Søvnteori vækker diskussion blandt forskere

Søvnteoriernes 'nul-hypotese' har skabt fornyet debat: Måske er søvnens funktion simpelthen at sikre, at vi kun er aktive, når det er til fordel for organismen.

Læs hele artiklen som pdf


Den simpleste forklaring på, hvorfor vi sover, er, at vi så ikke behøver at være vågne. Eller videnskabeligt formuleret: Søvn er en tilstand af adaptiv inaktivitet. Dens evolutionære funktion er at sikre, at vi kun er aktive, når det er til fordel for organismen, dvs. når der skal jages og spises, eller når det er tid til sex. Det koster energi at bevæge sig, og søvn er derfor ligesom en pauseskærm, som slår til, når der ikke er vigtigt arbejde, der skal udføres.

Søvnforskerne Chiara Cirelli og Giulio Tononi fra University of Wisconsin i Madison har kaldt denne forklaring for søvnteoriernes 'nul-hypotese'. Den er blevet formuleret med fornyet kraft af psykolog Jerry Siegel fra UCLA i en artikel i fagbladet Nature Reviews Neuroscience, og har kastet en masse diskussioner af sig. Selvsagt er de fleste kolleger uenige med Siegel, fordi de fremherskende søvnteorier alle går ud fra, at vi har brug for at sove; at søvn har en regenerativ funktion, der skal reparere og genoplade kroppen.

Genopbygning og genoplevelse
Den drømmende REM-søvn, som får vores øjne til at flakke under øjenlågene, er f.eks. blevet koblet til genopbygning af hjernens neurotransmittere og til proteinsyntesen. Andre søvnteorier, helt tilbage til Freud, peger på, at man i søvnen genoplever dagens hændelser og gennemspiller dem igen for at huske dem.

I en ny artikel i Nature Neuroscience peger professor György Buzsaki og hans kolleger fra Collège de France således på, at der findes et helt råbekor af små hjernebølger i hippocampus kaldet 'sharp wave ripples', som under fase-3 søvn sender informationer til storhjernen, som er det sted, hvor langtids-hukommelsen bliver lagret og konsolideret.

Stadig andre teorier mener, at søvnens vigtigste funktion er en opdatering og reparation af immunsystemet. Når vi er svage eller syge, sover vi mere end normalt. Og det viser sig i forsøg med rotter, at søvnmangel fører til tab af hvide blodlegemer, hvilket har stor indflydelse på immunsystemets evne til at holde sygdomme væk fra kroppen.

At sove eller ikke at sove
Siegel har dog en pointe. En løve sover 15 timer i døgnet, fordi det ikke tager så lang tid at jage, mens en giraf kun sover fem timer i døgnet, fordi det er vigtigt at være på vagt.

Det er også nogenlunde oplagt, at bjørnen og pindsvinet går i dvale, når der ikke er mere at spise, og det varme vinterhi kalder. For hvad skulle de ellers gøre? Det er også helt o.k., at løvsangeren ikke sover i flere dage, når den skal tilbagelægge flere tusinde kilometer fra Sahel til Skåne.

Siegels hypotese ville være bekræftet, hvis der fandtes dyr, som slet ikke sover, fordi de har brug for at være vågne hele tiden. Og det er, hvad han ser hos visse havpattedyr.

Migrerende dræberhvaler kan strejfe rundt i flere uger ad gangen, uden at de på noget tidspunkt bliver trætte. Hvalrosser har vist sig at være vågne i flere dage i træk, selvom de er mætte og ikke har noget at tage sig til, og delfiner har altid mindst den ene halvdel af hjernen tændt, for, som han skriver, blandt andet at "undgå at svømme ind i ting".

Men hvad der er et halvtomt glas for nogle, er et halvfyldt glas for andre. Ifølge Cirelli og Tononi er delfinernes specialiserede evne til at koble den ene hjernehalvdel fra netop et bevis på, at søvn er essentiel og ikke kan fjernes helt.

Men der er også andre modeksempler. Visse travle gnavere og trækfugle snupper sig gerne en hurtig korttidsdvale (kaldt torpor) med nedsat metabolisme, når de kan få plads til det i kalenderen. Det tyder mere på, at søvn er en livsvigtig funktion, og søges kompenseret for, selvom betingelserne ikke måtte være til det.

De faglige diskussioner om søvnens betydning er meget mere tekniske og komplicerede, end det er beskrevet med disse få anekdoter. Men de fortæller i hvert fald, at diversiteten af søvnadfærd er meget stor blandt pattedyr, og at søvnens adaptive fordele kan være meget forskellige fra art til art.

Hvad den dybere mening med søvnen så egentlig er, står stadig i det uvisse. Måske er de mange teorier blot forskellige aspekter af en og samme sag. Måske er sandheden en kombination af dem alle, og velbeskrevet i ordsproget om, at arbejde gør søvnen sød.

0 comments:

There was an error in this gadget