Status på H1N1: Et spørgsmål om tid?

USA og Mexico har afblæst alarmen, og nu venter alle på meldingerne fra den sydlige halvkugle. Først derefter kan forskerne danne sig et bedre billede af den nye influenzavirus 2009 A(H1N1).

Læs hele artiklen i pdf

Infektioner med 2009 A(H1N1), der i begyndelsen gik under navnet svine-influenza, har ifølge myndighederne toppet i Mexico og USA. I Chile, Australien og andre sydlige lande er der dog lige nu en stor stigning i antallet af smittede.

»Før vi ved, hvordan virusset ser ud efter det har været igennem den sydlige halvkugle, er det meget svært at spå om, hvor farligt virusset kunne blive i fremtiden,« siger professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup Thomsen, fra Københavns Universitet.

Selv hvis mønstret fra Mexico og USA gentages i syden, kan efteråret byde på nye overraskelser.

»I princippet kan vi risikere, at 2009 A(H1N1) i løbet af de næste fire til seks måneder øger virulensen. Det er set før, bl.a. ved den spanske syge fra 1918. Da den angreb i foråret var den meget mild, men da den kom tilbage i efteråret var den meget alvorlig. Jeg tror ikke, at det bliver så slemt, men i princippet kunne det også ske her.«

Et værre svineri
Ifølge den første videnskabelige artikel om influenza 2009 A(H1N1), der udkom i Science i sidste uge, er det vitterlig svin, der bærer hovedansvaret. Rebecca J. Garten og kolleger fra USA's Center for Disease Control and Prevention, CDC, sekventerede 76 prøver af virussets genom og kunne bekræfte, at dets otte genetiske segmenter alle har haft tamsvinet som deres seneste vært.

Det betyder dog ikke, at 2009 A(H1N1) kun stammer fra svin. Der er også genetiske elementer fra fugle og fra mennesker, men de er af ældre dato (se grafik). Det viser, at denne specifikke kombination må have rumsteret i svin i lang tid uden at blive opdaget. Svin er kendt for at være et reservoir, hvor vira fra mange forskellige arter blandes godt. Det eksisterende overvågningssystem har derfor ikke været godt nok.

Positive fund
Men der er også positive aspekter. Forskerne opdagede for eksempel, at de overfladeproteiner, som er ansvarlige for immunresponsen hos mennesker, kun indeholder få og primært ikke-funktionelle mutationer i forhold til tidligere varianter af H1N1. Det gør det nemmere at lave vacciner. Statens Serum Institut og andre sundhedsmyndigheder over hele verden har i denne uge da også annonceret planer til samme formål.

»Vi har en vaccinegaranti om 4,6 mio. doser i tilfælde af, at verdenssundhedsorganisationen WHO udråber en pandemi til efteråret. De kan dog tidligst blive færdige i november,« siger Steffen Glisman fra Statens Serum Institut.

Mange af de molekylære markører, der fører til en god tilpasning i menneskekroppen, er heldigvis ikke til stede i 2009 A(H1N1). Det betyder, at der er en langt mindre fare for, at denne nye variant fører til en pandemi, sådan som det var tilfældet med den meget tilpasningsdygtige spanske syge fra 1918-19, der dræbte 20-100 millioner mennesker.

At det alligevel har været muligt for 2009 A(H1N1) at springe over i mennesket viser dog, at der eksisterer flere muligheder for virussets transmission og replikation, end hvad forskerne har været vidende om indtil nu.

Frygt for krydsninger
Ud over spontane mutationer og en øget virulens til efteråret (eller senere) er risikoen for krydsninger med andre influenzatyper et yderligere frygtet scenarie blandt epidemiologer. Og her er fugleinfluenzaen H5N1 den farligste kandidat.

»For at det kan ske, kræver det en vært, der kan kombinere de to vira. Heldigvis er H5N1 ikke særlig god til at gro i hverken svin eller mennesker,« siger Allan Randrup Thomsen, men tilføjer: »Man skal passe på med at sige, at det ikke kan lade sig gøre, det har erfaringerne vist. Hver gang vi har sagt, at noget ikke kan ske, er det på et eller andet tidspunkt sket.«

Det er også uklart, hvorfor 2009 A(H1N1) rammer unge mennesker mere voldsomt end gamle mennesker. Ifølge en anden CDC-undersøgelse er kun én procent af mennesker over 65 år påvirket af smitten. Det er det omvendte mønster af, hvad man kender fra den almindelige influenza, der er mest farlig for babyer og for folk over 70.

Én teori er, at ældre mennesker måske har været i kontakt med et lignende virus for mange år siden og derfor er naturligt immuniserede. »2009 A(H1N1) ligner en klassisk H1-type, som man kendte dem indtil 1957, hvor H2-typerne overtog,« forklarer Thomsen.

»Derfor er der en sandsynlighed for at mennesker som er født før 1957 har en vis modstand over for viruset. Det skulle det gøre nemmere at udvikle en vaccine. Men igen, der er ingen regler uden undtagelser når det gælder influenza,« siger Allan Randrup Thomsen.

0 comments:

There was an error in this gadget