De trykte medier går til skærmen

Der er en revolution i gang i medieverdenen. Nye digitale e-læsere, internetaviser, print-on-demand og millioner af e-bøger frit tilgængelige på nettet. Men endnu er der ingen, der ved, hvordan fremtidens publikationer vil se ud.

Læs artiklen som pdf

Bærbare digitale læseapparater, kaldet e-readers, e-tekstlæsere eller bare e-læsere, har eksisteret i snart ti år. Men det er først med Amazons Kindle, at e-bogmarkedet for alvor er kommet i omdrejninger.

I USA er salget af e-læsere steget til det tredobbelte på et år. Og med den nuværende vækstrate vil de elektroniske bøger dominere verdensmarkedet i 2018, allersenest, siger både it-konsulenter og forlagsbranchen.

I Danmark kan man endnu ikke købe nogen e-læsere, men det er blot et spørgsmål om tid. Så snart Amazon og Sony har forhandlet kontrakterne på plads, står millioner af mennesker på spring til at købe en e-læser. Indtil da kan danskere læse e-bøger på en iPhone, en bærbar pc, en palmreader eller på e-læsere købt i udlandet.

Ingen ved, hvad de nye udviklinger bringer med sig, og hvad det vil betyde for forlag og mediehuse. Vil salget af fysiske bøger falde til et minimum og gøre trykkerier, distributører og boghandlere arbejdsløse? Vil aviser blive udgivet på e-læsere? Og ikke mindst: Hvad vil det betyde for den måde, vi vil skrive og læse på i frem­tiden.

Mange årsager
Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at det ikke kun er Amazons nye gadget, som har ændret spillereglerne. Den øgede accept af e-bøger i befolkningen, væksten af print-on-demand samt Googles digitalisering af millioner af gamle bøger er alt sammen elementer i et stort og overvældende angreb på de trykte medier, som vi kender dem.
»Når der sker sådan nogle gennemgribende ændringer i forlagsbranchen, som der sker nu, skal vi i første omgang kigge på, hvad det er, der skaber de her ændringer,« siger Jakob Larsen, der står for forlaget Lindhardt og Ringhofs overordnede strategi på e-bogsområdet.

»Er det bare fordi, vi har fået noget ny teknologi? Er det fordi, vi har fået en e-reader? Er det fordi, kunderne har fået nye behov? Eller er det fordi, lovgivningen bliver udfordret af Google og andre internet baserede virksomheder?« siger han.
Umiddelbart ser det ud til, at årsagen er Kindle, siger Jakob Larsen.

»Men hvis vi bladrer tilbage til år 2000, så kom der en e-reader, som hed Rocket. Det kan godt være, at den ikke var helt så god, men teknologien var rimelig, og man kunne have 40 bøger på den. Det kan også være, at det er kombinationen af en e-reader og muligheden for at være online, som gør forskellen. Det kan også være E Ink med den specielle skærm, som gør forskellen.«

Et helt nyt medie
Den virkelige revolution vil dog først komme, når forfattere og publicister har lært at skrive til det nye medie og laver et indhold som passer til.
»De første e-bøger der kommer nu, vil man helt sikkert grine ad om et par år,« siger Jakob Larsen.

»Det er ligesom, da man lavede de første tv-udsendelser. Man tog ham, der sad inde i radioavisen, satte et kamera på, og sagde at det var tv. Men man kunne ikke finde ud af at lave indhold til tv. Og på samme måde har vi heller ikke fundet ud af endnu at lave digitalt indhold til e-bøger og e-læsere,« siger Jakob Larsen.

Først når markedet er modnet, og vi har fået teknologien ind under huden, vil vi kunne begynde at udvikle publikationer væk fra deres nuværende statiske form.

»Hvad der i dag findes af debatter, lyd og videoer på hjemmesider, kan også komme ind i e-bøger og e-læsere. Tekster kommer til at blive brudt op og solgt i mindre stykker, brugerne vil ændre indholdet, de vil mikse det, kommentere det og forbedre det,« siger Jakob Larsen.

Til sammenligning kan man tænke på dengang, man som studerende gik ind i et antikvariat for at købe netop den udgave af De Europæiske Ideers Historie, som havde de bedste kommentarer ude i marginen. De var nemlig værdifulde i fortolkningen af teksten og til eksamen. Sådan kunne det også blive med e-publikationerne.

