint til data
I et frit marked vil man (ideelt set) nå en optimal distribution af lønninger gennem en fortsat udveksling af ansatte og job, indtil en slags ligevægt er opnået, hvor alle deltagere føler, at de har maksimeret deres egen værdi. Dette er i liberal forstand 'fair', og selvfølgelig umuligt at opnå i virkeligheden. Men ikke desto mindre er det interessant at vide, om man kan komme frem til denne ideelle fordeling ad teoretisk vej.

Og det er netop, hvad princippet om maksimal entropi kan svare på. Det siger, at hvis man står i en situa­tion med mangelfulde informationer om mange enheder i et system, så vil den mindst skæve fordeling af 'uvidenheden' svare til netop den konfiguration, som har den største entropi knyttet til sig. Oversat til økonomi, betyder det, at den mindst skæve fordeling af profitten må være den, hvor entropien er størst, og det betyder så ifølge matematikken, at fordelingen af profitten skal være tæt på log-normal (dvs. normalfordelt på den logaritmiske skala).

Den faktiske lønfordeling i de fleste lande viser sig at passe fint for de nederste 90-95 procent af løntrinnene, hvorimod de øverste 5-10 procent snarere følger en power-law-fordeling (dvs. hurtigere end eksponentielt). Det kan selvfølgelig fortolkes som enten, at modellen er forkert for top-ledelsen, eller at topledelsen skal ned i løn.

Venkatasubramanian foreslår det sidste og påpeger desuden, at dollarmultimilliardæren og erhvervsmanden Warren Buffet, som altid har været en udtalt kritiker af overdrevne lønninger, med en chefløn på otte gange mindstelønnen i sit firma Berk­shire Hathaway, er den eneste, der ligger tæt på idealen. Topcheferne i resten af Top 50 firmaerne har i gennemsnit en ratio på 1:1.057, dvs. 129 gange over den ideale værdi.

Naiv idé
Ikke alle er lige begejstrede over Venkatasubramanians idé. Lederen for Center for Eksperimentel Økonomi på Københavns Universitet, Jean-Robert Tyran, kalder forslaget langt ude.

»Det er ganske naivt at tage nogle ligninger fra termodynamikken, klaske betegnelsen 'fairness' på dem og så påstå, at det vil give mening for det virkelige livs økonomiske relationer,« siger han.

Ifølge Tyran kan fairness betyde mange ting. Hvis ideen er, at et fair vederlag for en medarbejder skal være proportionalt med det relative bidrag til virksomhedens succes, så skal chefen måske have mere.

»Tænk på, hvor meget profitten går op og ned i et multinationalt firma som Nestlé, hvis CEO’en gør et godt eller et skidt stykke arbejde, i forhold til fabriksarbejderen, der står ved samlebåndet og fylder kaffen på dåse,« siger Tyran. »At kende forskel på den enkeltes bidrag til fælles profit er derfor svært, hvis ikke umuligt, at finde ud af.«

Astronomiske CEO-lønninger kan også skyldes et marked, hvor vinderen tager det hele, ligesom i hasardspil eller i Champions League. »Hvis en CEO ikke vinder, så vil en fyring være det rette svar - ikke at regulere hans løn,« siger Tyran.

Ikke desto mindre er Venkatasubramanians forslag et friskt pust i et fagområde, der har stigende problemer med at forklare og forsvare sig selv. En tværvidenskabelig tilgang som denne kan i længden måske hjælpe os med at finde ud af, hvad vi i fællesskab accepterer som retfærdigt, og hvad ikke.

0 comments:

There was an error in this gadget