Sydgrønland som eksempel på klimaforandringerne

Sydspidsen af Grønland har altid været grøn, selv på Erik den Rødes tid. Sydspidsens største by Narsaq ligger på højde med Oslo og har derfor et forholdsvis mildt klima. Selv om vinteren kan det finde på at regne, i stedet for at sne.


Læs hele artiklen på information.dk



Om 50 år vil klimaet være endnu mildere. De modeller, som klimaforskerne bruger til at forudsige klimaet, viser, at Grønland er et af de steder på kloden, hvor klimaforandringerne vil have størst effekt. Det er fordi, den ekstra varme, der fanges af drivhusgasserne, ikke fordeler sig ligeligt omkring kloden. Mange steder i troperne vil det kun blive en smule varmere end nu, hvorimod Grønland og Arktis vil blive meget varmere end gennemsnittet.

»Modellerne siger, at det vil blive cirka 12 grader varmere i Øst- og Vestgrønland og cirka syv-otte grader varmere i Sydgrønland,« siger John Cappelen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Det er en meget stor temperaturforskel og vil betyde mange biologiske og fysiske forandringer for det grønlandske samfund.

»Gletsjerne vil trække sig kraftigt tilbage, og nedbøren vil stige med op mod 20-30 procent,« fortæller Cappelen.

»Havvandet vil blive lidt varmere, og gletsjerne vil smelte hurtigere. De vil stadig være der, men afsmeltningen vil tage kraftigt til. Havstigningen vil dog ikke betyde det store for grønlænderne selv, til forskel fra for eksempel i Bangladesh, hvor der ikke er fjelde og fjorde.«

Plantevæksten vil tiltage, og der vil komme en smule skov, siger Cappelen. Antallet af arter vil stige, især insekter, og vækstperioden for planterne vil være længere. Måske vil de første landmænd begynde at eksperimentere med at dyrke vin, som ellers kun plejer at dyrkes meget længere sydpå.

Kulturelle skift
Hvis grønlænderne finder olie, vil det også betyde store økonomiske og kulturelle forandringer for det grønlandske samfund. Man taler allerede nu om at åbne molybdænminer i Østgrønland, om jern og guldminer omkring Nuuk og om at åbne Den Sorte Engel igen - en forurenende zink- og blymine i Maarmorilik - fordi den ikke er isdækket mere.

Man har en formodning om store gas- og oliereserver, og hvis man finder dem, og de viser sig at være tilstrækkelig nemme at hente op, så vil ’Onkel Mammon’ sandsynligvis ændre det grønlandske samfund totalt. Der vil være flere tilflyttere til Nuuk, Sisimiut, Narsaq og alle de andre byer. Der vil komme store turistmasser, mange udlændinge vil flytte til og muligvis skabe en hektisk guldgraverstemning. Helt galt kan det gå, hvis klimaflygtninge af en eller anden grund begynder at oversvømme landet. Det oprindelige inuit-samfund vil have svært ved at bestå under disse forhold.

Men grønlænderne har alle mulighederne. Bloktilskuddet er frosset fast, og de er selv herre over undergrunden. Hvis de finder olien, skal bloktilskuddet langsomt udfases – og så kommer det an på de lokale politikere og deres vælgere, om de vil hive olien op eller finde en anden vej til økonomisk og social bæredygtighed, der samtidig beskytter miljøet.

Langt ude i fremtiden
De kolde havstrømme håber man fortsætter med at kredse i Atlanten, men man ved det faktisk ikke. Nogle siger, at Golfstrømmen kan komme i fare for at stoppe, eftersom det er sket før, for mange millioner år siden, dengang oceanerne ikke var iltet helt ned til bunden.

Helt galt kan det gå, hvis planeten mister al sin is. Det vil ikke være sket i 2059, men noget af indlandsisen i Grønland kan på det tidspunkt allerede være borte. Nogle forskere, blandt andet Peter Ward fra NASA, mener, at vi hastigt bevæger os i retning af et klima uden is på polerne, og for at komme med et bud på, hvordan Jorden så vil se ud - måske om kun et par tusinde år - kan man kigge lidt tilbage i historien.

For cirka 251 millioner år siden var al isen på Nord- og Sydpolen smeltet, hvilket betød, at der ikke længere var nogen varmeforskel af betydning mellem ækvator og polerne. Derfor var der heller ikke meget vind, og oceanstrømmene var døde, hvilket betød, at de ikke længere kunne holdes kolde og iltet.

Man kalder perioden for Den Store Død. Det var i slutningen af Perm-tiden med den mest katastrofale masseuddøen i historien. Donald Canfield fra Syddansk Universitet har forsket i den periode. Han siger, at mere end halvdelen af alle familier uddøde, og omkring 95 procent af alle dyr og planter i havet. Omkring 70 procent af alle reptiler, amfibier, insekter og andre dyr og planter på landjorden uddøde også.

Havet var en flad og fedtet bakteriepøl. Vandkanten bestod af en skorpe af rådne organismer. Det skyldtes svovlreducerende bakterier, som kom op til overfladen og fjernede alt ilt i oceanerne. Svovlbakterierne omdannede faktisk vandet til en lilla suppe, der stank af hydrogensulfid. Svovlet steg også op i atmosfæren, hvor det dannede højtliggende skyer i en giftgrøn farve.

En verden med et lilla hav, en grøn himmel og en atmosfære, der stinker af rådne æg – det er slet ikke så science-fiction-agtig, som det lyder. »Man kan faktisk se det ske langs Chiles kyst i dag,« siger Donald Canfield. Kattegat har også set sådan ud engang. Og det kan være, at det sker igen.

Noter:

0 comments:

There was an error in this gadget