Darwin's Sacred Cause

Et sandt hav af bøger om Darwin er skyllet hen over bogmarkedet i forbindelse med 200-året for Darwins fødsel og 150-året for udgivelsen af Arternes Oprindelse. De fleste af bøgerne er desværre gammelkendt tømmer i nye omslag. Men to undtagelser vil jeg dog bemærke.

Den første (mere kuriøse end vigtige) kommer fra Darwins egen hånd. Seks små læderindbundne notesbøger er blevet fundet i et kammer på Christ's College i Cambridge. Heri finder man sirligt opførte regnskaber for nogle af de udgifter som Darwin havde, mens han studerede på Cambridge mellem 1828-1831. Som Theresa Schilhab kunne berette i fredagens Meta Science klumme i Ingeniøren, så "havde Darwin både ansat en skopudser, opvasker, skrædder, barber, hattemager, sengereder, portner, glarmester og en 'pejsevogter' til at passe sin ild."

Nu skal det retfærdigvis nævnes at alle disse personer ikke var ansatte som i "fuldtidsansat" men ansatte som i "bestilt arbejde". Alligevel gav det et lille gib i mig at læse om denne yderst velstillede student, der boede i nogle af de dyreste lokaler og hellere gik på jagt end at læse i bøger. Hvordan hænger det sammen med den anden bog, som jeg var ved at læse, og som postulerer, at motivationen til at skrive Arternes Oprindelse var Darwins had til slaveriet?

Og her er vi ved den anden og største undtagelse i årets Darwin-høst: Adrian Desmonds og James Moores biografi Darwin's Sacred Cause - Race, Slavery and the Quest for Human Origins. Med en enorm detaljeviden og overbevisende argumenter vender de to forfattere den kendte konvention på hovedet: Darwin blev ikke gradvist overbevist om, at hvad han så på Galapagos, og hvad han lærte fra sine biller, også måtte gælde for menneskets udvikling (hvilket han så først skrev om i 1871 i bogen The Descent of Man - da. Menneksets Afstamning og Parringsvalget). Nej, det omvendte var tilfældet ifølge Desmond og Moore: "Menneskets evolution var ikke den sidste brik i det evolutionære puslespil; det var den første [...] den var til stede i hans første overvejelser fra 1837." Det, som motiverede Darwin, var ikke en tilbagelænet og upersonlig søgen efter videnskabelig sandhed, men en moralsk passion: et had til slaveri og en tro på, at menneskeracen er blot én art med en fælles forfader.

Rejsen med Beagle var vigtig - ikke på grund af de mange finker og leddyrarter han samlede sammen. Rejsen var vigtig på grund af de daglige erfaringer med det afskyelige slaveri. Specielt smerteligt var et skrig han hørte, mens han var i en kano i en stinkende mangrove-sump i Brasilien. "Til denne dag i dag," skrev Darwin senere i sin dagbog, "giver det mig smertefulde minder om de følelser jeg havde, da jeg hørte et skrig i det fjerne..., jeg hørte den mest ynkelige jammer man kunne tænke sig, og troede at en stakkels slave blev tortureret, mens jeg vidste at jeg var lige så magtesløs til at protestere som et barn."

Man må sige at det er noget af en påstand, at Darwins dybeste motivation for at forske i arternes oprindelse lå i hans modstand til slaveriet. For hvad nu, hvis hans forskning ikke ville have kunnet understøtte det? Hvad nu hvis hans undersøgelser havde vist det modsatte? F.eks. at nogle mennesker nedstammer fra en anden forfader? Ville han have gemt sine noter? Bogen beskæftiger sig ikke med den mulighed.

Til gengæld er bogen fyldig og vidende i sine undersøgelser og perspektiveringer af samtidens diskussioner. Og den viser, hvordan Darwin kom frem til sin ret sofistikerede forståelse af variationen og den naturlige udvælgelse, som var langt dybere og mere rigtig, end hvad mange af hans samtidige kolleger (tænk på Herbert Spencers vulgærdarwinistiske slogan "survival of the fittest" eller på Ernst Haeckels brug af Darwin til at fremme den fejlagtige rekapitulationsteori og til at angribe adlens krav på specielle fortrin) havde formået. Så ud over at Darwin havde ret, var han også ret heldig.


Adrian Desmond og James Moore

Darwin's Sacred Cause
486 sider, Allen Lane, 2009


Anmeldelser:
kenanmalik.com
The Guardian
New Scientist
The Independent
New York Times

0 comments:

There was an error in this gadget