Darwins naturlige udvælgelse fundet for langsom

Nye undersøgelser af genvarianter hos 1.000 mennesker fra forskellige steder på kloden viser, at geografisk udbredelse og neutrale muta­tioner er mere effektive end den naturlige udvælgelse.

Læs artiklen med kommentarer på ing.dk

Man hører tit, at den naturlige udvælgelse er det, der adskiller de tilpassede fra de utilpassede. Men når det kommer til de faktiske data for mennesker, så viser det sig at være langt mere afgørende, hvilken befolkningsgruppe man tilhører, hvor den er vandret hen, og hvilke tilfældige træk man har opsnappet i mellemtiden.

Siden 1960'erne har biologer i teorien vidst, at neutrale genetiske mutationer, der ikke ændrer selve funktionaliteten af en organisme, men blot ophobes i en population, kan have en langt større evolutionær betydning end den naturlige udvælgelse. Men det har været småt med data fra det virkelige liv til at teste teorien.

En forskningsgruppe fra Universitetet i Chicago har nu rådet delvist bod på dette. Ifølge deres analyse af genvarianter hos knap 1.000 mennesker fra forskellige steder på kloden har de kunnet vise, at forskellene ikke primært skyldes en naturlig selektion af bedre og bedre gener (som øger tilpasningen til det lokale miljø), men snarere en ophobning og drift af neutrale eller lettere negative varianter af gener, der via fluktuerende populationsstørrelser og migration mellem kontinenterne er
blevet spredt og fikseret.

Vi er stadig alt for ens
I deres artikel i fagbladet PLoS Genetics kunne forskerne desuden vise, at den naturlige udvælgelse kun sjældent har været stærk nok til at sprede en ny positiv mutation igennem en population og blive fikseret.

Dette er overraskende, fordi mennesker siden deres delvise udvandring fra Afrika for cirka 60.000-70.000 år siden har mødt mange nye dyr og planter på de nyopdagede kontinenter, hvilket burde give god grobund for det naturlige selektionstryk at arbejde på (f.eks. på grund af nye diæter, nye patogener og et andet klima).

En forklaring kan være, at den simple darwinistiske tilpasning via den naturlige udvælgelse ikke er hurtig nok til at følge med forandringerne, eller formuleret omvendt, at moderne mennesker stadig er alt for ens og alt for mobile til at udvælgelsen kan tage ordentligt fat.

En anden forklaring kunne være, at tilpasningen sker på flere gener samtidigt, som giver rum for flere varianter med et neutralt eller negativt selektionstryk.

I et idéhistorisk perspektiv er den nye genetiske analyse en vigtig bekræftelse af, at det ikke nødvendigvis er 'de bedst tilpassede' individer, der overlever, men snarere den befolkningsgruppe, som har den største mangfoldighed og plasticitet til at tilpasse sig de gradvise forandringer i miljøet.

Darwins teori om den naturlige udvælgelse er dermed ikke modsagt. Den er blot blevet stemplet som lidt langsom.

Fitnesslandskabet
Selektivt neutrale mutationer kan til gengæld øge tempoet, idet de fungerer som et surfbræt på de varierende geografiske omverdensbetingelser. Biologer taler her gerne om et 'fitness­landskab'.

En population med mange neutrale varianter af et gen vil nemlig have en større chance for at tilpasse sig en pludselig ændring i livsbetingelserne, end det ville være tilfældet for en population med kun én variant af genet.

Forskerne bag den nye undersøgelse viser, at det kan tage mellem 50.000 og 100.000 år, før et favorabelt gen spreder sig igennem hele populationen ved hjælp af den naturlige udvælgelse alene.

Lokale parallelle mutationer og en sky af selektivt neutrale varianter vil måske kunne speede tempoet op til nogle få tusinde år.

0 comments:

There was an error in this gadget