Moralske mennesker respekterer ikke autoriteter

Moral og religiøsitet forholder sig meget forskelligt til autoriteter, viser ny forskning. Hvor religiøse mennesker har tillid, udvikler moralske individer typisk en stærk mistro til lov og ret.

Læs en forkortet version af artiklen som pdf.



Normalt tænker man, at troende mennesker også er mennesker med en udpræget moralsk sans. De har tænkt over, hvad der er ret og uret. De ved, hvad der burde være tilladt, og hvad der ikke burde.

Men noget tyder på, at det ikke nødvendigvis er personlige principper og høj moral, der præger religiøse mennesker. En ny undersøgelse peger på, at religiøsitet først og fremmest indeholder en stor tiltro til autoriteter og deres beslutninger. Omvendt har mennesker med en høj personlig moral en automatisk mistillid til enhver autoritet undtagen dem selv.

I en ny artikel, publiceret i fagbladet Psychological Science, har en gruppe psykologer fra Chicago forsøgt at undersøge, hvordan religiøsitet og moralske overbevisninger relaterer sig til en given autoritet. Konkret blev 727 amerikanere mellem 19 og 90 år spurgt om deres tillid eller mangel på tillid til højesteretsdomme i relation til aktiv dødshjælp. Forskerne forsøgte at spørge et repræsentativt udvalg på tværs af sociale og økonomiske klasser.

Ud over at blive spurgt om deres indstilling til aktiv dødshjælp, blev de udspurgt om graden af deres religiøsitet og moralitet, og om deres tillid til, at den amerikanske Højesteret ville komme frem til en acceptabel beslutning. Desuden målte forskerne tidsforbruget på en meningstilkendegivelse om graden af deres tillid til højesteret for at få en indikation af, hvor meget følelser påvirker beslutningen (jo mere emotionel en respons, jo mindre tid).

Resultatet var en klar modsætning mellem moralsk overbevisning og religiøsitet. Jo mere religiøs, jo mere tillid. Jo mere moralsk, jo mindre tillid. Desuden viste det sig, at jo højere en person vurderede sin moral, jo hurtigere kom svaret på, om han eller hun havde tillid til højesteret. Og hvis en person opfattede sig selv som både meget moralsk og meget religiøs, kom svaret som skudt ud af en kanon. Følelser spiller altså en langt større rolle end fornuftsovervejelser i sådanne situationer.

»Vi var overraskede over at se, at de religiøse havde så stor tillid til, at højesteret ville tage den rette beslutning - især i lyset af, at aktiv dødshjælp er et meget kontroversielt emne blandt religiøse grupperinger i USA,« siger artiklens medforfatter Linda J. Skitka fra University of Illinois i Chicago.

Et evigt dilemma
Religiøsitet er som regel stærkt forbundet med spørgsmålet om aktiv dødshjælp. I både den jødiske, kristne og islamiske tradition er selvmord en synd. Det er grunden til, at det faktisk hedder 'selvmord' i vores kultur, og ikke f.eks. 'fridød'. Aktiv hjælp til selvmord eller andre former for eutanasi er også forbudt, som regel eksplicit i de religiøse tekster. I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, mens lande som Belgien, Holland, Schweiz og Japan under visse omstændigheder giver mulighed for det.

I USA er aktiv dødshjælp delvist tilladt i staterne Oregon, Montana og Washington. Men generelt er modstanden mod aktiv dødshjælp i USA tre gange større blandt selvproklamerede religiøse end blandt ikke-religiøse mennesker.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at tiltroen til højesteret på spørgsmålet om aktiv dødshjælp ikke er blevet udvandet blandt de religiøse, især efter højesterets beslutning om at opretholde Oregons lov om aktiv dødshjælp (Death with Dignity Act), efter at Bush-regeringen forsøgte at fjerne den i sagen om Gonzales mod Oregon i 2006.

»Tværtimod: Vores undersøgelse viser, at højesterets autoritet er blevet styrket blandt de religiøse, selvom de ikke kunne lide rettens beslutning,« siger Skitka.

»Blandt de adspurgte med et moralsk standpunkt til aktiv dødshjælp var resultatet derimod anderledes. Deres tiltro til højesteret blev øget eller eroderet alt efter, om beslutningen var konsistent eller inkonsistent med deres personlige holdning.«

Fordomme præger holdninger
Antagelsen om, at meget religiøse mennesker nødvendigvis betragter sig selv som meget moralske, er altså falsk. Derimod bekræfter undersøgelsen, at religiøse mennesker i høj grad uddelegerer beslutningskompetencen omkring en etisk problemstilling til en anden instans end dem selv.

Forskernes undersøgelse af svartiden på spørgsmålet om, hvorvidt de stolede på højesteret, kunne også belyse et klassisk problem inden for moralfilosofien. Nogle forskere mener nemlig, at moralske domme primært er en slags automatreaktioner, som først efter at de er blevet fremsagt, bliver retfærdiggjorte ved hjælp af efterrationaliseringer. Andre mener, at moralske domme primært skyldes rationelle overvejelser omkring et etisk dilemma i forhold til for eksempel retfærdighed, frihed og så videre, og først derefter ophøjes til generelle principper.

Hvis moralske domme er baseret på intuition og automatik, vil folk fremsige dem meget hurtig. Hvis de er baserede på fornuftsbetonede overvejelser om fordele og ulemper ved et givent standpunkt, vil det tage længere tid at afsige dem. Resultat? Jo, hastigheden, hvormed en dom blev fældet, var større ved både høj moral og høj religiøsitet, hvilket i begge tilfælde indikerer en stor grad af emotionel og intuitiv respons.

I den forstand kan det være, at høj moral og høj religiøsitet stammer fra samme psykologiske kilde. Men eksperimentet viser, at de har meget forskellige relationer til autoriteter. Mens religiøse mennesker har en lidenskabelig tiltro til en autoritet, har mennesker som ser sig mindre religiøse, men mere individuelt moralske, en lidenskabelig mistro til autoriteter.

Tvivlsom selvbestemmelse
Undersøgelsen peger altså på et problem ved moralitet, især hvis den antager en lidt mere fundamentalistisk karakter. I visse tilfælde kan mistro til en legitim autoritet være på sin plads. Det kan føre til civil ulydighed, og udgøre et vigtigt korrektiv til magtstrukturerne i et samfund. Men i andre tilfælde er mistroen til en legitim autoritet blot et forsøg på at få fuld valuta for en personlig vendetta - en strategisk manøvre til at pushe sine egne principper.

Vores moderne sociale normer har lært os, at høj moral er et tegn på et stærkt og godt menneske. Man skal ikke tro blindt på gamle tekster, siger normen, endsige gamle mænd. Man skal tænke selv, og danne sig sin egen mening.

Men måske er dette oplysnings­ideal slet ikke en bedre måde at gøre mennesker myndige på. Undersøgelsen kunne tyde på det. Det eneste, vi oplyste individer måske lærer, er, at mistro gamle autoriteter, mens den ophøjede personlige moral så dannes via andre psykologiske mekanismer, modestrømninger eller flygtige mediehistorier, som ikke nødvendigvis er mere autentiske eller bedre end de gamle.

Undersøgelsen viser også en anden interessant ting, nemlig at politiske liberalister kan være lige så dogmatiske som konservative eller blodrøde kommunister. Forskerne viser tydeligt med eksemplet omkring aktiv dødshjælp, at folk med stærke moralske holdninger ikke kun baserer deres dom på en personlig ideologi, de tror ikke engang på, at de legitime autoriteter i samfundet vil være i stand til at træffe den rette beslutning til at begynde med.

0 comments:

There was an error in this gadget