MIT strammer tonen: Nu er det slut med at spille roulette med klimaet

De hidtil mest omfattende modeller for Jordens klima forudsiger nu en dobbelt så stor stigning i den globale middeltemperatur som tidligere beregnet.

Læs hele artiklen som pdf

I de sidste to år har den videnskabelige forståelse af klimaforandringerne ændret sig væsentligt til det værre. Dette gælder også for et af de mest kendte universiteter i USA - Massachussetts Institute of Technology.

Da MIT offentliggjorde sin model i 2003 var no-policy projektionen af stigningen i klodens middeltemperatur estimeret til 2,4 grader celsius i 2095. Ifølge en opdateret model er der dog en risiko på over 90 pct. for, at det bliver mellem 3,5 og 7,4 grader, med 5,4 grader som median. Altså mere end dobbelt så meget.

Sidste gang vi havde en global middeltemperatur 3-4 grader højere end i dag var for 130.000 år siden,« siger artiklens medforfatter Ronald Prinn fra MIT til Ingeniøren:

»Der er god belæg for, at vandstanden dengang var 4-6 meter højere, end i dag. Og det kan vel være, at havvandet vil stige 1-2 meter om 90 år, men så behøver det ikke at tage særlig lang tid, måske et par årtier, måske 100 år, før vi når samme niveau.«
At det vil ske, hvis ikke vi handler drastisk er Prinn sikker på.

»Vores beregninger viser, at det at gøre ingenting har enorme konsekvenser,« siger Ronald Prinn. »Personligt anser jeg derfor en no-policy option som noget, vi end ikke kan overveje som et muligt fremtidsscenario, eller som noget, vi kan byde vores børn og børnebørn.«

Også Malte Meinshausen fra Institut für Klimafolgenforschung i Potsdam siger til Ingeniøren, at 5-6 grader er det rene vanvid at tænke på: »Det ville betyde, at landområder vil have temperaturstigninger på op til 10-20 grader. Ethvert økosystem på denne planet ville opleve en ekstrem massedød. Så ville havvandsstigningen være det mindste problem,« siger han.

Bedre model
De nye tal baserer sig på en bedre modellering af energiforbruget og af økonomien i de forskellige lande, og en ny erkendelse af, at kul-optagelsen i oceanerne er mindre end tidligere antaget. Desuden har en øget vul­kan­ak­ti­vi­tet i slutningen af det 20. århundrede skjult en underliggende opvarmning, og oceanerne viser tegn på mætning ved ikke længere at optage så meget CO2 som før. Disse effekter er også medtaget i den nye model.

»MIT’s resultater fortsætter forbedringen af modellerne, især med hensyn til inklusion af socio-økonomiske nøgletal,« siger Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut og påpeger, at resultaterne ikke direkte modsiger IPCC, men bestemt ligger i den høje ende.

Især ved polerne vil opvarmningen stige voldsomt under et no-policy scenario. Temperaturen i lande nord for 60º N vil ifølge MIT’s studie stige mellem 6 og 11,7 grader celsius, med signifikant varmere vejr om vinteren (median på 12,1 grader) end om sommeren (4,8 grader).

»I vores egne modeller ser vi også scenarier, hvor der findes lokale ændringer op til 20-22 grader i 2100,« siger Stendel. »Det vil ske især i Vest- og Østgrønland, Svalbard, og i det nordlige Sibirien. For Danmark viser vores model en stigning på fire grader om vinteren, og 2-3 grader om sommeren.«

Ingen undskyldning
For at drive deres pointe hjem, har forskerne lavet en drivhuseffekt-roulette, der viser, hvor store temperaturstigningerne vil være alt efter, hvad politikerne beslutter sig for at gøre.

»Selv under strenge politiske krav vil der stadig være en 95 pct. risiko for, at opvarmningen på landjorden nord for 60º N overstiger to grader celsius,« siger artiklens hovedforfatter A. P. Sokolov.

Årsagen til den insisterende tone er også, at modellen efter alt at dømme stadig undervurderer de positive feedback-processer, der sætter ind, når koncentrationen af CO2 i atmosfæren kommer over 500 ppm. Det vil bl.a. føre til destruktion af tropiske vådområder, optøning af permafrosten og tundraen, udtørring af de nordlige moser og heder, og ikke mindst deraf følgende methanudslip.

Forskerne understreger, at deres model er bygget til at passe til det, man ved om klimaet i dag. Hvis denne viden ændrer sig, vil forudsigelserne også ændre sig. Der er stadig mange ukendte faktorer, og i stedet for at postulere kun én mulig værdi for alle parametre, har forskerne kørt 400 simuleringer, med hver deres kombination af begyndelsesbetingelser og parametersammensætninger.

De resulterende sandsynligheder peger alle i den meget varme retning, og er angivet i et roulette-lignende lykkehjul, som giver en meget grafisk illustration af oddsene for klimaet om 90 år – alt efter, om politikerne vil starte med at handle eller ej.

0 comments:

There was an error in this gadget