Brugernes berigelse af materialet vil blive en eftertragtet vare i sig selv, og så vil man ikke længere tale om en e-bog, men om en helt ny repræsentationsform, en ny måde at omgås viden på. Desuden vil der givetvis komme hyperlinks, lydklip, indlejrede videoer og interaktive grafikker. Forfatterne vil skulle lære at skrive til det nye medie, og det vil stadig tage en række år før alt dette er på plads.

Tryksagen stadig bedst
Martin Ferro Thomsen, som er medgrundlægger og kommunikations­leder for den danske publiceringstjeneste issuu.com, mener også, at der stadig mangler meget, før man for alvor kan tale om et nyt medie.

»Øremærker, noter, highlights, kommentarer og alle de der ting kunne være så lette at understøtte, men indtil videre er der næsten intet af dette i produkterne,« siger han.
»Og det synes jeg simpelthen er for dårligt. En så simpel ting som at pege på et område i teksten og skrive en kommentar er slet ikke understøttet.«

»Selvom der ikke kan være tvivl om, at digitaliseringen af de trykte medier vil komme, har den fysiske tryksag indtil videre en fordel,« siger Thomsen.

»Den er alsidig, man kan tage den med sig, og den er også ret robust. Alle inden for publiceringsverdenen venter derfor lige nu på, at der kommer en gadget, som kan konkurrere med det. Den mest succesfulde er lige nu Kindle, og så er Sony også godt med – så sent som i tirsdags lancerede firmaet sin Daily Edition med touch screen og indbygget internetforbindelse. I horisonten ligger en e-læser fra firmaet Plastic Logic, og måske vil Apple også i næste uge annoncere en iReader,« siger han.

Haltende forretningsmodel
En væsentlig årsag til, at alle venter på digitaliseringen, er også, at aviser og magasiner har fået store problemer med deres forretningsmodel. Mange har svært ved at tjene penge. En beregning fra sidste år viste, at hvis New York Times gav alle sine abonnenter en Kindle, ville avisen have tjent sine penge hjem igen på blot ét år.

Argumentet holder ikke helt, fordi mange læsere godt kan lide at lugte til tryksværten under morgenmaden, og derfor aldrig vil slippe deres papiravis. Men efterhånden som kravene til løbende opdatering af nyhederne bliver større, og læserne vænner sig mere og mere til internettet, er det kun et spørgsmål om tid.

Så derfor kan man roligt glæde sig til næste episode af Mediegiganternes Krig: Amazon mod Sony og alle de andre. Den sendes på alle e-læsere i nærheden af dig.


INFO: E-læsere er miljøvenlige
Ifølge en ny rapport fra The Cleantech Group er der nu solgt over en million e-læsere. Deres estimat er, at salget vil stige til over 14 millioner i 2012 i USA alene. Deraf vil cirka 45 pct. være Amazons Kindle, 30 pct. Sonys e-læsere og de sidste 25 pct. vil være andre platforme.

Undersøgelsen viser overraskende, at CO2-forureningen fra en e-læser er tjent hjem efter blot et enkelt års brug. I alle efterfølgende år vil en e-læser i gennemsnit spare 168 kilo CO2 pr. år, svarende til produktionen og distribu­tionen af 22,5 bøger eller 280 aviser. Årsagen er ifølge Cleantech Group, at papir slet ikke er så miljøvenligt endda. Produktion af papir indebærer et stort vandforbrug, spildproduktion, toksiner fra blæk og andre kemikalier, og stadig megen ikke-bæredygtig fældning af træer.

Papir er ansvarligt for 75 procent af forlagsindustriens CO2-udledning, og publiceringen af bøger, magasiner og aviser bruger i alt 11 procent af det samlede ferskvandsforbrug i de industrialiserede lande.

En e-læser derimod bruger meget lidt strøm, mere sammenligneligt med en iPod end med en computer. Download-tiden er kort og materialerne billige at producere. Ifølge Journal of Environmental Science and Technology kræver et årligt abonnement på en avis 67 gange mere vand og producerer 140 gange mere CO2 end en e-læser.

Kilde: Cleantech.com

0 comments:

There was an error in this gadget