Sociologernes placeboeffekt er ren fiktion

Et klassisk eksperiment inden for socialpsykologien viser, hvordan nye erkendelser nogle gange kan opstå som resultat af manglende data.

Læs hele artiklen med kommentarer på ing.dk
Læs hele artiklen som pdf

Langt de fleste, som har studeret psykologi eller socialvidenskab, kender til dette klassiske sociale eksperiment:

Man går ind i et fabrikslokale og fortæller arbejderne, at man vil variere på arbejdsbetingelserne for at se, om effektiviteten ændrer sig. Det viser sig, at produktionen stiger, både når man for eksempel gør lokalerne lysere, og når man gør dem mørkere. Også andre variationer i arbejdsbetingelserne fører til produktivitetsstigning.

Siden disse eksperimenter blev lavet i 1920'erne, har forskernes konklusion været, at alene det at blive undersøgt og iagttaget som ansat i sig selv kan gøre en forskel på arbejdslysten. At forskere viser interesse og kommunikerer med deres forsøgspersoner kan altså være nok til at give en positiv respons. Med andre ord en slags sociologiens placeboeffekt.

Fænomenet hedder Hawthorne-effekten og har i de forgangne 75 år haft en afgørende indflydelse på teoriudviklingen inden for sociologien. Det har ansporet både socialpsykologer, økonomer og virksomhedsledere til at designe et bedre og mere effektivt arbejdsmiljø.

Problemet er bare, at de oprindelige data slet ikke viser nogen effekt. Det fortæller i hvert fald økonomerne John List og Steven Levitt fra University of Chicago i et arbejdspapir fra "National Bureau of Economic Research".

Glemte dataDe oprindelige data stammer fra en af Western Electrics samlefabrikker for telefoncentraler, kaldet Hawthorne Works, som lå uden for Chicago. Data, som stammer fra perioden 1924-32, blev ifølge List og Levitt aldrig analyseret til fulde, og i mange år troede man, at de var forsvundet. Men nu har forskerne gravet dem frem fra glemslen. Og de kan berette, at alle de berømte korrelationer mellem lyset i et lokale og arbejdernes effektivitet er den rene fiktion.

For eksempel viser det sig, at lyset altid blev ændret om søndagen, når fabrikken var lukket. Når arbejderne så startede på en ny uge om mandagen steg produktionen i forhold til lørdagen før.

Men sammenligner man disse uger med uger, hvor lyset ikke blev ændret, var der i virkeligheden ingen forskel. Lige meget hvad ville mandagen altid være mere produktiv end lørdagen, måske på grund af søndagens frihed eller af andre faktorer - bare ikke lyset.

Teoriens magt
De nye analyser af tallene fra Hawthorne Works viser, hvor svært det kan være at lave tilpas præcise målinger af menneskers opførsel til at sige noget "videnskabeligt" om adfærdsmønstre. Omvendt viser hele historikken omkring Hawthorne-effekten dog også, at en tilpas intuitiv og menneskelig 'rigtig' konklusion fra et eksperiment kan overtrumfe selv de mest genstridige data.

I slutningen af 1920'erne var mange nemlig blevet trætte af taylorismens monotone og nedslidende samlebåndsarbejde, sådan som det for eksempel er blevet karikeret af Charles Chaplin i filmen Moderne Tider.

Forskere som Elton Mayo og Mary Parker Follett pegede på, at mennesket ikke var et vedhæng til en maskine, men et følende væsen, der havde behov for opmærksomhed og anerkendelse. De komplekse og uigennemskuelige data fra Hawthorne Works kan derfor være faldet på et tørt sted.

I en kommentar til List og Levitts artikel skriver Charles Wrege, som tidligere har undervist i industriel ledelse på Rutgers University i New Jersey, at de 'tabte' data skam blev fundet af hans kone i 1957, og at de siden da har været tilgængelige på Cornell University.

Wrege har løbende fulgt med i litteraturen omkring Hawthorne-effekten og ærger sig i sin kommentar højlydt over, at de nye analyser kun støtter sig til gamle rapporter og udskrifter, uden at forskerne gad snakke med den person, som faktisk udførte eksperimentet: Mr. Charlie Snow.

Charlie's girls
Wrege mener ikke at de nye analyser definitivt kan afgøre, om Hawthorne-effekten findes eller ej. Måske skyldtes produktivitetsstigningen nogle eksterne faktorer, for eksempel recessionen fra 1923-24 og en deraf følgende reduktion i antallet af relætyper, der skulle samles (idet det er nemmere at samle mange relæer af én bestemt type i stedet for nogle få fra mange forskellige typer).

Men måske skyldes effekten også, at kvinderne på fabrikken fik tilnavnet 'Charlie's girls' og faktisk følte sig mere værdsat.

Under alle omstændigheder har selve Hawthorne-effekten fået sit eget liv. Den har inspireret et utal af management-teorier, og måske, når alt kommer til alt, gjort arbejdslivet en smule lettere.

Psykologiprofessor Richard Nisbett fra University of Michigan kalder ifølge Wikipedia Hawthorne-effekten for en »glorificeret anekdote«:

»Når du først har anekdoten, kan du smide data ud.«

0 comments:

There was an error in this gadget